Vi står op til endnu en regnvejrsdag - nr. to på turen! Vi er ved at have opbrugt vores kvote!

Det ser morsomt og en smule teatralsk ud med de "pukkelryggede" vandrere.


Vi har lige sunget "Må din vej gå dig i møde" - en gammel pilgrimssang - for Lene, som fratræder her til morgen. En vabel under den ene fod er for belastende! Og den gamle sang får tårerne frem hos en og anden.... !

Vi kan godt lide Bredagerskolens vartegn - støvlen, som træder en cola-dåse under fode!

Da køk-holdet forlader skolen ved ni-tiden, møder der os et særligt syn: i hallen er tre kæmpe luftmadrasser pustet op. Det ser fantastisk ud. Det myldrer med børn - vi spørger en pædagog om, hvad der foregår, og ... om vi måske kunne få lov til at prøve en af de der store boblegummilignende fristende tingester....! Ork jo, siger hun imødekommende og ryder betænktsomt den nærmeste hoppeflade for børn... ungerne skulle jo nødig komme galt af sted ved at blive ramt af en vildfaren voksen uden styr på lemmerne! Vi entrer lidt forsigtigt... og finder ud af, at vi er helt ude af kondition. Vi bliver forpustede inden for de første minutter... og kan ikke det dér fikse med at lande og komme op på benene igen. Men sjovt er det.... vi griner i hvert fald hæmningsløst ad os selv og hinanden.



Hoppedagen finder sted een gang om året! Vi er bare smadderheldige at være her lige i dag!

Distancen i dag er kort, 17-18 km. Den tilbagelægges i rekordfart, og mange er kommet til Tørring skole allerede ved 13-tiden. Heldigvis har en sød pedel lukket de våde - for ikke at sige gennemblødte - ind i varmen. Her ligger de i mærkelige stillinger og hviler ud oven på strabadserne.

Jeanne Jensen, instruktør i Continuum og rolfer, er kommet, og kl. 15.00 går hun i gang med at forklare en nybadet og i rundkreds siddende forsamling om, hvad Continuum er. Først og fremmest arbejdes med bindevævet, det væv, som holder sammen på kroppen.Der arbejdes langsomt, så celler og bevidsthed kan indstille sig. Jeanne viser os, hvordan vi kan lave tre forskellige lyde: en stille aggressiv lidt hvæsende lyd, en hvislelyd og en indadvendt O-lyd. Vi prøver dem og bruger dem sammen med tre kropsstillinger: rygliggende med bøjede knæ og hænderne fremad ved siderne, med samlede hænder og fødder med lemmerne strakt ud fra kroppen. Det er en salig fornemmelse at dykke helt ind i sin egen verden og trille rundt på gulvet som et lille barn. Bare lade bevægelserne komme inde fra uden at tænke. Uden at ville noget! Det løsner og befrier spændinger overalt.

Vi får en øvelse, som vi kan hjælpe hinanden med, og som fra fødderne frisætter væv helt op i øverste etage. Den ene holder på den andens ene fod, men den anden bevæger foden så meget som muligt uden at løfte sig fra underlaget.
Der er pludselig gået to timer. Tak til Jeanne for en spændende intro til Continuum! Som du i øvrigt kan læse mere om på www.jeannejensen.dk

Før aftensmaden siger vi tak og farvel til de deltagere, som skal hjem i morgen - og til de tre køkkenkvinder, Herdis, Sonja og Kirsten. De har lavet mange gode måltider til gruppen - det er et stort arbejde, der præsteres i køkkenet. Og selv man har gået turen sidste år og været på solskinsmadsweekend før turen starter, så kan det godt være overraskende at mærke sig selv og sine reaktioner på at være på færde og arbejde så tidligt hver morgen og igen om aftenen. Sonja, som skulle have været med helt til Skagen har vi sagt farvel til nu efter 14 dage; Sonja har døjet med smerter i sin ryg.
Vores nye køk-hold er ved at indfinde sig. Maibritt kom her til morgen med mere smil og latter til køkkenet. 
Her til aften er nogle gået i svømmehal og andre sidder og synger. Der skal læres endnu en pilgrimssang.
God nat og sov godt!