Der var ingen garanti. Mellem Nykøbing Falster og Skelby regnede det ganske kraftigt. Men så.... da vi parkerede i Gedser for at tage bagage ombord, var det tørvejr... og det holdt sig hele dagen. Se så heldig kan man være, og vi sendte mange, mange kærlige tanker rundt til alle verdenshjørner.

To af de private chauffører, Anjas og Lises søde mænner, kørte til Sydstenen to gange med deltagere. Hjertelig tak til jer!

Og så var der gensynsglade deltagere på plænen - under høj sol! Hvilken fornøjelse.

Sydstenen ligner sig selv - og den har stadig fast grund under sig. Nogle få meter fra den er der imidlertid sat skilt op om fare for nedstyrtning af skrænten. Så havet og det meget vand, som har skyllet ned over Falster i de forløbne uger, gnaver sig stille og roligt ind på den sydsligste bagpost af Danmark.

Der stilles op til fælles fotografering inden start.

De sidste omrokeringer i sækkene inden afgang.

Og så er Ingvard, denne første uges stifinder, klar til at gå i front.

Første udfordring kommer uventet allerede på Poststien. Den er oversvømmet! Så meget, at ingen vil kunne komme tørstøvlet over. Hvad nu? Der kigges efter, om man kan smutte gennem haven ved den ene side. Nej, ejerne har sikret mod indtrængende vandrere. Undertegnede forsøger sig langs et skel mod nord, men må søge op på kornmarkens mudrede top - 5-6 deltagere følger trop. Imens tager hovedgruppen beslutningen om at smide støvler og sokker og vade barfodede gennem den første forhindring.

Senere mødes vi igen - og selv på asfaltvejen er der vandbassiner. Her overvejer Lis, hvordan man kommer igennem. 

Og her så en af de mulige løsninger: hinke på det ene bare ben hele vejen over!

På diget mod Marielyst var der relativt tørt. Det kunne man til gengæld ikke sige om haverne på den vestlige side af diget. Der havde stort set alle fået uventede svømmepøle - helt gratis.

Vejret holdt hele vejen - hele dagen. Her ligger et par afslappede herrer og hviler ud efter indtagelse af solskinsfrokost. Den - altså solskinsmaden - skulle ellers ikke ligge såå tungt i maven......

Andre tog sig en tur i de store bølger. Det var dejligt at gå med brisen ind fra øst og kunne høre havet. Det er første år, hvor det har været så strålende vejr med så mange positive ting for os vandrere: passende temperatur, passende vind, passende vindretning og sol uden at være brændende og hed.

Er "man" så lidt træt efter dagens udfordrng? Åh, jo. 19 km er en god begyndelse og det er skal kunne mærkes. Her hviler benene, mens aftensmaden indtages på Svaneskolen i Væggerløse. Og lige om lidt - efter teen - er der afgang til putteland.

Tak for i dag!

Kh Birthe