Dag 3 - Tirsdag d. 15. august - Sikken dag !
Den berømte 3. dag! Hvordan den gik? Joh, Jeg vil sige at deltagerne godt kan mærke sig selv her til aften. De ser ret brugte ud, når de rejser sig op. Men når de sidder.... ja, så skulle man tro, de havde fået en lille en til halsen. Eller måske fire. For de taler. Og griner. Og taler endnu mere. Og så griner de igen så tårerne triller. Og hvad HAR de fået? Jo, lidt noni-juice og lidt GranderVand, sådan med 24 timers mellemrum, og det skulle vel ikke kunne gøre det. Altså sætte humøret i dét gear. Så er det måske noget i maden - eller bare i luften? Jeg kan i alt fald ikke sige stemningen noget på.I dag har vi haft 40 skønne børn og et par ditto lærere med fra Iselinge Skole her i Vordingborg. Vel manglede cola'en mente adskillige af børnene, da vi tilbød vand og æbler. Men de gik hele vejen fra Eskilstrup og over Storstrømsbroen. Og var stolte over at have gennemført, da jeg mødte dem. Turlederne mener, at det var solskinsbørn, vi havde med. På halvvejen talte jeg med Mads og Oliver. De ville egentlig gerne med til Skagen. Og var ganske langt i deres planlægning over, hvordan det kunne lade sig gøre at få lov af forældre og skole til projektet. Jeg hørte en dejlig mor sige til sin søn på mobilen, at det syntes hun da, at han skulle gøre. Hun bakkede ham op, hvis skolen ville give ham fri til det. Når det alligevel ikke blev til noget, var det alligevel nok tanken om at skulle leve af Solskinsmad i næsten 4 uger, som tog modet fra den unge mand. For de 700 km. til fods, tror jeg godt, han kunne klare. Jeg har en stor hilsen fra Fod på Livet-deltagerne til de to 7.klasser: I klarede det rigtig flot og det vile glæde os at møde jer til næste år igen, siger turlederne.
Dagen har været varm og dejlig. Og landskabet op over det nordlige Falster har stået på modne kornmarker, duftende blomster overalt og masser af summende insekter. Når deltagerne er ved at falde i svime, er det altså ikke pgr. af træthed, men fordi de hele tiden taler om "betagende smukke syn".
Vi har et par deltagere, som har fået insektbid. Vi behandler med rå løg, som hurtig fjerner hævelsen. En anden havde resolut taget venindens ben og suget giften ud. Resultat: ingen smerte på det bidte ben, men redningsmandens tunge sved godt nok bagefter!
Endelig kom deltagerne frem til skolen, slog sig ned i gymnastiksalen og fladede ud på underlagene. Slemt var det, at bruserne i badet ikke virkede. Eller at vi i hvert fald ikke kunne få dem til at virke. Men det lykkedes at få en slange med varmt vand til at risle vederkvægende vand ned over de trætte og komme ind og ligge ned. Ahhh hvor godt. Lige til: Hvad laver I her? Vi skal træne Thai-boksning i gymnastiksalen i aften! Den slags sker altid på 3.dagen! Eller også synes man bare,det er sådan. Nå, men så flytter vi da bare. Og op igen og pakke sammen og flytte grejet over i hovedbygningen. Og ENDELIG blev det tid til mad. Solskinsmad. Det samme som i går og i forgårs. Og alle ser ud til at kunne lide det. Eneste forskel er, at i dag, kan de næsten ikke komme op af stolene efter maden. Der er den del ømme fødder og et vist antal vabler som skal plejes. Andre er kommet over deres første ømme muskler. Og de griner stadig, mens jeg sidder her kl. 21.30 og skriver dagbog.
Her er indtdryk fra dagen!
