Økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring

Kære læser

Her på siden finder du udsnit af gamle nyhedsbreve. Mange af jer har efterlyst at kunne læse de gamle nyhedsbreve. Fordi der ind imellem er der – ud over vandringsdatoer og kursus-opdateringer – har været gode råd og opskrifter, måske litteratur og video-info.
Her er de mest interessante og relevante afsnit fra nyhedsbrevene siden januar 2014.

Nyhedsbrev oktober 2017


Søndag den 22.10 – og søndag den 5.11
(sidstnævnte med brainstorming – se længere nede!)

Mød op på Lejre station kl. 10.00 (vi venter, hvis toget er forsinket!) og vær med på nogle timers rolig vandring i skønne omgivelser. Vi er tilbage på stationen mellem 14 og 15.

Medbring vandflaske og en grøntsags-snack til pausen.

Alle er velkomne!

 

 

Tilbageblik på Gedser/Skagen-vandringen i aug./sept. 2017

IMG_3591

Her er de super seje og dejlige deltagere fra holdet 2017


Den lange 4 ugers tur fra Syd-stenen på Falster til Grenen og Skagen i nord blev en dejlig oplevelse med skønne dage i smuk natur og lækker grøntsags-mad.

Og trods en del udfordringer med vabler og trætte muskler, gennemførte gruppen med højt humør og smil på læben.

Der var 2-3 dage med silende regn i vægtige mængder, men ud af 28 dage føles det mere som et krydderi end et problem. Og vi var heldige at være på overnatningssteder, hvor der var tørreskabe til de gennemblødte støvler de dage, hvor vi ikke kunne undgå floderne.

Hvordan med ruterne? Blev der “gået vild”? Jo – som altid!! Der var ikke en egentlig stifinder på turen, og der var strækninger omkring de nye overnatningssteder, som var beskrevet ud fra Google Maps, hvilket ikke altid holder.

Men for dig, som ikke har været med tidligere og overvejer turen 2018: Bliv ikke forskrækket – der er lys forude. Dels vil jeg i det kommende forår gå alle ruter (du er velkommen, hvis du vil med ud at gå nogle af dem!), og dels vil der blive en ny form for rutehjælp på 2018-turen. Mere om dette i senere nyhedsbrev.

Der blev smidt adskillige kilo undervejs. Det er helt almindeligt, at der ryger 5-10 kilo på turen. Godt for den, som gerne vil det. Og mindre heldigt for den, som ikke har så meget at tabe af!

Selv om det mest er udrensning af affaldsstoffer, som bliver afleveret, forskrækker det nogle, når det sker. Turen i år har fået mig til at revurdere visiteringen af deltagere: Er det vigtigt for dig at holde vægten, skal du nok vælge en anden tur end Fod på Livet i 2018.

Mere om dette i et senere nyhedsbrev.

Turen i år havde 6 nye overnatningssteder. Sådan er det med dette arrangement: skoler bliver nedlagt og nye åbner.

De fleste steder var dog kendt fra tidligere år, og nogle af de nye må skiftes ud igen til næste år. Sådan er det. Vi ved aldrig helt, hvordan en skole fungere, før vi har været der.

Der er stor forskel på komforten fra sted til sted. Og som deltager er det at betragte som spændende, hvad den næste overnatning byder på. Heldigvis er man indstillet på “simple living”, når man tager med Fod på Livet. For der er skoler, hvor køkken og/eller soverum kun kan gives en enkelt stjerne.

I år var der ret mange steder, hvor vi sloges med automatisk lystænding i rummene. Og selv om man har sovemaske på, er det alligevel irriterende at sove under fuldt blus.

Så vi er på udkig efter en anordning, som vi kan sætte op under følerne, så de ikke reagerer, når vi bevæger os i løbet af natten.

Har du opfinder-gen og kan komme i tanke om en løsning, hører jeg meget gerne fra dig 🙂
Køkkenholdet havde nye spilleregler i år. I stedet for at opbevare råvarerne i 25 flamingokasser med køleelementer, som flere gange om dagen skulle udskiftes og genindfryses, havde jeg besluttet at købe ind fra dag til dag.

