Dag 16 - Mandag d. 28. august - Op og ned på den børnevenlige....
Så kom vi til Himmelbjergturen. En af de smukkeste på ruten siges det. Vejret var fint til at gå: ikke for varmt, let overskyet og en frisk vind i ryggen op langs Gudenåen ved Øm Kloster. Først et billede fra morgenen på Sdr. Vissing skole.
Et andet fra turen.
Hanne og Ana, vore to fotografer.
Undertegnede på cykel tilbage for at hente bil nr. 2 frem til næste skole.
Og så et par situationsbilleder fra dét Rita kaldte "Den børnevenlige sti" langs søen. Pålidelige kilder hævder, at det var Lars, som fik flokken med på en oplever. Ikke at han lokkede på nogen måde. Han skulle bare have udtalt, at han altså gik den vej. Og da Ana erklærede, at hun ville med, vendte alle pludselig om og gik en anden vej end rutebeskrivelsen anviste. Og dét må naturligvis give stof til udfordringer. Her er nogle få beviser på, hvad det endte med.
Men selv strabadser får en ende, og alt endte godt nede ved Skyttehusets Camping, hvor Bill færgede gruppen over til Svejbæk.
Jan Nielsen på billedet her under har over to dage tilbudt at massere ømme ben.