Det er turens store "midterdag" - vi er midt i landet, vi har 20 dejlige børn og deres lærer med os, og vi er i landets solar plexus! Eller hjerte, som nogle siger om egnen ved Himmelbjerget!

6. klasse har god appetit her til morgen. Det er godt at se, at den bliver større og større, jo længere I er med os!

Det regner så meget ved starten, at alle har regnslagene på.

Her passerer projektets biler gruppen.

Ruten går et kort stykke på asfaltvejen - derefter er resten af dagen på stier og skovveje. En tur i lidt skiftende vejr, skønne naturscenerier, dejlige og dybe samtaler mellem børn og voksne, og voksen til voksen.

Her går vi langs Gudenåens løb på vej til Kloster Mølle.

Jeg går sammen med Louise og Mette i flere timer. Vi hygger os med at botanisere. Der er så mange fine svampe at kigge på. Her har vi opdaget en masse små hvide vattotter, som viser sig at være små edderkoppe-kokoner! 

Her kigger Louise og Hanne på blåklokker.

Efterhånden får benene lyst til at vende den anden vej. I alt fald mødes jeg gentagne gange af dette syn, når vi passerer andre deltagere på ruten.

Vi er på vej ad vandrestien fra Rye mod Himmelbjerget. Jeg går lidt og taler med Hanne Rotovnik, som er vant til at gå lange ture i fjeldet. Hanne er lige kommet til gruppen i går lørdag og nyder turen - hun ser måske også lidt træt ud, men nu er der kun kort til båden, som skal sejle os fra Himmelbjerget ind til Silkeborg. Át det ikke lige skal blive sådan for netop Hanne og undertegnede, ved vi ikke her ved 14-tiden, mens vi går på stien langs Juul sø.

Mens Hanne går videre sammen med en anden deltager, snakker jeg videre med Louise og Mette. Vi kigger på kæmpe-myretuer og sætter os for at hvile en stund. Der er god tid til båden går kl. 16.00, og solen varmer vidunderligt nu. Finn dukker op med Niclas og Jacob Y. Jacob fortæller mig om de fine kæder, han har om halsen. De er fra Tyrkiet og beskytter efter sigende sin bærer mod alt ondt. Vi taler lidt om, at det meget vel kan være sådan, fordi man ubevidst passer bedre på sig selv, når man først har hørt, at de yder en beskyttelse.

Michael har sluttet sig til os og Mette erklærer, at nu ved hun, at vi er tæt på Himmelbjerget. Vi går gennem den røde låge og videre. Oppe på bjerget sidder nogle af Fod på Livets deltagere og nyder udsigten.

Vores lille gruppe når vejen ned til den lille havn, bådene og cafeerne. En eller anden kalder på mig, og siger jeg skal skynde mig. Jeg går op mod den kaldende og toiletterne, hvor Hanne ligger bevidstløs. Hun er faldet om og har slået sit ansigt i faldet. Der er allerede ringet efter Falck, og vi forsøger at holde Hanne varm med tæpper og taler til hende for at holde hende nærværende. 

Da Falck ankommer undersøger de først, om Hanne kan føle med hænderne og tager hendes pul og blodtryk. Da de vurderer, at hun kan klare det, hjælper de den lidt forslåede Hanne op i siddende stilling og støtter hende ud til en båre. I bilen undersøger de yderligere, hvad der kan være årsagen til faldet, inden de tager beslutning om, hvor de vil køre Hanne hen.

Da jeg har fået meddelelsen om, at køk-gruppen har tjek på overnatningen i Silkeborg, kører jeg med Hanne til Silkeborg Sygehus. Fod på Livet gruppen sejler med Hjejlen til Silkeborg og har en lidt kold og blæsende men dejlig tur.

Jeg spadserer op til Silkeborg Ungdomsskole, da jeg er sikker på, at Hanne er i gode hænder og føler sig tryg og rolig. Køk-holdet har det meste af aftensmåltidet klar, og snart indfinder trætte og naturmætte vandrere sig.

Hanne bliver udskrevet fra sygehuset samme aften med besked om, at det formodentlig har drejet sig om dehydrering. Hanne mener også selv, at vandmangel er grunden til hendes Black-out. Det er en kraftig reminder til alle os andre om at drikke rigeligt, mindst 2-3 liter på så varm en dag! Heldigvis får Hanne ingen mén af denne oplevelse, fortæller hun os i telefonen næste dag. Men hun må selvfølgelig undvære at vandre sammen med os resten af ugen. Vi sender dig en stor og kærlig hilsen fra holdet, Hanne!

Finn siger til mig, at børnene har noget de gerne vil vise os, når vi mødes til aften-teen. Klassen er super til at optræde med deres egne tekster, og vi får en herlig smagsprøve på deres kunnen, da vi mødes ved 20.30-tiden. Her er nogle af drengene for fuld udblæsning. Når jeg senere får de renskrevne tekster fra Finn, vil jeg lægge dem op her, så de kan læses. Det handler selvsagt meget om at gå og om at spise noget, som man ikke er vant til.

Her en en fnisende trio: Niclas, Marie Louise og Jacob.

Og her er Lonni, Emilia, Petrea, Iben og Louise på slap line!

Der synges et par sange før sengetid. En dejlig dag med et par overraskelser.

Kærlig hilsen

Birthe