Dag 20 - Torsdag d. 06. september - En velsignet dag - til æ verdenskort ved Klejtrup
En god nats søvn er en lise for sjæl og legeme! Mange af os har sovet fortræffeligt! I køkkenet begyndes der ved seks-tiden og allerede kl. tre kvarter senere står såvel morgenmad som frokost parat, så deltagerne kan forsyne sig. Gruppen er dejlig fleksibel og let-gående på alle planer, og efterhånden som turen skrider frem, udvikler konceptet sig. Det er ved at lande dér, hvor jeg gerne ser det lande: at enhver deltager kan indtage præcis, hvad han eller hun mærker som sit personlige behov lige her og nu. Hvis man er til mysli og frugt om morgenen, er det der, og hvis man er til grøntsager om morgenen, så er det også et tilbud. På den måde mødes vi alle præcis på det punkt, hvor vi næres og ernæres mest optimalt! Turen går over Tjele gods og langs Tjele sø.
Lis og Annasøs tager sig en badetur.
I Vammen kommer vi forbi Stokkemanden. Han går med stråhat - har gået hele verden rundt og har en stok fra alle de steder, han har været gennem årene. Hans samling er imponerende.
Ingvard og Camille forcerer krat og væltede træer på deres vej gennem skoven.
Mona får dagens lykkeligste stund, da hun finder kantareller store som...... tja, det er det vi har til gode - for hun tog dem ikke med sig!
Annasøs og Helle møder en ægte økologisk landmand og indkøber rødkål, persille, forårsløg og bønner. Bønnerne bedes...... opbevaret med løfte om en særlig ret i morgen fredag. Vi venter spændt!
Køk-holdet driver den af i Ø-bakker i flere timer med henvisning til research af ny rute for næste års deltagere.
På turen tilbage scorer de en stor kasse modne æbler - træet står i udkanten af mosen som pynt ved siden af marken; æblerne hænger tydeligvis og drømmer om at blive til morgenmad i Fod på Livet!
Der er gået farve og konsistens i samtalerne de sidste dage! Det nytter ikke at være for sart her! Det handler om stofskifte, lever-galdefunktioner, peristaltik og udskillelse. Kan det passe, at det bliver så lyst? Gult? Mit plejer at være mørkebrunt! I hvert fald mørkere, lyder det.......!?
Et par deltagere er trætte... for trætte mener de! Kan det være kødet som mangler? Èn er helt sikker på, at hendes krop har brug for kød.... ikke at hun savner det, mæen.....!
Maibritt tilbyder at teste Trine, som har problemer med maven...!
Her er testen lykkelig afsluttet.
Kroppen beder om hjælp til tolvfingertarmen og fordøjelsen og siger jatak til Valle og mælkesyrebakterier!