Fredag morgen i Ålbæk kaster Leanne et blik ud ad vinduet og får øje på denne smukke himmel. 
Et fantastisk skue.

Køkkenet severer farvestrålende fade.

I skolegården er der morgen-wush før afgang og Iben filmer. 

Lisa får klaret det sidste punkt på startlisten....

Køk-holdet er på besøg i Hulsig kirke - en tuttenuttet lille kirke - noget af de hyggeligste vi længe har set.

Samtlig deltagere er nået frem til Skagen stationstorv til planlagt tid 14.30. 

Det blæser 12 sekundmeter, og adskillsige finder ekstra tøj frem. Det virker så forholdsvis uskyldigt her inde, men ude på Grenen er det seriøst.

Rygsække blive stillet i bilen, så den aller sidste etape kan nydes i fulde drag. Det er nu en mærkværdig fornemmelse pludselig at være foruden tyngden af sækken, og nogle foretrækker at beholde den på. Den har jo også været med hele turen fra Gedser og skal ikke forvises her på de sidste km. 

Flagene blæser i stykker, så vi gemmer dem ned i lommerne. 

Der er stilleperiode her på den sidste strækning - til individuel fordybelse og erkendelse - en værdig måde at lade sin bevidsthed stille ind på nye frekvenser.

Skumsprøjt hæver sig, hvor de to farvande mødes, når blæsten er så vild som i dag. Det ser flot ud. Og vi kan synge Lisas sang: Gå mod Skagens lys - Følg den snoede vej - Til der hvor havene mødes. 

Der krammes og ønskes tillykke - og til sidst er der en ung tysker, som meget imødekommende tager gruppebilledet for os.  

Vi har en ekstra tilskuser i dagens anledning. En kær en af slagsen - som lige skulle klø sig på maven.

Lise kommer til aftensmaden med denne lækre t-shirt. Teksten lyder: Pain is temporary - Pride is forever!
Passende til en dag som denne. De knap 700 km kan man være stolt over. Det er en præstation af de sjældne.

Der er frisk suppe og hummus, tomatsalat og vilde ris på menuen. 

Jeg stikker ned i gymnastiksalen for at forevige deltagernes natlogier.

Dennne gamle vægt får en ganske særlig betydning, da vi  senere på aftenen taler om hvor meget hver deltager har tabt sig. Vi har talt om det tidligere, men nu kommer der reelle tal på: Ialt 83,6 kilo fordelt på 16  personer. Det giver 5,2 kilo i gennemsnit. Det er ganske pænt. En velvoksen mand, ku' man sige. 

Diplomerne ligger parat ved aftenteen. 

Der er tid til at dele en af sine sjove, dejlige og/eller dybe oplevelse med gruppen. Mange af dem er naturoplevelser, som har printet sin ind i bevidstheden i et særligt øjeblik. 

Lisa har været hos numerolog og fået hold på, hvem Birthe Straarup er. .... Så her udfoldes resultatet.

Ulla meddeler, at hendes skridttæller har talt 1.125.562 skridt - på de 4 uger.

Sidst men ikke mindst: Her er Ankies flot pyntede aftenlækkeri - såkaldt "ganeguf". Vi har tidligere på turen lovet deltagerne ikke at servere noget, som kan få blodsukkeret til at falde og stige. Denne sag er lavet på cashewnødder, gojibær og rå kakaonibs med smuttede mandler og 5 dadler. Pyntet med rosenblade og nigellafrø.