Der er lovet byger de første timer, og det holder stik. Wush-cirkel får vi dog tørvejr til.
Køkholdet henter varer på Solhjulet og stikker et smut tilbage til Mammen efter Lisas hat. Den var stukket af og må hentes "hjem".
Kl. 10.30 møder køk-holdet gruppen ved Vammen kirke. Jeg går med stifinderen på de første 6-7 km, indtil gruppen holder frokost-pause i skoven.
Da alt er fugtigt efter regnen, går lyden utrolig godt igennem over store afstande, så når nogen lige glemmer stilleperioden, kan fortroppen høre stemmerne over flere kilometer. Det er helt eventyragtigt.
En helt vidunderlig tur, hvor vi har stilheds-periode, og fuglene synger og synger. Ikke dem vi kender fra forårets kor, men de fugle, som er på træk mod sydligere egne. De synger helt andre og for os fremmede toner.
Der er andre end os, som er på vandring. Jeg ser en stor hjort med gevir. Og myrerne har kronede dage her i skoven. Deres tuer er imponerende.
Her er en anden lille vandrer. Den lever modsat myrerne et stilfærdigt ensomt liv.
Det er tid til frokost - og det er stadig stilleperiode, så der spises meditativt.
Her er Jespers frokost.
Klejtrup sø viser sin smukke blanke overflade. Blank fordi det er stille vejr. Vi har i den grad været begavet med stille vejr på det meste af turen. Noget som gør det nemt at gå. I modvind føles en distance nemt dobbelt så lang på grund af vindens modstand, og tærer voldsomt på kræfterne. Men altså ikke her – vi er virkelig heldige J
Køkkenholdet henter forstærkning på Hobro station – Leanne er kommet for at være med på det sidste stykke til Skagen. Leanne var med på køk-holdet i 2006 og gik selv en uge i 2008, så hun er bekendt med turens mange detaljer.
Endelig lander vi på Brattingsborgskolen og den fine legeplads. Og de dejlige børn.
Det er Kristine og Lise B., som afprøver solskinsmadens muligheder og præsenterer måltiden for deltagerne.
Om aftenen tager jeg et frikvarter, mens Ankie tager aftenmødet.. Kun afbrudt af en løbsk alarm, som Henning kommer og fikser. Deltagerne får Lisas rapport fra et ophold i Sydamerika og Lises selvspundne historie om skoven, som vi just har nydt om eftermiddagen. Masser af grin og latter.