Alle er tidligt oppe. Der pakkes ekstra "stramt". Vi forventer godt vejr, og vi vil have mindst muligt at bære på. Udenfor ser det nu godt nok lidt uldent ud. Men Vianne - vores daglige vejrprofet! -forsikrer os om, at udsigten er fin. Det bliver sol op ad dagen.
Der synges morgensang med ekstra stemmekraft. Og starten går for sidste gang i år!
Køkkenholdet hygger sig med oprydningen. Det er lørdag og der er ingen hastværk, da skolen er stille og uden børn.
Bilen pakkes for næstsidste gang og kører til Skagen. Der skal lægges dagbog op, inden vi mødes med pedellen på Ankermedets skole og forbereder aftensmåltidet. KL. 14.00 køres til stationen, hvor hele gruppen samles kl. 14.30. Her er et par fødder i klipklapper. Der ER altså nogen, som går i den slags fodtøj! Også selv om de går langt!
Esther har erhvervet sig et FodpåLivet-flag.
Solen skinner nu fra en skyfri himmel! Fantastisk - for fjerde år i træk - at være så heldige at stå her i sol.
Det er euforisk! Nogen har lidt våde øjne! Der er trods alt blevet overskredet mange grænser for at nå hertil. Stemningen er både høj og stille! - Der krammes og udveksles sigende blikke: "Vi klarede det!"
Vore to seniorer på 80 og 74 ser tilfredse ud. Esther har været med i 3 uger i køkkenet og har været en vidunderlig hjælp. Anne har testet 4-ugers deltagerne ved turens begyndelse og nu her til slut for at finde ud af, hvad det gør ved krop og psyke at gå så langt og samtidig spise solskinsmad.
På fløjen til venstre - Lissa - dette års gående senior på 74! Lissa havde først meldt sig til en enkelt uge. Så blev det til tre - og på et tidspunkt blev det alligevel til fire uger! Tillykke Lissa med din flotte præstation!
Vi vil lave bølge! - det lykkes nogenlunde!
Vision Solskinshus!
Hvor fredeligt det er at spadsere tilbage i vandkanten. Turen er ved at være slut! Der er sket mange ting de sidste 29 dage. Alle er "mætte". Tankerne begynder at vende sig mod 2007 og dét, som skal ske omkring projektets vision: solskinshusene! På turen i år har vi talt meget om, hvad der skal til, for at vandringen kan få faste bopladser. Solskinshuset er udtænkt og tegnet. Et par arkitekter har set på det og vurderet, at det vil koste en håndfuld mio. at bygge det. Tiden er den helt rette. Danmark trænger til nye traditioner, som kan indfri vores behov for helhedsoplevelser omkring sundhed og livsstil. Solskinsmad og solskinshuse er et af svarene på det behov.
Solskinshuse vil kunne tiltrække mennesker fra alle dele af verden. Solskinshusene rummer den holistiske tanke om at pleje og styrke såvel kroppen som sindet. Her hører overnatningen i et fælles soverum sammen med den sunde aftensmad og morgenmaden.
I solskinshusene "lever" fremtidens teknologi og æstetisk formgivning side om side med opfyldelsen af dybe menneskelig behov for nærvær og fællesskab. Solskinshuset er "sundhedsoplevelsens absolutte" - her er vi så langt ude af sundhedstangenten, som man næsten kan forestille sig.
Et eller to døgn med vandring og ophold i solskinshus kan være bedsteforældres invitation til deres børnebørn; eller den 16-åriges "fede" test på, om han eller hun kan klare x-antal døgn uden chips og cola, eller børnefamiliens fælles udflugt - måske sammen med svigermor - som de vil kunne tale om i lang tid efter og blive ved med at vende tilbage til i sjov eller alvor, afhængig af, hvor meget de har brug for det i dagligdagen.
Et ophold i et solskinshus - kort eller længere - vil under alle omstændigheder smitte af på valg og vaner i dagligdagen bagefter.
Jeg glæder mig til at komme videre med projekt-solskinshus. Domænet er købt! Nu skal der gang i de praktiske forhandlinger med de nye regioner, og der skal findes finansieringsmuligheder.
