Vi har overnattet på Brattingsborgskolen i Klejtrup. Der er fin energi og glade børn. De voksne er venlige og har humor - ikke mindst Henning (pedel) og Lars (skoleleder) - her er det ren fornøjelse at komme. Alle ved hvem vi er, hvad vi laver, og hvorfor vi er her.

I køkkenet er der blandt andet boghvedegrød og finthakket grønkål til morgenmad.

På frokostbuffeten ses hele persillerødder og kålrabi. Lige noget for en sand plantespiser.

Dianas støvler har - trods deres ringe alder - udvist uhyrlige tegn på alderdom og har måttet forstærkes med gaffatape.


I skolegården bliver der varmet op med meridianstrygning.


Et par piger fra 1. klasse ser nysgerrigt på.


Og .... en, to, tre: så går de bare i gang med øvelsen.

De er lidt stolte - og bagefter er de med i wush-cirklen.

Flere søde børn kommer til.


Og så er der afgang med udsigt til Klejtrup sø og den skønne morgenhimmel.

Klokken fem i halv ni går køkkenholdet med til morgensang.
Eleverne synger grøntsagsspiserssangen fra Hakkebakkeskoven. Det passer lige til de overnattende gæster - men uha, en dreng fra 4. rejser sig op og meddeler ufortrøjent, at der lugter mærkeligt i hans klasse..... det skulle vel aldrig være af hvidløg....? Vi har ellers luftet ud, hvor vi har sovet.

Turen går over Fyrkat til Hobro og videre langs fjorden til Bramslev Bakker, op langs Møllebækken til Valsgård. En fantastisk tur. Især på en dag med sol og blå himmel.

Køkkenholdet indhenter gruppen mellem Hornum og Nørre Onsild.

Ved Fyrkat er der indledende frokost for nogle - her Lisa i gang med en hel persillerod.

Kristine på Fyrkat.


Der graves nye huller for at vise, hvor de gamle stolpehuller har været.

På vejen gennem Hobro samler vi op på Marie, som vi møder gående i modsat retning af havnen.
Hobro er god at have kort over - man bliver hurtigt rundforvirret af alt vandet i søer og åer.

På Valsgård skole bliver vi som tidligere mødt med hjertelighed. Selv om alle er optagede af, at skolen skal vokse til dobbelt størrelse - der er rokeret om på mange ting - er pedellen fantastisk sød og hjælpsom. Her er skønt rent, selv om rengøringspersonalet tydeligvis er presset.

Vi møder Tanja, som hjælper os, så vi kan vise filmen om Fod på Livet fra 2004 om aftenen. Den gør lykke - og der bliver kommenteret lystigt på scenerne med brød og fetaost.

Efterhånden som deltagerne kommer "hjem" til Valsgård, får vi historierne om mange "sjove" ture uden for ruten. Der er højt hummør, selv om nogle sågar har måttet af med støvlerne for at undgå for meget vand. 
 


Der er kø i køkkenet til aftenbuffeten - og man jo lige så godt forene det behagelige med det praktiske - så her får alle lige en omgang skuldermassage.

God nat og sov godt på dette fredelige og behagelige sted på Danmarkskortet.

Kærlig hilsen
Birthe