Dag 22 - Søndag d. 03. september - Gennem Rold Skov
Sikken nat. Godt nok en skole uden alarmer dér hvor vi sov. MEN! Der gik alligevel en alarm i hovedbygningen kl. 22.00 i aftes. Sikke noget rod. I morges opdagede vi, at dækkene på vores cykel begge var ødelagte af knivsnit. Lokale bøller havde moret sig i aftes. Fint at det kun var cykeldæk, det gik ud over.Her er afgangsholdet fra Vebbestrup.
Mens deltagerne gik ud på ruten fra Vebbestrup til Skørping opsøgte madholdet Skørpings lokale cykelsmed, som viste sig at være jordens mest hjælpsommer mand. Jørn forstod med det samme, hvor meget det betyder for os at kunne få begge biler frem, så han brugte en halv time på at lede efter huller og lappe. Her er vores redningsmand. Rold Skov Cykler, Skørping. Ring 98 39 11 72 for super cykel support! Til næste år lejer Jørn cykler ud til de, som ønsker at farte lidt rundt i de skønne skove her i området.
Da gruppen mødtes ved 16-tiden, havde alle gået langt og nydt både bakkerne i Rebild og lyngen i blomst. Et par stykker var kommet i nærkontakt med Danske Banks fest i Rebild og havde danset med de festende. Andre havde travet op og ned ad bakkerne og brugt det meste af deres energi. Godt "brugte" er vi nu på Skørping skole, hvor Hans Henning Christensen fra Vandteknologi i København viser filmen om Johannes Grander og hans teorier om vandets hemmeligheder.Vi drikker såkaldt blåt vand fra Granders kilde i Østrig i Fod på Livet hver morgen for at kode kroppens vandressourcer positivt til dagens dont. Vi har også lige fået at vide, at Aurion har installeret Granderteknologi således at deres brød får bedre hæve- og bageegenskaber. Det kan faktisk konstateres, synes jeg, at nogle af brødene har en lidt mere fugtig krumme og derfor holder sig længere. Dejligt! Vi nyder det hver dag i projektet.
Vi ville gerne have øst lidt mere af din umådelige viden om Grandervand, Hans. Stillet dig en masse spørgsmål. Jeg håber, vi får lejlighed til dét en anden gang.
Her er indtdryk fra dagen. Først af aftenens gæster Kåre og Hans, Vandteknologi. www.vandteknologi.dk
Det næste er en gammel Douglas gran et stykke fra ruten, som Rikke, Ana og Birthe var ude at se. Den er plantet i 1887. En imponerende olding og stadig kraftfuld.