Økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
Dag 11 - Tirsdag d. 25. august - Over Lillebælt

Vi startede ud sammen med 10. klassen på Brenderup Private Realskole. Deres lærer, Ib Skov, bød velkommen, udstak retningslinierne for gåturen i klare sætninger, så alle ku’ forstå det, og så var klassen med til vores sædvanlige opvarmning. Vi masserede neuro-lymfatiske punkter under nøglebenet, bankede thymus og lavede cross crawl. Når man både hopper, synger og tæller bliver man lidt forpustet, men vi fik da afsunget fod-på-livet-sangen og kom af sted i god orden. De unge gik stærkt på deres lange ben, og allerede efter første pause ”stak de af”. Vi andre nød den fine stille kyst.

 

Vi mødte en børnehave på fisketur.

 

 

I Strib overvejede Ole Haaning og hans sejlerkollega Hans, om det var vejr til at sætte os over til Fredericia. Første melding var lidt tøvende, for der var meldt om torden og kraftig regn, og det var ikke just opmuntrende. Déltagerne var i Strib og ventede, og på vej dertil i bilen, ringede Ole endnu en gang og meldte, at nu påmønstrede de! Så jeg vendte bilen og kørte til Fredericia. Her nåede jeg at se bådene komme ind i inderhavnen.

 

Stor tak til Ole og Hans for deres hjertelige opbakning og velvillige stillen op de sidste 7 år!

 

På ryttergrøftsvejens skole fik vi besøg af Ejner Pedersen, tidligere Fod på Livet-deltager fra 2004. Ejner havde skrevet en fin sang til turens ære! Vi sang den - og sang den igen! Og fik Ejners beretning fra 2004. Det var dejligt at høre om, Ejner! Tak skal du have for dit engagement!

e

Her er det Dorthe, Jesper og Ejner.

Her Jette og Marianne.

Og her Lars på vej i sit "balletdress" til lidt "stræk ud".

Og når nu vi havde taget Lars på kornet, så synes jeg også de to andre herrer måtte foreviges!

 

Vi havde lige en runde med stræk og bøj! Det egner dette sted sig så godt til. Og det ser da heller ikke helt værst ud, vel!?

Vi tog lige ruten i morgen i liggende stilling - og håber, at den er sivet sådan nogenlunde ind!

God nat og sov godt!

Birthe