Ja, så må vi sige farvel til jer, der skal hjem! Snøft! Vi har haft det såå dejligt! Kom nu godt hjem og gør alt dét, I har planer om!

Jeg går med gruppen. Ankie og Marianne pakker bil. Marianne skal hjem og passe barnebarn, og Ankie skal til Ebeltoft med sin Thomas og på arbejde i næste uge. Så kommer hun heldigvis igen nogle dage.

Vi starter ud med regnslag, men de kommer hurtigt af, for solen skinner. Her er Kirsten og Birthe J. i front fulgt af Karin og resten af flokken.

Ruten op over markerne til Mattrupskov og Stidsmølle er idylliske. Vi pauser efter en times tid, sådan som gruppen er blevet så god til.

Der er lidt fugtigt i skoven, men bare fødder i sandaler fungerer godt for mig og et par andre, mens de fleste går i støvler i dag. Der kommer et par store dryp, når en skyformation strejfer os, men selv om regnslagene er parate, kommer de ikke i brug.

Jeg er sakket agertud. Der var lige en telefonsamtale, som skulle ordnes. Det skal til, for at turen hænger sammen. Og så er det ren lise for sjælen at slendre alene gennem blandingen af løvskov og lyng, som skoven er lige her. Stille, stille er her. Bilerne i det fjerne er kun en kulisse, som intensiverer skovens egenlyd. Ens egne indre lyde bliver med et en del af scenen, og jeg kan høre mig selv nynne på ukendte melodier. 
De andre er ude af synsfeltet - jeg krydser en asfaltvej og går videre ad Stidsmøllevej. Pludselig registrerer jeg ud af øjenkrogen noget spraglet. Hovsa, dér lidt ned ad skovvejen sidder hele flokken. De må have været helt stille nogle øjeblikke, for jeg var nær gået forbi dem.

Ankie kommer i bilen for at overdrage nøglerne. Der bliver farvellet og krammet, og hun og jeg kører til Føvling kirke for at møde Thomas. Jeg kører til Brædstrup, handler agurker og olivenolie og tager en tidlig kontakt til pedellen på Brædstrup skole. Det er nemlig nu helt sikkert, at der lige om lidt vil blive lukket op for den store vandhane! Indenfor i hjemkundskab tænker jeg på gruppen, som lige nu helt sikkert må være midt i lyn og torden og vand, som pisker ned i tykke stænger! Jeg skulle bare vide!

Jeg sætter solris og te over. Rykker omkring med stole og borde, henter viskestykker og karklude frem, tømmer opvaskemaskiner, og får hentet køleelementerne ind i dybfryseren i et lille ophold mellem skybrudene. KL. 14.30 dukker Lars grinende op og ser ikke synderlig våd ud! Som svar på mit spørgende udtryk, siger han bare, at det kan jeg få at vide senere.

Vi har besøg af Horsens folkeblad. Bodil vil vide om turen i detaljer, og Morten kommer og fotograferer. Vi får rødkålssalat med hokaido og valnødder, gulerods/porresalat med grønne rosiner, glaskålssalat med majs og fennikeltop, tomatsalat med løg og oregano, guacamole, grøn salat med rosenpeber, arametang med citron og solris af råris og amarant. Dertil oliven, frisk revet peberrod, dressing, surkål, iblødsatte solsikkekærner og nødder. Et herremåltid! Som journalisten, Bodil, sagde jatak til at spise med på, hvorimod Morten mente, at han nok måtte se at komme videre.

Journalist ved Horsens Folkeblad, Bodil - og Marianne ved aftensmåltidet.

Ved aftensamlingen kl 20 kom det for en dag, at ingen var blevet våde i dag! Komplet uforståeligt for mig. Det havde høvlet ned! Jo, sagde de. Første gang var de blevet reddet af nogle store træer. Næste gang, da det virkelig var seriøst, var de søgt ind i en vognport. Ikke på grund af regn, men fordi det lynede og tordnede, og de ønskede at kommer væk fra træerne. Her var stedets frue så kommet ud og inviteret de tre, hun kunne se, indenfor i havestuen - lidet anende at 9 mere var på vej. Husbonden kom i det samme ud fra en sidebygning med øksen i hånden. Han havde ikke lige ventet gæster, så da han så resten af flokken komme gående, udbrød han: Ja, jeg kender godt den med at sende 3 spejdere i forvejen! Senere, da alle er bænket, fortæller ægteparret Carl Jensen og Susanne B. Emmer lidt om sig selv. Carl er tidligere vinbonde, har siddet i bestyrelsen i dansk vinavlerforening, og det viser sig, at han og vores Lars har flere fælles bekendte, Carls tidligere chef på vindmøllefabrikken Siemens, tidligere Bonus, og en lærer på arkitektskolen i Århus.  
Ja så heldig kan man altså være! Her sad de lunt bænket, mens Thor drønede hen over himlens brosten og vejrguden fik tømt hanerne for vand.

Vi håber det regner af til i morgen! Sov godt!

Birthe