Der indledes med meridian-strygning. En dkøn måde at få/give energi på.
Wusch-cirkelen.... ja, måske skal vi ændre navn på den....?! Ingen ved jo rigtig, hvad Wusch betyder. Det er oprindelig introduceret af Peter Grunwald på hans Eye-Body-kursus. Der har jeg taget ideen fra. Her på turen har vi været glade for den lille leg hver morgen inden afgang. Igen i dag talte vi om at ændre navn, måske til ønskebrød.... eller visions-cirkel...... eller....!?
Vi konstaterer lige denne lille sjove køkkenrullemærkat!
Iben og jeg har ryddet op i køkkenet, sagt farvel til skoleleder Per Lund og sat bilens næse mod Sindal. Der skal lægges dagbog op for igår - men biblioteket er lukket.... hvad så? Vi kører ud til Moskildvad. Vi ved at der er lukket, men vi vil alligevel gerne lige mærke energienn på stedet.
Moskildvad er Martinus' barndomshjem. Martinus er forfatter til kosmologien Det tredie Testamente - et mangetusindsidet værk om universelle principper, kærlighedens allestedsnærværende manifestationer og logikkens dominans i tilværelsen set fra et overordnet synspunkt..
Lige nu sidder jeg på plænen ved Moskilvad og nyder energien, mens jeg skriver dette. Iben tager sig en lur - det blev ikke til så meget søvn for hende i nat - sådan er det for de fleste de første nætter på skolerne. Her er fredfyldt og lutter idyl - solen varmer mig på ryggen og fuglene pipper.
Det er i øvrigt forunderligt, at det mobile netværk virker her. Og det føles dejligt at sidde og arbejde i det fri.
Om lidt kører vi videre til gruppen, som må være nået ud til Blæsbjerg og på vej over mosen. De vil vist gerne nå ud til den dejlige strand ved Ålbæk og svømme i bølgerne. Det er snart 14 dage siden vi sidst var ved badevand.
I Ålbæk føler vi os også hjemme. Turen har overnattet her i de sidste seks år. Vi bliver altid mødt med utrolig hjertelighed og varme. Her er Ingelis og Iben. Ingelis er med til at gøre Ålbæk skole til et dejligt sted ved at være. Iben er Fod på Livets højrehånd i køkkenet i disse dage.
Birthe