Økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
Dag 2 - Søndag d. 16. august - I sol og blæst vil vi frem.....!

Endnu en solrig dag venter! Det er ren hygge at gå langs vandet og holde pause ved den nye havn i Nykøbing. Og der er bred enighed om, at vejret er lige tilpas! Det samme med de modne blommer langs ruten. Sveskeblommer!!!

Gruppen afprøver konceptet med at gå i tre kvarter og holde hvil i et kvarter! Det ser ud til at virke rigigt godt for de fleste.

Ruten er lang i dag. Vi plejer at gå til Eskilstrup på 2.dagen, men turen går helt til Nr. Alslev skole i år. Et loppemarked syd for byen lokker Jesper ind på ind snuser, men han må konstatere, at der ikke lige var noget at hente! Han lyder ellers svært tilfreds, da han om aftenen beretter om, hvordan de andre i gruppen har forsynet ham med mad i løbet af dagen, efter hans egen proviant var sluppet op. som han siger, så er det dejligt, at de andre vil bære hans mad! Til gengæld forlyder det, at han på skift bærer de damers rygsække og derved aflaster trætte rygge og ben!

Leanne er på foto-safari: to store skarver  lufter vinger lige ud for os og ser ikke ud til at lade sig forstyrre.

Vi er nået til dagens sidste pause - Marianne er ved at overtale sin rygsæk til at blive stående, og Kirsten har indtaget en behagelig stilling!