På Ankermedets skole
Vi siger farvel til et par deltagere, som skal hjem med toget fra Skagen i aften.
En del af 4-ugers-deltagerne ønsker at spadsere ind til Skagen for at "sunde" sig lidt og komme langsomt tilbage til det liv, som venter fra i morgen. Det er særligt at være uden nyheder og verdens almindelige larm i 4 uger. Det mest mærkelige er måske at opdage, at man ikke går glip af noget!
Skyerne kommer igen, nu hvor vi er på vej hjem. Vejrguderne holdt lige solen åben for vores lille fest. Fint at det lader sig gøre nu for 4. år i træk.
Leanne pynter bordet med blomster og deres duft. Festmenuen? Jo, 3 retter solskinsmad, som Esther udtrykker det: Varm suppe, frisk salat med alt det tilbehør, som tænkes kan og et fad med avocados!
Selv solnedgangen gør sig smuk for os! Her et kig ud over Skagens tage fra hjemkundslokalet på Ankermedets skole.
Aftensang - te og diplomer!
Ved aftenteen synger vi - Vandrersangen, De Seje Silds Sang og Esthers sang.
Melodi: Vi er flickorna i Småland...
Vi er ’Fod-på-Livet’ vandrere med solskinsmad ombord.
Vi er helt fyldt op med energi til livets store ord.
Så kom bare an, få konditionens puls bragt helt i top.
Snart efter følger sikkert også sind, sjæl og krop.
(Marianne Hansen, Nim)
Mel.: Sur, sur, sur, lille bi omkring….
Syng, syng, syng.. syng en sang med mig
Syng så højt så taget letter
Syng så ingen af af jer gætter
Hvem der skrev… denne skøre sang.
Kom, kom, kom.. sig nu pænt farvel
Til de pi’r som vi skal miste
For vi bli’r så hurtigt triste
Kom, kom, kom.. sig nu pænt farvel
Smil, smil, smil.. det gør sjælen godt
Vi som vandrer sidst i koret
Taber faktisk sjældent sporet
Smil, smil, smil.. det gør sjælen godt
Vi er glad.. glad for vores mad
Vi af sundhed alle strutter
Nogle går og slipper prutter
Vi er glad.. glad for vores mad
Gå, gå, gå.. gå nu ej i stå
Truppen foran hastigt iler
Mens vi bagved dovent hviler
Gå, gå, gå.. gå nu ej i stå
Smil, smil, smil.. når vi ta’r et hvil
Dé’r en duft som bare pokker
Når vi lufter vores sokker
Smil, smil, smil.. når vi ta’r et hvil
Dagen går… ømme tær vi får
Når om aftenen vi hygger
Urtete er no’et der rykker
Træt vi går.. og ser pudevår.
Tak, tak, tak.. vi si’r mange tak
Tak til Birthe – tak for turen
Tak fordi du gav os ”kuren”
Tak, tak, tak.. vi si’r mange tak
De 6 seje sild !!!
Anne giver de testede deltagere en sidste lille reminder om, hvad man kan gøre for at holde på alt det gode, man har lært sig i de sidste uger.
Resultaterne af testene nu 4 uger efter den første test er klare: generelt er deltagernes immunsystemer kommet i langt bedre balance, end de var ved starten. Deres forbrænding er kommet i orden, de har aftgiftet, og de fleste har tabt sig betydeligt. "Topscoreren" er Herdis med minus 12,5 kg! Erfaringen viser, at hvis det skal holdes, skal motionen fortsættes og man skal ryste energisk på hovedet hver gang man bliver budt noget med sukker i.
Jeg udleverer diplomer til deltagerne og til køk-holdet. Med sig får alle også et eksemplar af Fod på Livet-bogen, som udkom sidste år.
Der er en flaske Udo's Choice til hver fra Panacea. Det bliver modtaget med stor applaus. Deltagerne er virklelig blevet glade for at indtage de sunde fedtstoffer og kan mærke, at det gør dem godt. Akkurat som de top-idræts-folk, som bruger dem til at opnå toppræstationer.
