Endnu en fin morgen med yoga, stræk og afspænding – utroligt, at vi også når det, når man tænker på, at der plejer at være tidsknaphed her før morgenmaden kl. 07.

Det var i øvrigt en kvik morgenmad. Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men pludselig var der ryddet på bordene og folk var færdige til at gå.

Der var lovet meget regn, og det rumlede vist rundt i hovederne på de fleste.

Her Nr. Alslev skoles smukke årstidsmaleri. Lige den sol, vi gerne vil se lidt af i dag.

Her er det Sofie og Emma, som vil høre, hvad det er vi laver med rygsække og en bil fyldt med mad. 

Der blev fundet en ny rute – Ane Kirstine og Laila snusede den op på vej ud til Baunehøjen. Man kan gå højre om grusgraven i stedet for venstre om. De havde vanen tro også i dag henvendt sig i en privat bolig og fået lov til at låne stole og borde samt blevet tilbudt hynder, så de kunne sidde blødt. Sådan gør man sig livet behageligt på denne tur.

Jesper, Gertrud og Jette i godt selskab.

Amdi fortalte, at han lige før broen havde iagttaget et egern på vej over landevejen. Halvt ude ved den hvide midterstribe, var egernet standset op, havde set sig om til begge sider, hvorefter det fortsatte det sidste stykke over vejen.

Det blev en lidt barsk tur hen over Storstrømsbroen med vinden lige imod. Camille og Ingvard have ”mødt” en lille svaleunge, som igen og igen forsøgte at flyve mod vinden og hele tiden måtte give op. Den kom ca. en meter og blev så presset tilbage. Det var en rørende beskrivelse. Til sidst var den fløjet ind under broen.

Storstrømsbroen er bygget i 1937 – de lokale fortæller os, at reparationerne ikke mere kan følge med broens forfald….. hmm, mon vi skal svømme over til næste år?

Ved I hvad en ”dudalde” er, spurgte en. Det vidste vi jo ikke. Jo, det er de pæle eller den kunstige ø, som er lavet ved Madsnedsundbroen. Broen kan gå op for sejlere ”dudalde” er altså en slags indsejlingsø, som tjener det formål at forhindre sejlerne i at ramme selve broen.

Der var såmænd også en far med barnevogn, som var blevet interesseret i, hvad Fod på Livet ~ fra Gedser til Skagen var.

Og sådan kan hænder se forskellige ud efter en vandgang.

De deltagere, som gik omkring Vordingborg by, havde mødt en tidligere deltager, Susanne Ploug. Og de havde nydt synet af de mange fantastiske blomsterkummer, som byen er så rigt smykket med. Hvor er I heldige Vordingborgensere!

Gertrud fortalte, at de havde badet på sandstranden ved campingpladsen – ganske som naturen har skabt dem. Det lød til at have været festligt.