Økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
Dag 19 - Onsdag d. 05. september - Lyngen blomstrer i Ø-bakker - prikken over Himmelbjerget!
Eleverne i SFO'en kommer tidligt - og bliver taget varmt imod af Ole - bedre kan en dag ikke begynde!

Der er morgenmad til de tidligt mødte.

Der er rift om PC'erne og fast bytteturnus.

I stuen ved siden af spises morgenmad.

Helene og Charlotte tygger.

Frokostpakkernes tid er inde.
Bagefter følger opvasken - Ingvard mente ikke, at dette skulle offentliggøres, men jeg vover pelsen.

I gymnastiksalen samles hele skolen hver dag til morgensang og vi er inviteret med i dag.


Der er uddelt sanghæfter, så vi kan synge med.

Jeg får ordet for at fortælle om vores tur og om Solskinsmaden og vi synger vores gamle pilgrimssang for børnene og bagefter Fod på Livet sangen.

Der er en del syge elever i dag - og alt for mange syge lærere - men heldigvis nogle forældre, som træder til.

Skolen ligger med en fin udsigt til Mammen kirke.
Efter morgensangen er der afgang mod Ø-bakker og Tjele Fællesskole.
Da vi samles her til aften er det stående spørgsmål: Hvad har du gjort af skiene? Stavgængerne bliver hele tiden mødt med det spørgsmål.
Hele flokken har i øvrigt været i Mammen Genbrugs og ekviperet sig. Så køkkenet ligner en bedre catwalk her til aften! Det mærkes tydeligt på vægten af taskerne. De kan ikke rigtig svinges mere.
I skrivende stund lytter de fleste til et foredrag af den danske forfatter Martinus. Titlen er Sjælelig Underernæring.
God nat og sov godt!