"Tak til jer alle på såvel 1, 2 og 4 ugers deltagelse. I har været pragtfulde at være sammen med! Alle har givet af sig selv! Alle har været med til at gøre turen til den bedste hidtil! Vi har opdaget, hvor forskellige vi er, og alligevel er det lykkedes at forblive gode venner på hele turen. Der er da smuttet "et par finker af panden" i et øjebliks frustration over larm eller lys, men det er også gået over igen! I har alle været i relativ god form, da I mødte op i Gedser. Og takket være dette, har der ikke været voldsomme problemer med vabler og skader. Og du, Sonja, klarede dine enorme vabler ved at faste i tre dage og lægge tygget hvidkål på. FLOT at du klarede at gå resten af vejen fra Silkeborg til Skagen!
Køk-holdet - massagen og testningen
Tak for den store indsats, I har ydet i køkkenet! Madvognen er hjertet i Fod på Livet, så længe solskinshusene ikke står der og venter på os efter dagens etape. Arbejdsforholdene i de mange køkkener kræver både udholdenhed og disciplin + mange fysiske kræfter. Man står tidligt op - kl. 5 om morgenen, og der er 1000 ting at huske på, ikke mindst fordi det hele ændrer sig fra dag til dag. En stor og kærlig tak til Kirsten, Erik, Esther og Leanne samt til jer, der har været med en enkelt dag eller to som ekstra hjælp. I har lavet vidunderlige måltider til os og bragt gode energier ind i køkkenerne og ned i vore maver!
Der er allerede tre, som har meldt sig til køk-holdet til næste år. Og skulle andre være interesserede, er I velkomne til at ringe til mig.
Tak til Anne for de mange timer, du har testet deltagerne og givet vejledning. Selv om det er tydeligt, at der sker en kolossal forandring med den enkelte deltager fra start til slut - også selv om vi kun taler om 14 dage - så er det ekstra interessantsamt at få det dokumenteret ved den enkelte krops eget udsagn så at sige. Muskeltestene taler i den grad deres eget sprog, og for den person, som mærker det på sin egen krop, bliver det endnu tydeligere, hvad der er sket, når svage muskler pludselig er blevet stærke. Tak for din helhjertede og kærlige opbakning til projektet og din umådelige fleksibilitet.
Tak også til Birte Lauridsen for ben- og skuldermassage til alle deltagerne her i den sidste uge! Det var rigtig dejligt at få masseret de ømme muskler af dine blide hænder!
Samarbejdspartnere Tak til projetkets samarbejdspartnere. Tak til Aurion, Helios og Panacea, som har ydet naturalier til projektet. Panace med Udo's Choice, som deltagerne har fået ved hvert eneste måltid, og som alle har taget til sig. Helios med nødder, mandler, mysli, frugtbarer og olier samt Weleas produkter: fodbalsam og muskeltinktur til trætte ben, Venadoron. Aurion med brød.
Sidst men ikke mindst tak til skoleledere, pedeller og de mange søde rengøringspersonaler, som vi har mødt undervejs. I gør det muligt for os at gennemføre turen.
Dette års nye og allermest spændende del var
Pilotklassen - 6. klasse fra Gjern skole - med følgende deltagere:
Jonas Agerbo
Lars Høgh Andreasen
Astrid Munk Bjerg
Iben Munk Bjerg
Magnus Due
Magnus Hede
Marie Louise Jacobsen
Mette Ammitzbøll Jeppesen
Laurids Givskov Jørgensen
Louise Kristensen
Lonni Koudahl Overby
Mathias Sørensen
Jacob Yeoman
Niclas Domino
Lærer: Finn skovgaard Jensen
Jeg er imponeret over, hvor nemt det var at være sammen med jer, hvor glade og omgængelige I var, selv om I havde det svært med maden og savnede jeres bøffer. Det var super godt klaret. Set i det perspektiv var det godt, at I var med i fem dage og ikke kun i tre dage. For som mange af jer har skrevet til mig, så var det noget, I skulle vænne jer til.
