Wush-cirkel på Brattingsborg-skolen. Nogle af børnene drister sig til at være med.

Det er fornemt: sol fra en skyfri himmel på denne dag, hvor vi skal gå en af de smukkeste ture. Ind forbi Fyrkat og ud langs fjorden til å-udløbet fra Bramslev Bakker.

Her er der pause og stræk-ud ved Fyrkat.

Og så er vi på vej ind mod Hobro ad den fine sti "mellem vandene".

Kristine og Lisa stikker ind i helsekostforretningen i Hobro, og her møder de Gudrun, som ved alt om Fod på Livet, forlyder det.

Gruppen ikke alene. Store køer med lange horn går fredeligt omkring og snuser til de vandrende. En af dem meldes også at have været interesseret i vores krumler. Krumler er de markeringer af uldsnor og majs-chips, som stifinderne sætter op som vejvisere. Kristine beretter, at koen simpelt hen åd hele krumlen.
Kristine er ikke helt tryg ved de store dyr, men kommer dog forbi dem. Lisa må søge hjælp hos Jesper – når de er to går det lidt bedre.

Ulla fortæller, at hun overså en krumle og landede i brændenælder og siv – det stikker stadig slemt på benene, og sivene har efterladt et par snit i fingrene.

Dorte har set en isfugl, og Lise og co. en guldspurv, som bare blev siddende, selv om de gik helt hen til den.

Der er blevet spist mængder af brombær, og de fleste deltagere har badet i fjorden.

Det sidste stykke - op gennem dalen - er fortryllende. Der er stille, og idyllen fylder hele rummet ud. Køerne græsser på den anden side af dalen, og blomsterne lyser i gult og violet. En skøn afslutning på en dejlig dag.  

Ankie er gået med gruppen fra lystbådehavnen. Men der skal holdes frokostpause, og hun fortsætter alene for at mødes med Leanne og Birthe ved vandmøllen halvvejs oppe i dalen.

Vi, Leanne og jeg, er  kørt til skolen, har fundet pedellen og lavet aftale om alarmer, døre og aflevering i morgen, så vi kan gå ruten baglæns og sætte markeringer på dagens sidste strækning fra vandmøllen til skolen.

Nede ved møllen  mødes vi af en lille gående hund, som tilkalder ejeren, Svend Sørensen.  Han fortæller imødekommende og medrivende møllens historie fra omkring 1400-tallet og op til i dag. I de gode gamle dage var mølleren egnens store mand. Næst efter præst og degn kom mølleren. Han kunne som regel læse og skrive, så han førte pennen i mangen en sag for egnens bønder.
Hjerritsdal Mølle var i brug til efter 2. Verdenskrig. Så lå den hen som ruin ind til årtusindskiftet, hvor en søn til den tidligere ejer som 80-årig vendte tilbage fra Sjælland og salget af en stor gård. Han var uden arvinger og satte hele formuen i en fond, som restaurerede vandmøllen.  

En af de  mere dramatiske historier fortæller, at datidens unge mænd brugte den 40 meter lange stenkanal under gården fra dammen og ud på den nedre side af gården til manddomsprøve. De skulle dykke ned i vandet og svømme/kravle mod strømmen op i dammen – med fisk, frøer, slanger og alskens snask.

Efter samtalen med Svend Sørensen, som i øvrigt fortæller, at han er den mand, som arrangerer Roskilde Dyrskue hvert år,  spiser Leanne og jeg frokost i det grønne med udsigt til møllen.

Så dukker Ankie nede på ruten, og i samme øjeblik ringer Bente, at stifindergruppen er havnet på en herregår et stykke fra den skitserede rute. Hvad nu?

Vi snakker lidt frem og tilbage om, hvordan de kommer videre. Landevejn er kedelig sammenlignet med dalen naturen dér, så til sidst beslutter halvdelen at gå tilbage til den planlagte rute og gennem dalen. Så vil vi holde kontakt og hjælpe dem, hvis det bliver nødvendigt. De finder dog hurtigt den rigtige sti og kan slet ikke forstå, at de overså den blå pil i første omgang. Men sådan er det. Hvis man f.ex går og snakker, kan man nemt blive uopmærksom og miste orienteringen i et område som dette. 

Alle kommer frem til skolen i god tid - og undervisningsholdet - Bente, Viv og Kristine får lavet nogle fine velsmagende retter. Kristine laver veganer-sushi, og Bent og Vivi har fået til opgave at skabe to forskellige salater med frisk persillerod som hovedingrediens. De bliver yderst vellykkede.