Vi spiser for det meste morgenmaden i afslappet stilhed - man fordøjer så godt, når man venter med at tale til mundfuldene er blevet til vandig væske. For de, som gerne vil tabe sig, er det en måde at få kiloerne til at rasle af, og for de som har svært ved at holde hulden, er det en effektiv måde at gen-installere optagelsen af næringsstoffer på - noget som kan have været negligeret gennem mange år.  
Stilheden bliver imidlertid denne morgen brudt på en helt uventet måde - ind kommer en venlig mand, som vil pudse vinduer i hjemkundskabslokalet - Jakob.


Jakob viser sig - udover at have talent for at undervise os "gamle" husmødre i at pudse vinduer - også at være interessant, fordi han tidligere har haft en helsekostforretning i Grenå og er uddannet indenfor faget. Han fortæller os sin historie om, hvordan han for år tilbage var på bagekursus på Aurion i Hjørring, hvor han fik vegetarmad. Efter den tid havde han ikke mere så megen lyst til kød og lever nu som vegetar.

Da gruppen er sendt af sted mod Jerslev, tager Ankie tjansen med at rydde køkkenet, mens jeg lægger dagbog op på nettet. Vibeke, som laver mad til frokostboden på Sulsted skole, kommer igennem køkkenet, og vi får os en god snak - blandt andet om, hvor der i nabolaget kan tænkes at være nogen, som vil sælge os økologiske æbler fra deres have.
Vi vil gerne have danske æbler - det er bare svært at opdrive dem, medmindre man kan få dem fra private. Vibeke fortæller os om en biodynamisk gård inde midt i Hammer Bakker, Ideon, hvor Finn og Katrine har cafe, bageri og et lille udsalg af biodynamiske varer: urteteer, safter, mel, tørrede frugter, fine postkort, lidt antroposofiske bøger og krystaller.
Det må vi kigge nærmere på.
Vi finder stedet og banker på - ud kommer en sød og venlig mand, som hjertelig byder os indenfor i sit bageri og viser os det spændende brød bagt af forspiret korn. Finn sidder faktisk midt i sin regnskabsføring, og alligevel tager han sig god tid til at forklare os om bagemetoder og viser os rundt. Vi får smagsprøver med til aftensmaden, og vi ender ude i haven, hvor de smukke, unge æbletræer må afgive to håndfulde æbler. Vi kigger benovede på frugten - den er uden en eneste skurveplet - og Finn forklarer, hvad han gør for at få sine træer til at være sunde - om tilførsel af æteriske og astrale energier. 



Det bliver ved de fem æbler - de er nemlig ikke modne, og resten skal have lov til at blive siddende på de fine træer. Inden vi kører igen, standser vi lige op og nyder atmosfæren på Ideon - her er en ro og en harmoni, som man skal lede længe efter - absolut et besøg værd for enhver Ålborgenser, som vil se andet end fortove og asfalt - og for dig, som bare tilfældigvis er i nærheden af Hammer Bakker vest for Vodskov. Kig ind på hjemmesiden www.ideon.dk

Køkkenholdet kører videre mod Brønderslev og drejer af til højre mod Østre Brønderslev. Her spotter jeg en gammel frugthave ind over en høj hæk og beder Ankie om at vende bilen for at se, om vi kan få lov at købe et par kilo modne æbler.
Inge, som går udenfor og ordner sin have, er lutter venlighed og tilbyder os endog at hente stiger og hjælpe os med æblerne.

 
Vi får et par poser lækre augustæbler med os - og en spændende tur ind i hendes antik-butik med de smukkeste glas-ting, man kan tænke sig. Alt er utrolig fint og stillet op i farver og mønstre - virkelig en oplevelse. Der er også design-vævede håndklæder og viskestykker og en hel afdeling med tresser-nostalgi. Der ryger en NEM-persillehakker ind i Fod på Livet-køkkenkassen.

Lidt senere indhenter vi gruppen, som har slået sig ned ved Røverstuen. Ikke lige dér, hvor vi plejer at raste, men bag et hegn i ly for østenvinden. Det bliver til en dejlig god times frokost, snak og lur i solen.


Vinden gør vandrerne trætte - her "tankes" der op ved aftenbuffeten.

Om aftenen snakker vi videre om Solskinsmad - Ankie har lavet "Spejderhagl" - en lille delikatesse - malede rosiner med lakridspulver - man ælter og ælter indtil rosinklumpen er helt mættet. Så ruller man lange stænger på en cm tykkelser - skærer i 1 cm stykker og ryster dem rundt i lakridspulver på bund af en skål og vupti, så har man sunde Spejderhagl.
Det skal indrømmes, at deltagerne her reagerer meget forskelligt - akkurat som min familie gjorde det, da jeg forsøgte mig med at servere det. Nogle viger skrækslagne tilbage med smagsforstyrrede miner, mens andre synes smagen er himmelsk.
Sådan er vi så forskellige - heldigvis.
God nat og sov godt - her har vi nogle "flade" deltagere - vinden ude på ruten er bedre end tusind sovepiller.