Fod på Livets deltagere var også glade for at være sammen med jer. Nogle af dem havde været skeptiske, men blev helt omvendte, da de opdagede, hvor imødekommende og dejligt nysgerrige I var. Selv dem, som til en start syntes, at I larmede lidt rigeligt, har sagt, at de aldrig ville have undværet mødet og samværet med jer! Og at I bare er så gode til at lave digte og stå frem og synge - det tog alle med storm. Tak til hver enkelt af jer for fem dejlige dage i jeres selskab!
Her er nogle af jeres sange:
Tekst: Niclas, Jacob Y og Isse
Melodi: The tide is high
Midter-troppens solskinssang
Her på turen går vi tit i bad
Og spiser meget solskinsmad
Birthe styrer det hele her
Med et smil nu og der
Vi synes det er godt
At alt det er så sjovt
OHH YAAA!
Solskinsmad er okay
Men vi vil helre´ ha´ en bøf til
Uden at dyppe den i persil´
Det er det eneste som vi gerne vil ha´
EN BØF TIL!
Tekst: Niclas
Melodi: Jutlandia (klippet lidt i)
Det var i…..
Det var i torsdags eller fredags eller cirka der omkring
Da vi sku´ ud at gå
Med fod på livet
Ja det blir´ godt
At kom´ ud at gå
Vi skal ha´ solskinsmad
Men vi vil meget helre´ ha en bøf til
Men det okay
Hey hoh
Fod på livet
Går fra Gedser til Skagen
Det er hårdt
Men de er li´glad
At skulle gå fra Gedser til Skagen
Gå fra Gedser til Skan´
Gå fra Gedser til Skan´
En særlig tak til Finn fordi du som lærer for klassen fik ideen til at være med i Fod på Livet sidste år på en dags-etape og blev tændt på ideen om at være pilotklasse i år. Du evnede at begejstre og fastholde elever og forældre på idéen og gennemføre den. Din åbenhed overfor projektets indhold og din fine måde at være på, har gjort det til en rigtig god oplevelse for både eleverne, deltagerne i Fod på Livet og for mig! Jeg håber, det vil vise sig, at mange flere lærere rundt omkring i Danmark har den samme geist og mod på udfordring, som du har haft. Jeg på min side har fået mod på at invitere endnu en klasse til at gå med i 2007.
Da klassen kom tilbage fra to velfortjente fridage efter vandringen, skrev de deres oplevelse ned. Her er jeres kommentarer og tanker om turen. Nogle af jer har lavet flotte overskrifter og sendt billeder med. Dem har jeg ikke fundet ud af at få med - endnu!
Kære Birthe
Det var en hård tur, men den var god nok. Maden kunne jeg ikke så godt lide, for det var ikke sådan noget, jeg spiser. Kun frugten og det smagte godt nok.
Det var sjovt at sove på andre skoler, især at sove i haller. Den 1. dag var ikke så hård og det var sjovt da ham, der filmede kom. Den 2. dag var lidt hårdere, fordi der havde jeg ondt i benet, men det gik. Da vi kom hen på skolen pakkede vi ud og spillede basket, og det var sjovt nok. Kl 18 skulle vi spise, og det var jeg ikke vild med. Jeg spiste kun rugbrød om aftenen og frugt om morgenen. Efter vi havde spist , gik vi ind i hallen igen, hvor vi spillede basket og stikbold og det var det vi lavede stort set hele tiden. Kl 22 skulle vi i seng og der faldt de fleste hurtig i søvn og det gjorde jeg også.
Den 4. dag skulle vi gå op til Himmelbjerget og der fra skulle vi sejle til Silkeborg. Så skulle vi gå til ungdomsskolen i Silkeborg og det var dejligt for så var vi jo tæt på Gjern og det var skønt.
Hilsen Morten
Hej Birthe
Tak for sidst!!!
