Dag 2 - Tirsdag d. 08. august - Varm dag med ruteforviklinger
Første nat på hårde gulve - men alle virkede friske og veloplagte. Noni'en var sat på bordet. Den fik både positive og syrlige bemærkninger med på vejen.
Ellers var der frugt og iblødsat mysli til alle samt opblødte mandler.
Ejnar havde en smuk og positiv sang med, som vi lige tog inden afgang.
Så er der ompakning af bagagen.
Parat til start!
Langs vandet ved Hesselø var stemningen fin. Der luftede det dejligt. Det var straks mere hedt under turen gennem Nykøbing by. Her splittede gruppen op og nogle kom et stykke bagud.
Desværre gik man også lidt forkert senere og blev derfor meget trætte inden man via telefonen blev guidet den rigtige vej. Der er mangler i rutebeskrivelsen på dette stykke, så vi har lært at gennemgå morgensdagens rute meget nøje, så alle enkeltheder kommer med.
Frokosten hos Hanne og Kaj på Skovgården var suveræn succes i deres vidunderlige have. Tusind tak for jeres gæstfrihed!!!
Her mødte også tv2 op - men hvad de Mathias og Tina ud af alle deres anstrengelser, har vi ikke fået at se - endnu! Men de arbejdede virkelig for sagen!
Der er en del vabler rundt omkring! Men stadig højt humør! Eskilstrup skole blev nået ved 15.tiden. Åh hvor var det godt at sidde i skyggen og svale tæer!
Endelig komm pedel Ole Larsen i sin drøm af en sportsvogn og lukkede døre op - her er masser af plads - så vi har turens med garanti største sovesal. Efter de sultne maver var mættet med Solskinsmad var der ro allerede kl. 21.00.
Et par af os fik tilbud om en tur i pedellens supervogn og kunne ikke sige nej. Og så er der ellers arbejde!
Lidt af forberedelserne til turen - bilerne med Vangsgårds streamere - med hjælp fra Lars Christensen
Vi høres ved i morgen.
Birthe