Sikken nat! Gulvet knirkede, døren knirkede, der var kun et toilet, og der var et vækkeur, som ringede alt for mange gange alt for tidligt! Sådan kan det være! Heldigvis er det sjældent. Man kan blive skrækkelig tosset, dér i sin næsten vågne tilstand, hvor man meget hellere vil tilbage til drømmene og få sagt eller råbt noget meget højt! Det sker faktisk for selv meget stilfærdige på denne tur. Og så kan vi sidde og grine ad det senere på dagen, ja måske allerede ved morgenmaden.
Der er ikke megen plads i det lille køkken på Aså skole. Vi ønsker for børnene på denne skole, at de får et nyt køkken og flere toiletter!
Det er strålende vejr og bliver det resten af ugen. Helt skønt! Det bidrager i den grad til det gode humør!
Her har Ane Kirstine mødt sine forældre ude på ruten!
Da vi mødes om aftenen på Sæby skole, har de fleste set store flokke af fugle, såkaldt Sort Sol!
På aften-mødet har jeg stillet et par spørgsmål for at få gruppens kommentarere og ideer til næste års tur. Her er de fleste af deltagernes bemærkninger - en lille smule forkortede. De fremsatte holdninger og oplevelser blev fremsat uden modspil fra de øvrige - på opfordring af Signe, da det hurtigt blev klart, at det ellers ville udvikle sig til en vind/tab-diskussion. Ankie havde indvilliget i at styre – mens jeg skrev ned på den bærbare.
Ingelise (2-ugers-deltager) siger: Jeg har fundet ud af, at min krop kan ikke gå så langt hver dag. Jeg vil foreslå mere tid, når vi kommer hjem fra tur. Jeg kunne godt tænke mig, at der var en kortere rute, på 10-15 km. Måske tid til noget andet, hvad man måtte have lyst til. Jeg bruger al min tid til at pleje mig selv. Det synes jeg ikke er nok til mig. Og maden. Det er godt, men det kunne udvides lidt med f.eks. humus og oliven.
Sanne (4-ugers-deltager) vil vide, om Ingelise har trænet op til turen? Det har hun. Men krop og fødder kan ikke klare det, og hun vil gerne have mere tid til fordybelse.
Ane Kirstine (4-ugers-deltager): 4 uger er en god ting at være undervejs. Den første uge er man træt. Men det er en proces. Man skal ud af den vante gænge og ind i en ny. Trætheden er positiv. Senere dukker man op til overfladen. Jeg vil ikke meditere i timevis, Det er det sociale, der er pointen. I 4-ugers projektet har man tid til trætheden.
Signe (1-uges-deltager): Jeg syns det er stressende, det er super hårdt, jeg har aldrig været så stresset før i mit liv. Lav turene kortere, så man kommer tidligere hjem, så man kan være med i køkkenet og have tid til at meditere!
Liselotte (2-ugers-deltager for anden gang): Jeg synes, der skal synges morgensang, og at man kan give klem og holde hinanden i hånden.
Kirsten (4-ugers-deltager): Turene er tilpas længde. Man kan nå at sove og se forskellige ting ude på ruten. Jeg nyder det meget, at der er det antal km.!
Bente (4-ugers-deltager): Det er en udfordring at gå 700 km. Jeg synes det er udmærket.
Sanne (4-ugers-deltager): Jeg har trænet det sidste år. Maden er rigtig god. Det er gået fint. Turlængden passer fint.
Lillian (4-ugers-deltager): Jeg synes ikke, at turene skal være under 20 km. Det er dødsygt at komme frem til en skole, som man ikke kan komme ind på. Maden var jeg super spændt op. Den har været i top.
Gurli (1-ugers-deltager): Det at være ny her, det føles svært. Og komme ind i en gruppe. Jeg føler mig presset, når jeg kommer hjem. Der er så mange ting, som skal ske: dagbog, bad, vaske, skrive dagbog, spise… Jeg er også usikker på rutebeskrivelsen. Nogle gange kunne der godt stå noget mere og stå tv el th…..
Connie (1-ugers-deltager):Jeg syns det er dejligt at se nogle af de ting, man kan se på sin vej. Vi tager tiden til det. Det er en proces. Forslag: Stille dage, hvor man ikke taler. Og samles til fælles meditation.