Det var hyggeligt at møde dig igen og de andre gamle damer
Jeg havde en rigtig god tur og det var slet ikke hårdt, men man kunne godt bruge en bøf. Det var jo en udfordring og vi overlevede. Den første dag gik helt fint og jeg havde det godt med at gå og jeg oplevede mange ting, men da jeg så den madpakke tænkte jeg: ”overlever jeg det her?” og jeg tænkte det endnu
mere da jeg brækkede mig om natten. Men det gjorde jeg og jeg var glad og stolt da jeg kom hjem. Næste dag var der lidt mere
trang til en bøf og jeg ringede faktisk hjem og bestilte en bøf, men da havde jeg det ikke dårligt.
Jeg havde det også fint med at sove på skoler, for der var bad og hjemkunskab, så man kunne lave mad og lege i ribber og barsketboldnet så man kunne skyde til måls. Jeg sov ikke så godt på mit ligge underlag og jeg tænkte meget, hvordan kan jeg stå op kl.6 hverdag og gå
Den værste skole var Sdr.Vissing skole som jeg var lidt skuffet over. Den bedste dag var da vi skulle ud til Himmelbjerget vor vi kom op i tårnet, og skulle sejle med Hjejlen. Dag vi så fik at vide at der kun var
Da vi var lige ved Petreas hus kom der en fotograf og tog et billede af os og sendte det til folkebladet
Da vi så skulle til at hjem sagde vi farvel til dig og alle de andre og det var lidt sørgeligt men det måtte vi jo
Kærlig hilsen Magnus Højgård Hede
Kære Birthe!
Du får lige en lille hilsen fra mig, hvor jeg fortæller om hvad jeg syntes om turen.
Jeg syntes, det var en rigtig god tur, men lidt hårdt. Det var godt du spurgte os, for jeg tror ikke de andre vil kunne klare det. Ha, ha!!,. Man er ved at vænne sig til at spise grønt. Jeg spiser ikke så meget kød mere, som jeg gjorde før. Men det betyder ikke at jeg vil holde op med det og blive vegetar. Vi måtte jo ikke få andet end ”solskinsmad”. Det var lidt underligt i starten, men det blev, bedre senere hen. Det var hårdt at gå de
Kærlig hilsen Lars
Hej Birthe
Du får lige en lille hilsen fra mig, hvor jeg fortæller om hvad jeg syntes om turen.
Jeg syntes faktisk turen var god. Okay. I starten skulle man jo lige vende sig til det. Men det tog heller ikke særlig lang tid at vænne sig til det. Vi måtte jo kun få ”solskinsmad”. Så det var svært at ikke få kød og mejeriprodukter. Seriøst så tror jeg faktisk aldrig jeg har spist SÅ meget sundt på en gang.. Det var også hårdt at gå så meget hele tiden. Men bare man havde gode sko, og havde sovet godt, så kunne man godt klare det. Jeg syntes det var rigtig hyggeligt når man kom hen på skolen, tog et bad, og fik te og snakkede. Jeg syntes faktisk ikke det var vildt hårdt at skulle op så tidligt, men lidt var det da.. Jeg lærte rigtig meget af den tur. Det tror jeg helt sikkert også min mor gjorde. Hun er begyndt at gå mere op i økologis mad. Da vi kom til Gjern må jeg indrømme det var lidt trist at skulle sige farvel.
Det var sjovt at snakke med dig, og alle de andre deltagere, og høre hvorfor de var med.
Når man tænker tilbage på det, er det da fedt at vide at man kunne klare det.
Nu må du lige hilse alle de andre. Håber I bliver ved med at ha’ en god tur.
- Iben.
Hej Birthe.
Her får du lige en lille hilsen fra mig, hvor jeg fortæller lidt om, hvad jeg synes om turen.
Jeg har fået en helt vildt god oplevelse ud af det! Det var rigtig spændende at gå med jer i 5 dage. Mine ben var mirakuløst slet ikke ømme eller noget på turen. Det syntes jeg var lidt vildt J jeg blev meget overrasket over maden, den var helt anderledes sammenlignet med det jeg plejede at få. Min mave fik sådan en lidt sjov følelse af mæthed og en slags lethed, så det var da herligt at finde ud af, at der var andre ting jeg også kunne lide, end bare det gamle. Men alligevel var det godt at komme hjem og få noget ”almindeligt” mad. Det alt sammen har bare været super!! JJJJ
Hilsen Astrid.
