Det er  morgen på Ørum skole. Vi har fundet en plads i solen.

Ingvard fandt ikke nye støvler til estatning for de gamle, der med få timers varsel signalerede "time out". Men der er aldrig noget så skidt, at der ikke kommer noget godt ud af det: han erklærer sig nu henrykt over at være sluppet ud af støvlerne og gå med frisk luft til tæerne. 

Det har vist ikke noget at gøre med, at bukserne vokser, så livremmen må spændes ind. Problemet her er blot, at der ikke er flere huller i livremmen....!


Ude på ruten fra Ørum til Vammen slår gruppen sig ned ved bord og bænk og en strålende udsigt. Den lokale post kommer kørende, og man får lyst til at få sig foreviget i samlet trop på dette smukke sted. Og hvad er mere nærliggende end at huje ad postdamen og få hende til at standse. Det er ikke så ofte, man som post bliver bedt om at lege fotograf midt på landevejen, så den søde fru post fik dagens utraditionelle event serveret af en flok entusiastiske Fod på Livet-deltagere. Vi takker for hendes søde måde at være på.

Og her er så resultatet af anstrengelserne.


I Vammen kunne Ingvard og Camille huske, at de på deres foregående tur havde besøgt et spændende hus med en spændende mand, Stokkemanden alias Niels kjeldsen.

Niels blev glad for at se "os" og viste med stor entusiasme og dejligt fortælletalent sine kunstneriske nyskabelser frem - han får livets bagvedliggende åndelige kræfter til at træde frem i sine skulpturer.

 

Det er Mariannes sidste aften - hun har erhvervet sig en af Niels' smukke træstave til at pynte med i sin have hjemme i Hvalsø.
Vi synger et par sange og går til ro på Brattingsborgskolen - et dejligt sted med mange søde mennesker, som tager imod os og ønsker os god tur resten af vejen til Skagen.