Økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
Dag 14 - Fredag d. 28. august - Det gad han ekstremt ikke.....!

Mens deltagerne begav sig på vej mod Jelling kirke og Hygum, tog køkkenholdet sig en tur på hoppepuderne.

Bagefter ville vi finde gruppen - men dét var ikke lige så nemt, som vi forestillede os, og her begyndte løjerne: vi kørte forkert igen og igen. Vi fandt ikke deltagerne og måtte vende tilbage til Jelling i første omgang. Vi nød orglets brusen en stund og kørte så ud en gang til. Til sidst fandt vi jer! - ved kirken i Vindelev.

Efter hyggeligt samvær kørte vi videre til Jelling for at hente brød til "sejning" - det brød, vi bruger til at tyggetræne med! Det er Aurions runde speltbrød, som egner sig så godt til at tørre langsomt over flere dage, så det bliver sejt i stedet for tørt. Det skæres i 1 cm store stykker og tygges til de bliver til vand i mundhulen. Ganske særlig oplevelse, siger de fleste. Og man kan vist godt sige, at vi i bogstaveligste forstand tygger os i gennem landet.

Deltagerne har haft en stille dag. Ruten her til Tørring er forholdsvis kort, og det holdt næsten tørvejr endnu en dag trods en flot mørkeblå himmel rundt omkring os. Der var en historie fra dagen: Birthe havde fået øje på et dejligt pæretræ, og hun kunne altså ikke stå for fristelsen, da det så ud til, at ingen andre tog for sig af de dejlige frugter. Hun nappede et par og viste pærerne op mod huset for lissom at spørge om det var ok, at hun tog dem, og da det ikke så ud til, at der var nogen i huset, gik hun ud og gav den ene til Jesper. Jesper lurede lidt på det her, og så kom der rent faktisk en mand ud af huset og meddelte, at de måtte tage alle de pærer, de havde lyst til! 

Der var alligevel en byge, som indhentede gruppen på vej gennem Tørring, og pedellen på skolen lukkede de våde deltagere ind i nogle bløde stole. Her kommenterede børnene flittigt vore deltageres forehavende med at gå fra Gedser til Skagen. "Hvorfor gør I det?" spurgtes der. Og vi svarede, fordi det er dejligt at gå langt! Til det lød det med overbevisning fra en dreng: "Det gad jeg ekstremt ikke". Sådan!

Kl. 15 kom Else Bie for at lege med os. Else er latterinstruktør og den dejligste af slagsen, jeg kender. Vi trænede mavemusklerne i halvanden times tid og morede os dejligt.

Her er nogle af de mange grinelege, som Else diverterede os med: Bjørnen og træet, Radiobilen, Enlig mor fra Ishøj, Min mors moster,  og mange flere.

Karin fra Aabenraa har sluttet sig til os. Karin gik de første 14 dage med Fod på Livet i 2007. Dejligt at du er med igen!

Vi har fået snakket meget om mad og om turen generelt. Det er vidunderligt for mig at lytte til deltagernes tilfredshed i år. De er så glade for maden, og der er i det hele taget en skøn stemning på denne tur. Sonja, som skal hjem i morgen synes godt nok, at det har været hårdt med maden, men hun hævder, at hun har fået en kæmpe oplevelse med sig. Dorthe ville gerne gå med en uge mere, men må gå fra i morgen, og Birthe, som har været med fra starten, siger at hun har spist gourmetmad i 14 dage. Vi skal også sige farvel til Marianne i køkkenet og til Ankie. Lars har været lidt med til maden her til aften for at spore sig ind på tjansen med maden, som han begynder i morgen. Skye, som skulle have stået for køkkenet i næste uge, har ikke kunnet komme. Så vi må undvære hans kulinariske evner. Desværre må vi også undvære hans undervisning i rytme og intuitiv sang.

Sov godt!

Birthe