Økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
Dag 19 - Onsdag d. 06. september - Ø-bakker - et fredfyldt åndehul

Morgen på Bøgebjergskolen! Vi har ikke sovet meget, idet vi i aftes hørte Kåre Netterstrøm tale om vandteknologi og bagefter snakkede! Godt at jeg havde lånt Ankie's Catnap, som jeg satte på ørerne kl. 04.28 og kunne stå op og være frisk kl. 05. Vi er endnu engang havnet på en skole, som har undervisning i hjemkundskab fra kl. 8.00, fordi skemaet er lagt om siden vi aftalte overnatningen. Så vi skal ruppe neglene!

Vores morgenbuffet med Leanne i baggrunden.

Leanne i morgenhumør!

Ude på ruten regner det lidt.

Vi passerer deltagerne på vej ud efter varer på Solhjulet.

Her er man nået til Mammen kirke.

Og her går turen op til Ø Bakker, som mange af deltagerne nød i fulde drag. Og her er et par billeder fra landskabet, som er helt unikt.

 Ø-bakker

Ord er vist overflødige!

Aftenbordet på Tjele Fællesskole.

Vi er nu et stykke henne i uge 3. Det er en fantastisk gruppe kvinder - ja for der er meget få mænd med i år, desværre - vi har det både sjovt og rart med hinanden. Jeg har virkelig nydt at være sammen med disse dejlige mennesker, som jeg kan mærke er er med, fordi de værdsætter konceptet.

Jeg vil samtidig også gerne fortælle lidt om de små gnidderier, der også er på en tur som denne, og som måske kan elemineres hen ad vejen, når vi bare tager dem op og taler om dem. "De gamle" som har været med fra Gedser kender efterhånden hinanden rigtig godt og har et elskeligt fællesskab. Det er min erfaring, at det er sværere at komme ind i gruppen i uge 3 og 4. Der opstår mange rutiner, som det tager lidt tid "at falde til" i for de nye.                                                                                                 

Det har vist sig, at det er mere end vigtigt, at deltagere læser informationsbrevet grundig igennem inden tilmelding, så de ved, hvad de melder sig til og betaler for. Vi har hvert år lidt sure miner og lidt debat, f.eks. om hvorfor man ikke kan sove andre steder end de anviste, når der nu er så meget plads på skolerne. Vi har som regel en gymnastiksal og et eller to klasseværelser, som vi kan gøre godt med. Når vi har herrer, som gerne ind i mellem vil være uden alle damerne, sover de for sig selv, ligesom køk-gruppen altid har deres egne rum, hvis det er muligt. Det er nødvendigt for at de i ro og mag kan stå op en eller flere timer før deltagerne og i det hele taget kan lade op til den energi-mæssigt store opgave det er at klare funktionerne omkring mad, biler, varer osv.             

At finde sig til rette med solskinsmaden kan være en stor mundfuld for nogle. Hvorfor kan vi ikke drikke te om morgenen? Hvorfor kan vi ikke tage frugt med ud på turen i stedet for grønt i madposen? Hvorfor ikke bare brød og feta i stedet for salat og gulerødder? Osv, osv. Der er nok af spørgsmål, som hver for sig ikke ville betyde så stor en belastning at efterkomme. Jeg har imidlertid valgt at holde konceptet stramt af to grunde:

For det første er målet med turen og maden at give den enkelte en oplevelse, som er anderledes end det madkoncept, man kommer fra. Og så er der ikke megen ide i at gøre, som man plejer hjemme, for så får man jo netop ikke en ny erfaring med sig hjem!                                                                                                                              

For det andet er det afgørende vigtigt for køk-gruppen, at logistikken og konceptet er stramt. Det er deres eneste mulighed for at løfte opgaven. Det vil nødvendigvis være et krav til deltagerne, at de bruger deres kærlige "fornemmer" til at afgøre, hvor meget de tager på deres tallerken af en given ting, for at der kan være nok til alle af dét, som vi f.eks. kun har lidt af den pågældende dag. Hvis man bare hytter sit eget skind og blæser på de andre, selv vil bestemme osv. opstår der hurtigt negative vibrationer, som tager tid og kræfter. Hvis man derrimod møder op med et åbent sind, tager tingene som de nu engang er arrangeret, så får man meget mere ud af turen på alle planer. Det er mit håb, at jeg med disse linier, støtter dig, som tænker på at deltage i kommende ture til at mærke godt efter,om det er denne tur eller evt. noget andet, som passer til dig. Der findes mange andre vandreture, som tilbyder anden kost og meget mere komfort, end Fod på Livet gør. Samtidig er solskinsmaden vores absolutte varemærke, som du næppe vil kunne få andre steder. Så når det er dét du vil, skal du være hjertelig velkommen til at prøve det af!                                        

Kærlig hilsen Birthe