Lene tog hjem lørdag morgen, for nu sagde hendes krop at hun sku´ stop. Sådan kan det jo også være, at man lærer at lytte så meget til sig selv og sin krop, og det gælder jo alle mennesker, at en sådan tur må afsluttes tidligere end beregnet. Vi går videre mod nord, og tænker på Lene, og siger på gensyn...

Denne morgen startede for mig i mosen, med masser af edderkoppespind i morgensolen. Det var virkelig smukt!!!

Der var en en millon af dem... 

Dette var vel nok hovedstaden, med etagebyggeri... 

Og her et parcelhuskvarter?

Her går vi gåsegang i mosen.

Og Finn havde fået dejligt desøg. De var så søde at se på.

Her er Jytte på vej ud af Volsted Kirke, hvor vi var flere der havde sunget et par salmer.

Elena, Jytte og Kirsten på vej til Volsted.

Lis og Finn tager et hvil ved en kirke. 

Skye fremsagde et lille digt; 

Nu skal vi spise på Herrens dug, inden vi skal videre til Gug.

Nå ja, tænkte jeg, man kan vel også få lov til at tage sig en lille lur, inden vi skal videre på tur...

Vi er ved at være ved vejs ende for dagen i dag, og bliver fulgt det sidste stykke af nogle smukke solstråler gennem skyerne.

Her til sidst kommer Jytte på banen. 

Jytte Dybdal Poulsen, 62 år, Esbjerg.

Jytte fandt Fod på Livet gennem nettet, da hun søgte på "vandreture i Danmark" efter jul. Syntes at det lød spændende, ikke mindst fordi det tog så lang tid, og så også fordi det var en samlet gruppe der gik. Meldte sig til efter grundig overvejelse, siger hun med smil på læben. Og så også på grund af vegetarkosten. Jeg er overhovedet ikke vegetar til hverdag, og lever slet ikke sådan her hjemme, men jeg kunne da godt trænge til at smide et par kilo. 

Jeg kan godt lide denne her simple måde at holde ferie på. Man bliver via dette lidt mere indstillet på hvor simpel man kan gøre sin ferie. Det er dejligt med en gruppe, og samtidig tager det også lidt tid at lære mennesker at kende, og når vi så går ved siden af hinanden, så kommer man også nemt i snak med de andre. Og der er noget godt i alle folk, der opdager man jo hurtigt. Det er positive ting jeg har oplevet. 

Omkring maden synes Jytte at den er godt, men havde regnet med noget lidt andet.   Synes det er lidt meget ens, havde nok forventet noget andet. 

Det går godt med at vandre, det bliver jo lettere og lettere for hver dag. Jeg kan godt lide den måde at se Danmark på, i langsomt tempo. Jeg er et udendørsmenneske, men der  er jo mange steder jeg har før har været i mit liv. Jeg har dog vandret andre steder end i Danmark, nemlig i Nepal og Spanien, Caminoen. Jeg kan godt lide det simple liv som vandrer. 

Noget af det som jeg tror jeg tager med mig, er blandt andet det, hvordan man skal fungere og indrette sig i en gruppe, samt at indstille sig på at være så tætte med andre mennsker. Man er jo så egoistisk i sin hverdag, men her skal vi sove sammen med mennesker man ikke kender, spise sammen, gå sammen osv. Det har overhovedet ikke været svært, det er blot noget andet. 

Og så det, at evt kunne leve lidt mere simpelt i sin egen hverdag, ikke være så materialistisk, da man kan jo rent faktisk godt klare sig med mindre. 

Og så har jeg mødt en masse mennesker som er i den alternative verden, noget der ligger langt fra min som sygeplejerske. Jeg har ikke speciel interesse for det, men har da store ører når der snakkes om noget af det. 

Her til sidst  tjekker jeg Jyttes ører, og må konstatere at de har en meget normal størrelse, så hun kan nok godt tåle lidt mere her på turen.

Mona Heuser, Fod på Livet, Gug