Dag 6 - Torsdag d. 23. august - Goddag til Solskinsbyen!
Som i troperne! Det har regnet hele natten - med torden og lynild! Også ned i salen, hvor vi har sovet, men man kan da heldigvis flytte sig fra pyttestederne! Alt er dejlig friskt her til morgen og skolegården, som er en stor asfalteret plads, hvor ungerne kan løbe på rulleskøjter og drøne rundt i små køretøjer er sort af væde. Vi taler lidt om Holstein skovens lidt lave skovveje og muligheden for at komme i mudderbad, men det viser sig at være en skøn tur gennem skoven.
Strækningen i dag er lang og på asfaltvej det meste af tiden - men kirkerne er skønne og især
Ørslev kirke med de pragtfulde kalkmalerier beriger denne etape.
Solen kommer frem og vandringen bliver lidt mere end varm!
På Skælskør skole venter en stor dejlig - og ren - gymnastiksal. Else Marie Straarup og Poul Pedersen har tjek på tingene her. Vi får kørt madbilen om til bagdøren ved hjemkundskab - det vil sige først efter jeg har lokket Ankie til at køre ind ad en smal gangsti, hvor vi kørte sidste år og desværre ikke kan få bilen igennem i år. Så.... vi må bakke og have lods-hjælp af pedellen, som heldigvis griner og er umådelig flink.
Lige udenfor køkkenet har Charlotte fundet en anden måde at få luft under vingerne på!
Monochorden kommer ned fra sit ophæng i bagagebilen i aften. Mono betyder en og chord
betyder streng. Instrumentet er godt en meter langt, 20 cm bredt og ca. 7 cm højt. Dette har 24 strenge på langs, som alle er stemt i g. Man fører fingerblommerne ned over strengene i bløde bevægelser og fremkalder derved tydelige toner i g og en masse overtoner. Vi snakker lidt om overtoner og vibrationer. Og især de 11 deltagere, som vi skal sige farvel til i morgen og på lørdag, får muligheden for at prøve, hvordan det er ligge under monochorden og blive "spillet på".
Interessen er stor. Og nogle bliver endog meget salige under oplevelsen. Vi har konkurrence fra en vaskemaskine, men det hører vi ikke!
Her er det Eva Marie, som rører strengene.
Dagens interview er med Anne Louise og Eva Marie.
Anne Louise fortæller, at hun har lysten til at vandre. Hun har gået Camino'en i Nordspanien og ville gerne gå i det danske efterår. Hun har opdaget, hvor smukt der er i Danmark. Især Næstved og omegn forekom at være skøn! Helt sydlandsk siger de to samstemmigt.
Anne Louise er også med på denne tur, fordi hun vil have oplevelsen med maden. For hende er der sket det dejlige, at hun allerede i løbet af de første døgn på turen mærkede, at den uro i benene, som har plaget hende i flere år, stille og roligt forsvandt. LIge indtil turen har Anne Louise skullet op om natten, fordi uroen var for generende. Nu sover hun om natten uden at skulle skifte stilling hele tiden. Hendes hævede hænder er også svundet, hun føler sig generelt bedre tilpas, siger hun og hun har en lettere energi.
Eva Marie siger, at hun kan lide, at der er faste rammer, såsom at angivne tider bliver overholdt, at der er lidt selvdisciplin. Begge er enige om, at turen er struktureret - de oplever den som veltilrettelagt.