Birgit (1-ugers-deltager): Forslag: Start en time før og slut en time senere! Det ville hjælpe til at stresse mindre. Dagslængden må ikke kortes af. Den er passende. Mht. kortene. Rutebeskrivelserne er for indviklede om morgenen. Det ødelægger noget at starte en dag med at gå forkert.
Ellen (2-ugers-deltager): Der kunne være mere variation i maden.
Kirsten (4-ugers-deltager): Rutebeskrivelsen er så god, at man kan gå lige efter den. Den er næsten for god og præcis!
Herdis (4-ugers-deltager): De sidste dage, har jeg manglet mere ro. Det er både ved bordet og alle andre steder. Selve turen og maden er perfekt.
Esther (4-ugers-deltager i 2004 og nu i køkkenet): Jeg synes, at turens længde er udmærket. Ideen er at udfordre sig selv. Det med at stå tidligere op er fint. Jeg synes, at man skal være med i køkkenet. Den første uge har vi alle det problem, at vi stresser, man skal vænne sig til kosten, til turlængderne, og når den første uge er overstået, kør’ det.
Sanne (4-ugers-deltager): Det der med at være stille, kan man gøre hele tiden ude på ruten. Som regel. Jeg kan ikke rigtig se, at det er det store problem. Men vi 4-ugers er overmætte, når der kommer nye. Vi er stille, I snakker, og vi hviler. Det eneste tidspunkt, vi har følt os stressede på, er når vi skal være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.
Ane Kirstine (4-ugers-deltager): Der har været noget uro. De, der startede, mens børnene var der, startede i uro. Der har ikke været ro nok til de nye. Og det er vigtigt, at der gives info til de nye.
Birgit (1-ugers-deltager): Strukturen er vigtig – måske er det bedste, at man er med i 4 uger eller slet ikke. Er det overhovedet muligt at koble den sidste uge på, som en enkelt uge?
Sanne (4-ugers-deltager): Rutebeskrivelsen er helt OK - og nem at gå efter. Men det er et stort arbejde at sætte sig ned og skrive kortene ud Der skal investeres tid i det. Jeg har brugt nettet og skrevet ud og klippet sammen. Og vi går ikke forkert. Vi bruger også munden og spørger os for. Og vi får utrolig mange nye mennesker i tale på den måde.
Ane Kirstine (4-ugers-deltager): Maden. Jeg nød tanken om ikke skulle lave mad. Det var en befrielse ikke at skulle lave mad! Jeg ville aldrig have meldt mig til turen, hvis jeg selv skulle have været med i køkkenet. Det er helt i orden at hjælpe til, når der skrælles lidt og ryddes væk, men ellers vil jeg bare gå, sove og spise.
Signe (1-ugers-deltager): (inspireret af sidste indlæg). Det er dejligt, at maden bliver serveret. Jeg har svært ved at køkkenholdet er stressede. Det andet er, at hvis nogen har forslag til rettelser på ruten, så skriv dem ned til Birthe.
Gurli (1-ugers-deltager): Jeg burde have valgt den første uge. Men jeg er glad for at være her. Jeg har forsøgt at få nogle kort fra nettet. Et kunne jeg ikke finde ud af. Min mand kunne heller ikke. Jeg bestilte så kort hos Birthe, og jeg troede, at der stod vejnavne på kortene. Der kunne også godt have været signaturforklaringer på dem. Jeg synes ikke, at kortene lever op til det, jeg havde forventet af et kort!
Laila: Med hensyn til børnene, synes jeg de var skønne at være sammen med - kunne man ikke lave en tutor ordning, så to eller tre børn havde en eller to voksne, som de kunne forholde sig til?
Det sidste forslag køber jeg øjeblikkelig. Derefter går vi over til det næste spørgsmål om hvorvidt man kan udtrykke den spirituelle dimension i projektet mere tydeligt på forhånd. Jeg spørger, for at lytte mig lidt ind til, hvor balancen omkring det spirituelle ligger. Jeg har lagt mærke til, at nogle kommer med en forventning om struktur på dette sidste punkt, og at andre ikke skænker det en tanke. Jeg vil gerne finde balancen midt i mellem: hvor det spirituelle udtrykkes i handling, frem for at pådutte regler. At være et spirituelt menneske, er i min optik et spørgsmål om at leve det frem for at tale om det.
