Afgang fra Skørping skole. Humøret er højt - vejret ligeså.



Finn er ankommet og vil gå i front. Det skal nu vise sig at være en stroppetur at holde sig foran de driftige damer og Amdi. Da vi indhenter gruppen med bilen lidt uden for Voelsted, har fortroppen stadig ikke holdt hvil og er ganske udmattede. Vi får Finn til at geare ned og lade hurtigløberne gå deres egne vegne. Det viser sig at være fint.
Køkkenholdet kører til ålborg syd og tegner pile - og derefter tilbage til gruppen, som de møder hos Kaj.

Det er blevet tradition at holde frokost hos Kaj. Han har de skønneste æbler, som vi får lov at samle op/plukke, skønne blommer og en smuk gammel bil, som han beredvilligt viser frem. Først lyder det ikke som om den vil starte. Men jo, pludselig beslutter den sig for at komme ud af garagen og bliver  kørt i stilling til beskuelse og beundring. Kristine vejrer muligheder - den bliver nemlig blandt andet brugt til at transportere brudepar..... Hmm, nu har vi jo mødt Thomas.... så vi håber, at Thomas læser dette og synes lige så godt om ideen



Finn og kaj får sig en snak om motorens udseende og kunnen.

Så er det tid til afgang - undertegnede har lovet at støtte i stifinderiet i Svalebakker. Det går også fint i starten, men halvvejs ned mod Poulstrup Sø går det galt. Finn går til højre ud af en låge, og jeg har ikke overblik nok til at holde kursen mod venstre. Vegetationen ser bekymrende anderledes ud, end da jeg var her sidst, og jeg er klar over, at jeg ikke har gået på den pågældende sti før. Dan vi endelig når ud på en vej - den forkerte! - er det Diana, som må hjælpe os med at få vendt kortet rigtigt.  Og så trasker vi over på den "rigtige" side af arealet - små tusind meter rigere på km-kontoen.
Vi har jo sat pile - så resten af gruppen får sig ligeledes en ekstra tur. Det tog I nu pænt, I kære mennesker. Her i skrivende stund har ingen givet ondt af sig.

Det er i det hele taget en overraskelsernes dag. På skolen kan vi ikke få kogepladerne til at virke. Så vi må improvisere et raw-food måltid. Det tages godt imod.

Her har jeg snuppet Kristines fine anretning med diverse fra buffeten.

- og her skulle så have været et billede af Lisa. Men dem,  jeg knipede, blev ikke så gode. Derimod var anledningen til billederne helt fantastisk. Lisa har nemlig over de sidste uger gået og skrevet på en historie, som hun læste op for os til aftenmødet. Sikke et talent, som her går rundt og ryster ord ud af ærmet. Jeg håber, at historien en dag kommer til at ligge her, så du kan læse den
Vi sluttede med sanghæfterne.

God nat og sov godt.

Kærlig hilsen
Birthe