Selvom det ofte regner, når vi ankommer til Brenderup, så er det en fin oplevelse af være på den smukke gamle skole i den lille bys centrum. Atmosfæren er mild og kærlig, og samtidig er der tydeligvis faste rammer, som ungerne kan finde ud af at forholde sig til. 
Børnene kommer tillidsfuldt hen og snakker med os - giver kram og vil vide, hvad vi laver. Mens vi pakker bagagen ind i bilen låner de hulla-hop-ringene og viser os, hvor dygtige de er.
Som min kollega siger, da vi kører derfra: Det var sådan en skole, man skulle have gået på som barn!

Her liner vi op til afgang.

Ib har bestemt, at 7. og 10. klasse, som skal med ud at gå på dagens første halve rute, også skal have vores morgenrutine med.
Jeg får sat gang i meridian-børstningerne - og det lykkes for en hel del af børnene lave det.
Selv drengene forsøger sig tappert - men det er klart nok også svært for dem at forholde sig til det - så Ib tager over, og sangen og Wush-cirklen lader vi ligge til i morgen.

Her bliver de sidste instrukser givet af læreren - nul æbleplukning på vej ned til stranden - der står æbler og pærer i kasserne, som de må tage.

Vores deltagere går lidt spredt - det blæser en halv pelikan - det regner støt ind i mellem - men så tørrer det til gengæld også samtidig. 
Køkkenholdet finder nogle af deltagerne ved Vejlby Camping - andre er allerede på vej til Strib. Lene får et lift - hendes vabel driller

Ingvard og Camille og Lilli har fundet ly hos nogle søde mennesker, som tilbyder dem kaffe og bolsjer.De forstår ikke rigtig, at der bliver sagt nej tak til de gode sager. Værten holder af sine cigaretter, og den lille tykke gravhund spiser alt for meget, siger den søde mand.

Men æbler vil de vel have, spørger han. Og modne ferskner er der på træet bag dem. Og det siger de selvfølgelig ja tak til.  

Køk-holdet spiser frokost med udsigt over Lillebælt.


På den anden side af bæltet finder vi ud af, at Fredericia by er blevet forskønnet - man har revet alle de gamle kemibygninger ned, så der er åbnet et stort areal ud mod vandet. Tillykke Fredericia - det pynter!

Og så til dagens plan B - det blæser for meget til at sejle over i mindre både fra Strib til Fredericia. Så jeg har hyret en minibus til selskabet, så de kan blive kørt over til det sted, hvor de ellers ville være blevet sat i land af Ole Håning Thomsen og hans venner, som i mange år har været vores faste skippere på turen. Minibussen viser sig imidlertid at være "vokset" til en stor bus. Og over kommer de - trods et mindre dramatisk stop midt på broen, hvor bussens ene dør bogstavelig talt blæses op af vinden.

Så er der kun den sidste etape tilbage ud til ryttergrøftvejens dejlige lille skole, hvor Annie byder os velkommen, og hvor vi hurtigt finder os til rette. Her er også godt at være.