Vi kigger indenfor i Jerslev kirke - god akustik i koret - der bliver tonet i et kvarters tid, inden de kollektive rundgrave udenfor får besøg!
Det er småt med kirker i denne landsdel eller i hvert fald på vores rute - ingen i dag!
Der lures på vejret - skal vi ingen middagslur have - men til sidst titter solen frem og der snorkes igennem - sådan forlyder det i hvert fald, da vi samles om aftenen og gør dagens mange oplevelser op - Trine og Aase tog et billede!
Jeg får at vide, at æsler er et hyppigt anskuet dyr på disse breddegrader. Og der er set hvide dådyr!
Mona væltede omkuld lige som en off-roader med en dreng ved rattet syntes at ville indtage marken ved siden af hendes udvalgte powernapplads. Hun indrømmer at have ønsket ham vand i benzinen, men også at have trukket denne noget tvivlsomme karmabue tilbage, da han uvist af hvilken grund alligevel valgte et andet udfoldelsessted.
Camille har en super meddelelse: ingen rygsmerter i dag! Løsningsmodel: hun har gået med bevidst opadstræbende hoved hele dagen! og altså ændret holdning!

Mit kamera er gået i sort! - så ingen billeder i dag!

Vi er på Hørmested skole ved Sindal. Her i Sindal voksede Martinus op - køk-holdet har set rekonstruktionen af hans barndomshjem og filmen om hans verdensbillede i dag.
På skolen møder vi Rosita, som er med til at holde Hørmested skole så fint rent; hun er zoneterapeut og har været vegetar, og overrasker os med at komme ind til os, da vi lytter til overtonesang i køkkenet: jo det kender hun skam også - hun bliver inviteret til solskinsmad!

Ved aftenhyggen snakker vi om at mødes efter turen og hvornår - for det lakker jo mod enden! - og om at oprette et chatforum på FpL's hjemmeside.

Annasøs vil gerne sige lidt om, hvad hun har fået ud af turen: først og fremmest stilhed, ro og væren i nuet. At det har været vigtigt for hende at blive holdt fast i noget i 4 uger - hun har ellers nemt ved at flyve videre fra det ene til det andet. Synes hun har fået mange gode informationer, og at det har været godt for hende at være i gruppen; hun har fået venskaber for livet. Selvom hun og Helle er helt forskellige, har de også det samme afslappede livssyn. For hende har det været kanon at koble fuldstændigt fra, være ansvarsfri/pligtfri, bare at gå fra A til B.

Det forlyder, at der er to steder deltagerne møder lokale folk: på kirkegårdene og i gebrugserne! Vi har mødt utrolig mange søde gravere, som disker op med lokale historier, og når vi skal tune os ind på en egns særlige atmosfære, er det medarbejderne i genbrugserne, som har tid og indsigt, og deler begge med os.

De mest almindelige spørgsmål, vi møder, er: Hvorfor gør I det? Svarene lyder: for vores egen sundheds skyld, for andres sundhed, for miljøet, for at opleve simple living!

Mona udsiger, at hun har været overraskende lidt sulten på turen. Hun var sikker på, at hun ville være sulten, men nej, sådan har det ikke været.
Vi fortsætter med at snakke om mad. Deltagerne vil gerne have flere "tygge-kurser", som det første vi havde om lørdagen, da vi startede. Og de vil gerne have flere samlede informationer af mig tidligere på turen.
Vi snakker også om, hvor tidligt man kan klare at blive sluset ind i nye madsammenhænge, og at det helst skal skrues sammen, så det er frivilligt at tage "det næste skridt", men også at man gerne vil puffes lidt til, så man kommer "så langt som muligt" på de 4 uger!

Vi taler om, hvor forskellige vi er, og at vore forventninger til turen var forskellige fra start. Alligevel har gruppen været fantastisk til at være der for hinanden, og der har været en fin balance mellem at være sig selv og socialisere med hinanden på tværs - uden interne gruppedannelser. Befriende.
Der har ikke været fnidder, og selv om nogle er kommet til at rive et par hvasse ord af sig, har der været fuld accept af disse få udbrud uden nogen form for genmæle. Det er stort og godt at være en del af sådan en gruppe!

Som arrangør nyder jeg at have stor åbenhed og varme deltagerne imellem. Det gør mit arbejde meget nemmere. Jeg holder også utrolig meget af den spontanitet, som er til stede: jeg ved aldrig hvad de kan finde på, og det gør det langt mere spændende og giver grobund for en masse grin og sjov, at jeg aldrig kan vide mig sikker på, hvad det næste er!
På spørgsmålet om hvad jeg vil med turen, er svaret som altid, at jeg vil helhed. Konceptet går på at opleve såvel en fysisk, som en psykisk og en åndelig udfordring, og give impulser til nærvær og bevidstgørelse på alle tre planer.