Økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
Dag 23 - Søndag d. 06. september - Højre -venstre og lige ud ad en markvej......!

Der varme afskedsknus til Lars, inden gruppen gik ud på dagens rute.  


Men Lars kom nu alligevel med på dagens første etape til Volsted.
Her kigger vi ind i Gl. Skørping-kirke. Kirsten tager tilløb til en længere prædiken, og som den opmærksomme læser vil bemærke, så har hun helt styr på armenes koreografi. Hvad hun sagde, skal  vi undlade at citere.

 

Lars skulle lige øve sig lidt, inden han fandt den helt rigtige positur!

Derefter gik det mod åen!

Næste pause blev afbrudt af en opkommende regnbyge - men først denne smukke regnbue.

Lars gik tilbage efter bilen, mens jeg gik med gruppen op gennem majsmarken og "passet". Vi mødtes igen i Volsted og kørte til Mjels, hvor Lars skulle besøge sin niece.

Volsted Kirke - her sad næsten hele gruppen og sang salmer, men en byge passerede.

Mellem Rævdalsvej og Svalebakker møder jeg Kaj og Klara. De bor lige midt på ruten - eller omvendt: vores rute går lige over deres gårdsplads. Her er stor gæstfrihed og hjertelighed. Vi har i flere år fået lov at samle ananasæbler, og i år var også Victoria-blommerne modne til en lille smagsprøve. Ydermere hjalp Kaj os med et fint kort, som jeg ville vise deltagerne vej efter, når vi kom op til bakkerne.

Jeg ventede længe på deltagerne, og da de endelig kom, fortalte de, at de havde holdt hvil blot 500 m fra gården - selvfølgelig uden at vide, at jeg sad og ventede på dem.

Her kommer de - op mod gården. Og så kørte jeg lidt i forvejen for at vise vej op i bakkerne..... ´troede jeg. Men nej, de kom ikke....! Og hvad så? Jo, der er mange veje at gå, og endnu en gang smuttede de den anden vej - over hestestutteriet - og kom ud et andet sted end forventet. her mødte de endnu engang Kaj, som må have troet, at vi ikke var særlig snilde til at kigge på kort. Nu havde jeg jo lige fået et af ham. Men det stod jeg altså stadig med i hånden og kunne ikke finde gruppen. En tredie gang møder gruppen Kaj, nemlig da Jesper for at være sikker på, at det er den rigtige vej, de går, breder armene ud foran en bil på markvejen og standser den for at spørge om vej. Det er Kaj, som sidder ved rattet. og kære Kaj, du skal vide, at de kære mennesker faktisk fandt den rigtige vej op gennem bakkerne og ned forbi Poulstrup Sø. Og endnu en gang tak for din hjælp!

På Gug skole møder jeg Finn og Lis. Finn vil være i køkkenet de næste dage. Det er smadder hyggeligt at gense ham. Vi får lavet en skøn suppe, humus og lækker salat i det lille køkken. Anekirstine og Svend dukker op til aftensmaden.

Lige nu mens jeg skriver dagbog, sidder Finn og Jesper og spiller Triominos. Hyggeligt!

God nat og sov dejligt!

Birthe