Dag 9 - Tirsdag d. 15. august - Søndag i biffen og på Langesøstien!
Afgang fra Rudolf Steiner skolens SFO i Odense. Vi siger tak for et dejligt ophold i jeres smukke lokaler!
Der er almindeligt opbrud. Og Ellen, som også var med os sidste år, er lige ankommet for at køre bagagebil i de næste tre dage.
Morgenens pikante historie kom fra Per, som havde sovet ude under stjernehimlen og i købet af natten registrerede, at festen i salen for gamle elever var holdt op og samtidig at duggen var faldet så massivt, at hans sovepose var gennemvædet. Så han stod op, rystedede soveposen og hængte den til op på et volleyballnet kl. 5.30.
Efter morgenmaden ville han hente den, men da var den pist forsvundet til hans store overraskelse. Ingen havde set den. Han ledte i alle bygninger uden resultat. Ved et tilfælde kom han forbi bagsiden af salen. Der sov to personer på en kæmpe-madras ude i det fri. Og minsandten: Den ene lå i Per's våde sovepose! Manden reagerede ikke på Per's tiltale, så Per trak soveposen af den store mand, uden at denne reagerede, og gik med sin sovepose. Da vi senere var forbi stedet med tomme papkasser, lå den sovende mand stadig på samme sted - uden sovepose! Vi vover at antyde en svag mulighed for sp(r)irituel tågedannelse i mandens æteriske felt!!!
- og så er der afgang til Odense Centrum for at se Supersize Me i Café Biografen sponsoreret af Folkesparekassen afdeling i Odense. Der var lidt rigelig fart på for at nå ind til kl. 10.00. Men personalet var dejlig fleksibelt, og vi startede et kvarter over ti med 90 publikummer - foruden os selv kom også 50 Odense-borgere gratis i biffen, takket være Folkesparekassens initiativ.

Frokosten er serveret ved Pårup Kirke.



Per filmer.

Turen sluttede ved Morud skole - lidt sent - kl. 17-18. Vejret har været fint med vind, men ingen regn. Og ruten er og bliver dejlig ud ad Langesøstien.
Status på vabel-siden: De værste "vabler" - 2 personer, en kvinde og en mand sidst i 50'erne - har været oppe på dupperne og ude at gå i dag. Hanne er sluppet ret godt fra det. Men om Gunnar klarer frisag i morgen, må vise sig over natten.
Jeg vil gå tidligt i seng - morgentjansen kalder 5.30.
Kærlig hilsen
Birthe