Vi spadserer i nogenlunde samlet trop til Nr. Alslev kirke. Her viser de kirkegårdsansatte sig utrolig imødekommende og hjælpsomme. Der bliver låst op for ekstra toiletter, og vi tilbydes frisklavet kaffe. Netop da begynder store dråber at falde, og vi går ind i kirken. Der kommer en graver ind i kirken og forklarer lidt om de fine kalkmalerier. En flok sætter sig ind og toner i kirkeskibet, mens andre lytter fra våbenhuset. Så begynder nogle at trække i det store regnskrud - og aldrig så snart råber andre, at regnen er holdt op! Altså endnu en dag med bare fint vejr.
Vi når til grusgraven og finder den rigtige vej langs den vestlige kant. Køk-holdet kommer os i møde med flag. De finder et træ fyldt med små lækre, søde pærer, som de plukker med til morgenmaden i morgen tidlig.
Senere på dagen fortæller nogle af gængerne om, hvordan de forsøgte sig med "råbesang" på vej over Storstrømsbroen. Det havde været formidabelt at skrige sine frustrationer ud over vandet, hvor ingen kunne høre dem.
Jeg har stadig til gode at finde ud af, hvad der ligger i begrebet råbesang. Min fornemmelse tilsiger mig, at fænomenet dækker over mere end dét at skrige lyde ud - at vi har at gøre med kommunikation, inden skærm og telegraf var tænkt på. Det vil findes ud af!
Vordingborg med sin gamle borgruin! - og sit vartegn!
Suiterne på Iselinge skole tages i åsyn!
Cykelværkstedet udgør et glimrende og indspirerende sovested!
Umiddelbart ser alt fredeligt ud på dette billede - meeæn mange har mere bevidsthed anbragt under bordet end over! Det murrer og prikker og ømmer. Det kan ikke undgås på 3.dagen. Og undertegnede tildeler "håndspålæggelser" i diverse sammenhænge med mere eller mindre godt resultat. Det helt exceptionelle er denne gruppes varme og glæde. Der er en konstant tagen sig af hinanden - alle er åbne og positive overfor, hvad både krop og sind hoster op med!
Yonna Aagaard fra Silkeborg.
Yonna hvorfor er du med på denne strabadsetur, når du kunne gå og hygge dig hjemme? Jeg havde besluttet forlænge siden, at når jeg holdt op med arbejde, ville jeg gå Camino’en i Nordspanien.
Men så var der en veninde, som sendte mig en A-4side, hvor der stod om Fod på Livet. Og det med maden, og at bagagen blev kørt – det var en væsentlig ting for mig.
Har du nogle kommentarer til turen indtil nu?
Jeg er overrasket over, hvor meget det betyder, at man tygger sin mad så grundigt! Jeg er vant til at sluge min mad. Jeg har ikke følt sult her på turen, og det overrasker mig.
Turen i går – ved Nr. Alslev – hvor vi blev budt på kaffe, det var virkelig en god oplevelse. Her kommer vi, og de ansatte på kirkegården springer op og låser ekstra toiletter op for os og tilbyder at brygge frisk kaffe. Det rører mig. Og en af dem kom med os ind i kirken og fortalte om kalkmalerierne. Det ene var Døden fra Lübeck – det eneste kalkmaleri af denne art. Sådan noget kan jeg godt lide.
Jeg synes, at vi går i nogle utroligt smukke landskaber - og at vi ser mange sjove og spændende ting, Vi sad på Masnedø og kiggede, da teatertruppen Cantabile pludselig havde ”øvetime” lige foran os i højderne! De svævede ud fra den gamle kornsilo ved havnen og dansede ind og ud fra muren som vingede væsener.
Jeg kender ikke denne egn, og jeg får jeg lyst til at komme tilbage og cykle rundt og se noget mere.
Det er fint at man kan veksle mellem at gå i gruppe og gå for sig selv. Og at man sagtens kan skifte mellem de to hen over dagen. Når man bor alene til daglig, kan man godt bruge begge dele. Jeg har brug for at være alene og nyde det, og jeg har brug for at være sammen med andre!