Starten fra Hals skole var lidt kaotisk for nogle, idet de ikke fandt den lige vej til Bisnap. Herfra var det en ren vidundertur langs stranden til Hou. Bare tæer i vandkanten - sol fra en skyfri himmel.

Så var der damen, som havde set os i TV2Nord i aftes, og som stod ud af bilen og krammede alle.

Vi er også i avisen. Deltagerne synes fint om at blive genkendt af dem, de møder.

Her til aften var der en snak om det med at møde pressen. Det ER stressende at skulle være fremme på et aftalt sted til aftalt tid. Og altså også at skulle nå til Egense til et bestemt tidspunkt i går eftermiddags. På samme måde synes de også allerede nu, at det forekommer stressende at skulle nå til Grenen på lørdag til en fastsat tid. Vi må tage snakken igen i morgen.

Vi er på Aså skole. En gammel skole med antikt køkken og gymnastiksal. Her er rigtig søde og hjælpsomme mennesker. Vi har fået lov at koble op på nettet og pedellen har egenhændigt sørget for at alle vore varer er kommet på køl, da de ankom 7 timer for tidligt.

Vi har her på aftenmødet talt om mad og principper for, hvad vi skal/kan spise. Solskinsmaden er et friskvare-princip uden kemi. Den er et tilbud om at afprøve delvis rå, uspoleret mad med så mange næringsstoffer som muligt. Hvor meget og hvor ofte - det er op til den enkelte at mærke efter. Solskinsmads-konceptet er skruet sammen ud fra mange forskellige principper. Jeg har tilladt mig den luksus at plukke det bedste fra en vifte af andre menneskers koncepter - fortolket som det bedste ud fra mine egne erfaringer gennem mit eget liv. Personligt spiser jeg selv den rå solskinsmad i årets lune og varme måneder, mens jeg damper og laver den til suppe i årets mere kølige og kolde faser. Det vil bekomme de fleste vata- og a-typer bedst, mens f.eks. pita og O-typer for manges vedkommende vil føle sig mere tiltrukket at den kølige mad hele året.

Snakken til aften kom også omkring forskellen på ”de gamle” og ”de nye” deltagere. Der er stor forskel på de to grupper. De gamle er nu nået til at tale mindre og gå mere meditativt. De har færre problemer med at gå end de nye, og de har svært ved at rumme de nye og deres problemer. Det giver stof til eftertanke hos mig. Hvordan skal turen indrettes for at være så givende som muligt for alle deltagere? Skal man deltage i alle 4 uger? Eller måske i min. 14 dage? Mere om dette emne de kommende dage!

Kærlig hilsen

Birthe