Sidste nat overnattede vi på et fritidscenter, et lille og meget hyggeligt et.

Køkkenet så sådan ud...

Det var meget lille i forhold til andre vi har været i, men ikke desto mindre meget funktionelt.

Vi sad lige ovre på den anden side og spiste.

Der var børnekunst på væggene, og små tallerkner. Meget fint og kært. Og så var der blot ét badeværelse, så vi lavede badeliste, og tog bad på hurtig skift. 

Der var meget forskellige væreselr at sove i, nogle var meget lyse.

Her Rita i færd med at lede efter nattøjet.

Andre var dunkle røverhuler;

Her bor Aase, Elena og Kirsten.

Inden vi går til køjs, studeres artiklen om os, fra Nordjyske.

Ulla, Aase Finn og Liss.

Degen efter er vi på besøg i en lækker helsebutik i Aalborg.

Besøget var ment som en inspiration til os, efter nu over 3 uger på solskinsmad.

Nogle var meget begrjstrede over dette, andre næsten for overvældede over det udbud af varer i butikken.

Men der blev da kikket på mange ting, og talt om andre.

Her kikker Ulla sig omkring. ...Det er Ulla i midten af billedet!

Nogle af varene blev nøje studeret, her Liss, Rita og Birthe.

Der var mange spørgsmål, Hvor bliver det gode brød lavet henne, og kan en helsekost have make-up med "ikke-så.gode-ting" i?

Andre fik sig en forfriskning,

Elena og Finn, Aase i baggrunden.

Vi fik vand, the, tørrede frugter og nødder.

Ude på turen regnede det, og så er det jo lige pludselig meget smart, at ens regnslag kan bruges til mere end et formål.

Her er Annette på det lille hus!!! - og hun HAR givet tilladelse til at vise dette billede.

På turen fandt vi noget meget flotte galæbler, nogle små æbler som udvikler sig på et egetræ, efter galhvepsen har været forbi og lægge æg. En meget fancinerende "historie". Og vi fandt en skopionlignende bille, som der i forsvar mod fjenden, løftede sin hale til stor rædsel for omverdenen. Andre mødte en bonde, som der allerede havde mødte nogle af de andre tidligere, og som var meget bange for at de tre der holdt et hvil i nærhedne af hans gård, ikke skulle nå det, og råbte efter dem; "I kommer alt for sent, se nu at komme afsted". Ikke nok med det, kom han hen til dem, og tilbød dem at give et billift... Fint nok - lige indtil han sagde; ....Mod bestikkelse!!! Meeeen de tre var nu godt opdraget, og havde (har) stadig stoltheden, og sagde pænt "Nej tak". 

Sidst men ikke mindst have en vore deltagere fra sidste år, Helene, taget venteplads et sted i Nørre Sundby, for at møde os. Det blev dog kun til et par stykker, men vi fik alle sammen en dejlig hilsen fra hende i går aftes. Det var skønt. Tak Helene. 

Det projekt som jeg havde sat i verden med at snakke med hver og én af 4 uger deltagerne, kommer ikke til at holde helt stik. Nogle er lidt trætte af at snakke med presse, andre ønsker simpelthen ikke at være med. Så som den nok næstsidste, kommer Ulla her på banen:

Ulla Mørk, 60, Gentofte.

Hørte om Fod på Livet gennem en genbo hun faldt i snak med, som havde været med i 2004. Dette skete for et par år siden. Sidste år gik jeg hærvejen, og mødte også der 2 som havde været med, og som talte utoligt godt for det. Og da den ene fortalte at hun havde tabt 8 kilo på turen, blev den rigtig interessant.

Jeg er med på denne tur fordi jeg godt kan lide at udfordre mig selv. Og da jeg er igang med at tabe mig, passede dette her rigtig godt ind i mit liv. Det viste sig så sandelig også at komme til at passe, for indtil nu, på 23. dag, har jeg tabt mig 8 kilo.
Jeg kunne godt tænke mig at opleve Danmark til fods, da jeg har cyklet en del allerede, og jeg har også et meget stort ønske om at gå pilgrimsruten i spanien.
Og hvis det skulle ske at jeg skulle give op på grund af de 700 km, ville det være nemmere her i DK. Ulla har dog på INTET tidspunkt her tænkt på at give op, hun har været udhvilet hver morgen, har gået tidligt i seng ofte, har været noget træt i benene af og til, men det er gået væk som hun er kommet igang med at gå.
Ulla fortsætter; Jeg synes det er dejligt at være her, og har mødt fantastisk søde mennesker, som har haft et fantastisk sammenhold. Og jeg er kommet frem til at alle mennekser har nogle problemer af en eller anden art, og dette ikke ment negativt, men ment på den måde at vi alle har eller har haft vores at slås med, og det kan hjælpe lidt, når jeg selv synes noget er hårdt. Og det er lettere at snakke om når man går afsted i naturen.
Med hensyn til Danmark må jeg sige at jeg er blevet overrasket over hvor smukt her er i Jylland. Ikke fordi jeg ike havde regnet med det, men må sige at ALLE ruterne her har været meget smukke.
Maden havde jeg også gjort mig tanker om, drak ikke kaffe i op til 14 dage før, drikker ikke meget kaffe, er også vant til at spise grønt salat, så bange var jeg ikke for maden. Jeg har det fantastisk godt med maden, men vegetarisk som jeg har levet denne måned, dét fortsæter jeg ikke med. Jeg vil dog tænke mere over hvad jeg spiser, og så tygge min mad meget bedre, da jeg har fundet ud af hvor meget det betyder. Og skal nok tage et nærmere kik på helsekost, og økologiske varer, og nok kikke væk fra brødet. Ulla har ikke følt sult her på turen, hvilket har været dejligt for hende.
Jeg kan rigtig godt lide konceptet, og håber at Birthe bliver ved med at lave det i mange år endnu, for jeg tror der er mange mennesker der kunne have glæde af en sådan oplevelse, sådan en ferie. Og Ulla selv kunne godt finde på at tage turen endnu engang.

Afslutningsvis siger Ulla; Der er lagt et fantastisk arbejde bag ved ruteplanerne. Man skal bare gå efter dem uden kort, og så lander man der hvor vi skal overnatte. Flot arbejde. Stor tak tik køkkenholdet, som gør sig stor umage med at anrette maden, fint og indbydende. Det er skønt at stå op hver morgen, og ikke skal tænke på hvad man skal lave til mad og lignende, man skal kun koncentrer sig om hvor ens liggeunderlag nu skal ligge i nat.

 Mona Heuser, Fod på Livet,