Ingelise (2-ugers-deltager): Jeg havde forventet en noget mere spirituel dimension omkring projektet. Det har jeg ikke fået. I mit univers er det sådan, at dét, jeg opbygger ude på ruten, smadres til dels, når vi kommer hjem. Jeg savner, at der havde været nogle flere af mine egne artsfæller, hvis jeg kan sige det sådan.
Sanne (4-ugers-deltager): Dette var det første jeg faldt over. Det med det spirituelle kan jeg ikke. Jo, ind i mellem når det passer mig. Og sådan tror jeg, der er mange andre, der har det!
Ane Kirstine (4-ugers-deltager): Det er så forskelligt. Jeg var helt oppe i det røde felt dengang, jeg startede turen, af stress. Om den er spirituel eller ej, det er ligegyldigt. Jeg føler, at jeg nærmer mig en fysisk topform. Vi taler om alt mellem himmel jord. Det har været præcis dét, jeg har brug for. Det med at overskride sine egne grænser. Det er en kanon oplevelse at være på en stor og en lille sovesal. At nogle snorker, at det skifter hele tiden. Jeg ville ikke undvære noget af det. Det er en helhed for mig.
Birgit (1-ugers-deltager): Jeg synes, at det spirituelle forsvinder i praktiske informationer i infobrevet.
Sonja (4-ugers-deltager): Jeg synes også, at turen har været fin. Jeg savner ro på sovesalen om aftenen. Og man skal ikke snakke under foredragene. Man kan gå, hvis man ikke synes, det er interessant.
Lillian (4-ugers-deltager): Der må gerne være mere ro, også under måltiderne. Hvis man ikke vil det, kan man vælge en anden tur.
Ane Kirstine (4-ugers-deltager): Hvis jeg havde læst om tavshed og stilhed på forhånd. Så havde jeg nok ikke meldt mig. Det er en fantastisk oplevelse at komme lidt uforberedt. Det kommer som en gave fra oven. Jeg ville aldrig tage på en tur med total stilhed! For mig er det sociale det vigtigste. Og jeg kan ikke gå alene.
Signe (1-ugers-deltager): Jeg provokerer nok, men min ide er en pilgrimsvandring. Man kan ikke begge dele. Pilgrimsvandring og det Ane Kirstine siger, passer ikke sammen. Hvad med en tur for de frelste og en for de andre?
Ankie (4-ugers-deltager): Jeg oplever det som en pilgrimsvandring, som en helhed. Jeg får rigtig meget ud af denne tur. Og tyggeoplevelserne har været fantastiske.
Vianne (4-ugers-deltager): Udfordringen er at holde mit eget rum. Mærke sit eget behov. Det er en øvelse at være sammen med mange forskellige mennesker.
Leanne (2-ugers-deltager i køk): Spiritualitet er at rumme os alle sammen. Man kunne jo have et ”stille-bord”. Så man kunne være fleksibel.
Jeg er meget enig med de sidste udmeldelser: det spirituelle skaber vi inde i os selv. Det er ikke specielt spirituelt ”at melde sig ud” og ikke kunne klare ”de andre”. Jeg vil gerne skabe en tur, hvor
vi passer godt på hinanden. Tænker på hvad der er godt for de andre, frem for os selv. Det skal gerne handle om os – ikke om ”mig. Vi skal tænke på, at det vi sender ud, får vi også tilbage. Og det vi møder er os selv i den anden. Så når vi føler os forurettede og fortørnede, har blot mødet os selv. Det er her, og ingen andre steder, vi for alvor kan kigge på vores egen spiritualitet. Det er nok det sværeste, vi har at arbejde med, hver og en af os. Og når vi når til at kunne tale om dette og støtte hinanden i det arbejde, er vi efter min mening godt på vej.
Til sidst er der et par ekstra bemærkninger om at det er vigtigt at tilkendegive, at sådan er konceptet. Fra begyndelsen. Også selv om jeg tror, at deltagerne har læst det og skrevet under på det.
Og det er vigtigt, at jeg siger noget om mad-princippet først på turen. Især hvis jeg ikke går med gruppen og kan snakke med dem om det.
Så er det sengetid. Alle har fået super ”værelser” med toilet til hvert rum. Det er det bedste ved denne skole. Og alle får en god nat.
Kærlig hilsen
Birthe