Fra Louisew
Du skal da ha en hilsen fra mig.w
Jeg nød de dage vi var sammen, det kan godt være at det har været hård og maden var uden mælk og kød, men alt i alt nød jeg det.
Der var selvfølgelig nogen negative punkter som et par skrappe damer men den ene stoppede den ene dag og Sonja blev mild og glad da vi sang Happy Birdsday for hende og den sidste blev det med tiden h Jeg er ked af det med hende der faldt om og ham der fik løsnet nethinden men det kan vi jo ikke gøre for og det kan du heller ikke.
Fortsæt i den stil og næste år håber jeg der kommer flere deltagere.
ha en god tur til Skagen.
wVenlig hilsen fra Louisew
Kære Birthe
Her er en lille hilsen om turen til dig. De første to dage skulle man lige vænne sig til, at man kun måtte få solskinsmad, at sove på skoler rundt omkring, selv om det var meget hyggeligt og så at gå så meget. Den anden dag var hårdest for der havde man jo gået dagen før, så man havde ondt i benene fra det, og så skulle ud at gå igen. Men jeg havde nu ikke så ondt i benene, som jeg havde frygtet. Den 3. dag gik vi det længste vi skulle gå nemlig
Kærlig Hilsen og fortsat god tur Petrea 6. klasse.
Kære Birthe
Her er en lille hilsen, hvor jeg skriver hvad Jeg synes om turen. Jeg synes at det var en fin tur. Det var meget sjovt at komme i tv.
Men det var også sjovt at finde vej til Himmelbjerget uden kort,
men det var synd at Hanne besvimede L der oppe.
Jeg var heller ikke så vild med suppen, men jeg elskede morgenmaden især grapen
Med kærlig hilsen Frederik.
Her er en lille hilsen
Jeg syndes at det var hårdt at gå den 3. dag. Maden var ikke noget jeg vil spise til hverdag, men det var bedrer da der kom æbler og honning melon.
Vi var glade for at være der, men jeg ikke kunne finde ud at sove. Men alt i alt var det en god tur vi havde. P.s. Det er godt at alle har det godt
forsat god tur
kærlig Hilsen
Niclas Domino
Kære Birthe.
Du får lige en lille hilsen fra mig, hvor jeg fortæller om hvad jeg synes om turen.
Jeg synes alt i alt det var en fin nok tur. Det der gjorde den fin var bl.a. at TV2 Østjylland kom ud og optog os, og at det også var meget rart at prøve noget nyt.
Det der gjorde den mindre god var maden, den skulle jeg lige vænne mig til, men da jeg havde fået det i et stykke tid begyndte jeg at kunne lide det lidt, men det blev bedre jo mere frugt der var.
Det overraskede mig hvor svært det var at leve med sådan noget mad, og at vi ikke fik mælk og boller osv. men det gik nu godt alligevel, og så havde jeg jo det der med benet hvis du kan huske det.
Det var bl.a. det med benet og kosten derL, gjorde mig færdig, men jeg valgte at blive.
Jeg synes det var hyggeligt at være med jer alle og vi havde jo en god tur, men jeg savnede en god bøf med pomfritter, nå men hils dem alle sammen og fortsat god tur.
Kærlig hilsen
Mathias.
J/L
Hej Birthe.!
Tak for sidst.
Du får lige en lille hilsen fra mig, hvor jeg fortæller om hvad jeg syntes om turen.
Det har været en rigtig god tur. Jeg har hygget mig, og det tror jeg også at de andre har. Især når vi ligger i soveposen om aftenen, og snakker om dagen. Det var godt nok lidt hårdt den 3. dag, hvor jeg havde ondt i fødderne, men jeg klarede det, og så havde jeg jo min far med.
Maden var ikke lige det bedste jeg nogensinde har smagt. Da vi fik madpakken den første dag, tænkte jeg at det slet ikke ville blive svært at undvære kød. Men efter nogle dage længtes jeg faktisk efter kød. Mad var faktisk næsten det eneste vi snakkede om. Og så da jeg kom hjem spiste jeg resten af dagen.