Dag 10 - Tirsdag d. 22. august - Pjankerup
Endnu en varm dag venter. Og turen fra Morud til Brenderup tager sin begyndelse kl. 8.00. Børnene er myldret ind på skolen. Det virker som om man står meget tidligere op lige her i Fyns hjerte. For det var det samme sidste år. De første børn kommer allerede kl. 6.00. Vi møder en rigig sød pedel, som er lutter hjælpsomhed. Og da vi har en lille afstikker på madholdet - vi har glemt at tømme køleskabet i Lindved - skal vi tilbage og hente det famøse indhold, så vi kan genskabe oste-tilliden hos deltagerne. De elsker den, altså osten. Vi spiser Kirks gedefeta og Lidegårds faste gedeost. For nogle er det lidt af et anker mellem alle de grønne og farvede grøntsager, der udbydes. Ellers går det deruda', som man siger. Benene spiser kilometre. En enkelt måtte op at køre i dag på den sidste halvdel, men det er da første gang, og hun er klar igen i morgen. Fod på Livet har en gevaldig aktiv deltager: Ana fra Falster. Ana delagtiggør enhver hun møder i sit forehavende med at gå 700 km og om projektet. Ana er en særdeles positiv repræsentant for Fod på Livet, som gør al den reklame for ideen, som tænkes kan. Derudover tager hun de dejligste billeder. Her under kan I se nogle af de heldige, som har mødt Ana og fået lidt at vide om os og et lille Fod på Livet-visitkort i hånden.
I morgen bliver en spændende dag med over tres skolebørn her fra Brenderup og Omegns Private Realskole. Vi er ret vilde med dette sted. Det er så vidunderlig ordentligt at komme til. Og alle vi møder er fantastiksk venlige og imødekommende. Lige fra personalet nede i den velassorterede helsekost, Miljøtorvet, (som varmt kan anbefales til en udflugt) til de folk, vi møder på skolen. Vi er vel ikke så langt ude på landet, men det virker lidt som en anden verden.
I gruppen er humøret igen højt efter et par trængselsdage med lidt for ømme kroppe og lidt for mange fødder med vabler. Det siges fra pålidelig kilde, at deltagerne har dopet sig med sur-kirsebær på ruten, men om det er kirsebærene eller det de er sprøjtet med, som har gjort sin virkning, står hen i det uvisse. Der er gået en del barndom i de fleste deltagere. De er temmelig pjattede. Aldrig har jeg hørt så mange småbanale jokes og så mange fnis fra så voksne mennesker i så lang tid ad gangen og så hurtigt efter hinanden. Jeg er ikke helt sikker på, om jeg tør tage ansvar for, hvor det ender, hvis pjanke-kurven fortsætter med at stige i det nuværende tempo.....!
Måske børnene i morgen kan overetage lidt af energien. Vi glæder os i hvert fald til at være sammen med dem. Her er et par indtryk fra turen i dag og fra vores ankomst til skolen. Ogjeg skal lige sige, at Hanne, som er turleder også tager mange af de fine billeder her på siden.
