Økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
Dag 18 - Tirsdag d. 05. september - Kort og blæsende rute

Det er første morgen uden vore unge gæster fra Gjern. Det er helt vemodigt, selv om det naturligvvis også er mere roligt. Vi taler om, hvor herlige I var, og hvor god en oplevelse det har været at møde jer, at tale med jer og gå sammen med jer. I vil på en måde være med os på resten af turen. For jeres energi har afsat spor i vores sind, som hele tiden kommer til udtryk. Vi glæder os over, at I nu har et par dage til at hvile ud i og glæder os til at høre, hvordan I har det med turen, når I har været hjemme i nogle dage. Hvis I skriver om jeres oplevelser, kan jeg lægge det her på siden, så andre børn kan læse om det pog måske lade sig inspirere til at gøre noget lignende.

Det blæser en halvv pelikan her til morgen.

Her ser vi et af resultaterne. Jeg kan melde at alt forløb godt, hvis jeg må udtrykke mig sådan! Og at det vist nok er Sanne, som befinder sig i ballonen.

Her er samme deltager under mere fredelige forhold i Ormstrup skov.

Da ruten er forholdsvis kort, har mange benyttet lejligheden til at kigge lidt nærmere på Bjerringbro. Det er en lille fin by med en dejlig byjmidte og et nyt og velfungerende kulturhus med bibliotek, som undertegnede nåede at tilbringe adskillige timer på i sagens gode tjeneste, idet de havde en fortræffelig internetopkopling.

På Bøgebbjergskolen skal vi ud at gå en pæn lille ekstra tur for at komme i bad på det nærliggende gymnasium. Da Ingelise og Sonja kommer renvaskede tilbage, lyder det humoristisk: Der er så langt, at håndklæderne har nået at tørre på vejen tilbage.

Her ses Ankie i spisen for gruppens fien eksempel på køkultur.

Her er Esther efter en heftig eftermiddag med røde beder, gule rødder og saftige løg! Hun står og glæder sig til suppen. Som selv om hun selv har været med til at lave den - alligevel smager himmelsk, som hun siger.

Her er to dejlige ekstra-hjælpere - Ankie og Michael - køkkenet efter aftensmaden. TAK fordi I er så friske til at give en hånd med ved afrydning og opvask. Det er skønt, at I gør det!!