Dag 1 - Lørdag d. 18. august - Starten og Anne Christine om sin første dag på turen
Vi fryder os de lyserøde skyer på en sart blå himmel denne smukke morgen, da vi står op. Den bedste start turen kan få er fint vejr.
Ankie får sin "dåb" med den store madbil - og Birthe kører bagagebilen sydpå.
Også på Gedser Odde er vores aftale med de højere magter på vejrsiden i orden. Det er første dag med høj himmel på de egne, siger de lokale. Vi føler os meget taknemmelige!
Ved 11.15-tiden er vi ved at være 30 + dagens gæster!
Og endelig! Endelig går vi over grønsværen ved Sydstenen! Dette øjeblik har de fleste deltagere drømt om i mange måneder!
Først mod vest....
..og så mod nord forbi Gedser gamle fyr!
Diget er nemt og behageligt at gå på - og en sand fryd for øjet - det myldrer med sommerfugle og blomster i alle farver!
Sandet og vandet frister - vi smider kludene og springer i bølgerne - og lokkes til adskillige gentagelser op langs kysten, inden vi når frem til forfriskningerne på Højskolen Marielyst. Værtinden Astrid viser stolt rundt i de nye smukke omgivelser - Sonja får sin vandrestok tilbage - den stok, som hun sidste år på turen glemte her - jo, den højskole ved at passe på sine gæster! Stokken var nemlig håndskåret og har hygget sig i en krog og ventet på sin ejerinde i et helt år!
På Svaneskolen er fire skønne kvinder i gang med at forberede vores aftensmad. Her Ankie og Kirsten!
Efterhånden indfinder der sig 30 par ømme fødder med overbygning!
Og går omkuld i vandret position - af og til er det helt fint at komme ned med nakken!
Efter info-mødet om aftenen spørger jeg Anne Christine, om hun vil fortælle lidt om sin dag:
Anne Christine er 29 år - psykologistuderende i Hasselager ved Århus.
"Jeg var ret tidligt oppe - kl. 5 - for at komme med toget og nå Gedser. I Odense kom to andre 4-ugers deltagere med, og vi talte om, at vi ikke vidste, hvad det var vi havde sagt ja til, men at vi forventede udfordringer, og at det føltes helt rigtigt.
Efter starten ved Sydstenen med velkomsten og informationerne gik vi nogenlunde samlet over til fyret, ad Poststien og videre til diget. Der var mange, som gik videre, men jeg og en anden satte os ned og spiste frokost ved vandet.
Det var så vidunderligt fredeligt og overraskende for mig, at der faldt så meget ro over sindet så tidligt på turen! Dét havde jeg nok ikke regnet med!
Vi var også heldige: vejret var helt stille med blå himmel og det var lunt. Jeg gav mig god tid til hele turen og nåede næsten for sent til forfriskningen på højskolen.
Vi begyndte aftensmaden med at få seks små stykker sejt, tørret brød på en lille tallerken! Og blev opfordret til at tygge en mundfuld, til den var helt flydende og blive ved, til den blev uden smag. Først da skulle jeg synke! Det var svært den første gang, men så blev vi alle sammen helt stille og jeg sad og koncentrerede mig og blev meget nærværende om, hvad jeg havde i munden. Bagefter tyggede jeg en lille portion salat på samme måde. Og jeg kunne slet ikke forstå, at jeg følte mig så hurtig mæt.
Jeg glæder mig rigtig meget til det nærvær og den fordybelse, som jeg tror, at turen kan give mig - både til krop og sjæl!"