Morgenstemning på Tørring skole. Der er friske miner og kække smil (kækkere end i går morges!) med: God morgen, hvad skal vi have til morgenmad? Det samme som i går! Ok! Og så skæres der frugt og øses der op.
Vi har nye deltagere med her fra morgenstunden. Otte bliver det til - plus fire dagsetape-deltagere og nye forældre fra 6. klasse-gruppen.
Turen går op gennem Tørrings nordlige del, over Brædstrup Landevej og ind ad Søndergårdsvej. Vi skal gå lange stræk på mark- og skovveje i dag. Regnslaget ryger af og på. Heldigvis er det nemt.
Efter et par km. er der sidde-ned-pause midt på vejen. En landmand deler æbler ud til deltagerne.
Et par af drengene skrår over de sandede og høstede marker for at skyde genvej. Det giver våde sko.
Spisepausen holdes ved Stids mølle. Der er ikke megen mølle at se, men der er en dejlig gynge, som prøves af. Madposerne indeholder gulerødder, rød peberfrugt, majskolbe, banan, æble, brød og feta. Nogle enkelte har grønne salatblade, men de er ikke i så høj kurs som augurk og blomkål. Nogle af børnene har stolt vist mig deres fulde madpose om morgenen med spørgsmålet om den var i orden? Ja, den er fin! Måske kunne der også være et salatblad eller to? Men nej, det "svinger lissom ikke".
Derefter går det videre gennem skoven.
Ved Bjerrebovej holder frontgruppen hvil igen. Der masseres ben. Lars og Niclas har fået en lille ven på slæb, en frø, som de nænsomt vander for at den skal føle sig godt tilpas.
Her har vi følgeskab af en lidt tungere sag. Tyren her fik den ide at gå ved siden af os inde på sin mark, mens den kiggede på os med sit lidt finurlige udtryk.
Ved Ring holder vi endnu en spisepause. Banan, appelsin og æbler kommer til syne. Der er mange hvepse, og ind i mellem stryger et barn af sted for at slippe af med sin stride forfølger. Andre ligger i græsset eller helt udstrakt på asfalten, som føles varm og imødekommende for en træt krop - sin hårde overflade til trods. Der lyder mange suk og spørgsmålet: Hvor langt har vi gået? Hvor langt er der igen? bliver til de sidste kilometers omkvæd.
Jeg er tydeligvis ikke så pædagogisk som læreren og forældrene. De siger konsekvent, at vi snart er der, og indgiver poderne lidt energi ved udsigten til en snarlig udfrielse af deres trængsler med ømme ben og lægge. Og alle holder ud.
En lille gruppe drenge får sig en ekstra tur, idet de kommer gennem selve Brædstrup by i stedet for at følge den skitserede rute omkring søen og op til banestien. Endnu et hvil ved søen, inden den sidste etape påbegyndes.
Det er 3.dagen. Den afgør som regel om man holder ved. Hvis man kommer over sin mentale modstand og får kroppen til at samarbejde hertil, følger de næste dage af sig selv. Finn er glad for elevernes indsats. Og god til at få dem til at føle sig tilfredse med sig selv. Det samme kan siges om de forældre, som er med. De er super til at tage sig af alle og komme med opmuntrende ord og påskønnelser til alle i gruppen.
Ved aftensmåltidet i Sdr. Vissing er vi mange. Der serveres varm suppe kogt på de friske, økologiske råvarer. En gryde med røde linser og en anden med kartofler satm alle grøntsagerne. Der spises i skolens kantine. Vi har fået lov at låne gymnastiksal og alle de klasselokaler, vi har lyst til. Børnene indtager salen, og vi andre fordeler os. I salen finder de madrasser – det hjælper på humøret, at der er udsigt til en lidt blødere nat.
Vi siger farvel til Kirsten Thomas, som har hjulpet til i køk-gruppen de sidste 14 dage. En stor tak til dig Kirsten – for din ordenssans, dit overblik og din altid tilstedeværende parathed til at klare en opgave. Det har været spændende at lære dig at kende!
Kærlig hilsen
Birthe