Økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
Dag 7 - Fredag d. 21. august - Vi har den gode forbindelse til vejrguderne!

Morgenstemning og rent tøj! Marianne A. og Kirsten rydder tørrestativet! Mens Marianne B. gør klar ved køkkenbordet.

Ingen regn hos os! Vi havde den fineste stille dag langs stranden!

Jesper og undertegnede gør ophold ved et skred og kigger på en enorm flintesten, som lige akkurat stadig holder sig fast.

Så er vi ankommet til Korsør, og Lars, som skal med os i to uger, er også klar! Her i samtale med Jesper.

Nu er Bien også klar til afgang. Skipperen, Jens, byder velkommen om bord. Vejret er underskønt og sejlturen blir en vidunderlig oplevelse af lys, bro og blidhed.

Da jeg et par timer senere henter Ankie og Marianne B. på havnen i Nyborg, er Bien netop lagt til kaj. Deltagerne er helt klare i blikkene og ser ud, som om de kan gå på vandet! Det viser sig, at skipper kunne mere end at styre skip og mandskab. Alle har fået en healing af hans gode hænder, som "bare kunne noget", som det forlyder. Der kan man se: her tror man, at man i al sin enkelhed skal over Storebælt!

Om aftenen kommer endnu en deltager, Sonja. Og vi spiser Solskinsfondue for første gang på turen!

 

Ankie forklarer lidt om solskinsfondue! Man laver en sol midt på tallerkenen med olivenolie, lægger de mange krydderurter og krydderier som solstråler rundt om og dypper sine friske rå grøntsager i denne smukke sol. Det giver helt nye og fortryllende smagsoplevelser!

Velbekommer!

Og en dejlig nats søvn til alle!

Kærlig hilsen Birthe