Det betød først og fremmest mere bladgrønt på menuen end tidligere år. Hvilket i min optik er en rigtig fin ting, da det giver mere let mad og større grad af udrensning. Samtidig fik det måltiderne til at skifte karakter fra mange multisalater til flere enkeltkomponerede retter.

Det gav køkkenholdet flere arbejdstimer pga. mere skyllearbejde og mere arbejde med at handle ind. Og jeg må sige, at de søde køkkenhjælpere klarede det flot. I skal virkelig have medalje for solidt arbejde! Det var en fornøjelse at være sammen med jer 🙂

Som du kan læse ud af ovenstående, er næste års tur fra Gedser til Skagen i støbeskeen. Målet er at få endnu mere fokus på meditativ ernæring og vandringen som en indre stille oplevelse, hvor det at være på vej er vigtigere end målet.

Præcis hvordan Fod på Livet Gedser-Skagen 2018 vil blive skruet sammen, arbejdes der på.

Men datoerne ligger allerede nu fast: Det bliver fra lørdag 18. august til lørdag 15. sept. 2018.

Jeg glæder mig til at byde nye deltagere velkommen, så snart programmet foreligger. Jeg sigter mod midten af november. Der er dog mange ting, som skal falde på plads – og hvis din tålmodighed ikke rækker, er du velkommen til at ringe og lave en forhåndstilmelding.

Det er først til mølle-princippet – vi kan være 12 deltagere – og akkurat som sidste år prioriterer jeg at få deltagere, som ikke har været med tidligere.

Det vil være en fordel af melde sig til gruppen så tidligt som muligt, for at få fordel af gruppefælles-skabet omkring udstyr og træning.
Såfremt der bliver forholdsmæssig mange deltagere fra Jylland/Fyn, vil en eller flere samlingsdage blive henlagt til Jylland-Fyn i løbet af foråret.

 

Til tidligere deltagere: Hvis du har erfaringer, som du gerne vil dele eller ideer til, hvad der evt. kan ændres og/eller tilføjes turen, er du velkommen til brainstorming-møde på Hejrevej søndag den 5. november – efter vandringen i Lejre.
Kan du ikke komme den dag, er du velkommen til at maile dine tanker til mig, så tager vi dem med i overvejelserne.

Vigtigt: Fortæl sundhedsinteresserede vandrefolk om turen – især dem, som kan have glæde af at lægge kosten om og tabe sig.

 

Frivillig i køkkenet i 2018

Som køkkenfrivillig laver du sammen med mig alle måltider og serveringer. Du har således en unik mulighed for at lære, stille spørgsmål og få svar på spørgsmål om sundhed – og få rigtig god indsigt og træning i, hvordan man laver solskinsmad. Og spiser den!

 

I de fleste køkkener kan vi stå overfor hinanden og snakke hyggeligt, mens vi arbejder.

Du behøver ikke at have kundskaber omkring rå mad i forvejen, men du skal kunne bruge en grøntsagskniv-/skræller og være indstillet på, at bruge den meget 😉 Der skal ikke lægges skjul på, at der ind i mellem er fart over feltet.

Det er typisk sådan, at man som frivillig sørger for de fleste af standardopgaverne med at skylle og snitte, mens jeg motionerer blender og køkkenmaskine og jonglerer med krydderierne. Men hvis du har mod på det, og der er tid til det, er du hjertelig velkommen til at byde ind med ideer og føre dem ud i livet!

Måltiderne er altid et udtryk for, hvilke råvarer, der er til rådighed. Ingen måltider er planlagt på forhånd. Det hele opstår ud af øjeblikket.

Nogle skolekøkkener er mere velfungerende end andre. Nogle steder er der masser af plads og rigeligt med redskaber, andre steder mere trangt og få ting.

Men godt humør og humor hjælper. Og vi skal jo videre næste dag, så det er til at bære.

Der er faste rutiner, som udspiller sig hver dag: Ankommet til skolen finder vi pedellen eller den, som er vores kontaktperson og får stillet alle de relevante spørgsmål om tidspunkter, alarmer, elever, lærere osv. Vi finder vores soverum og får vores egen bagage ind. Vi tjekker deltagernes soverum og sørger evt. for, at de er ok.

I køkkenet finder vi klude og viskestykker, beslutter hvor vi arbejder, hvor deltagernes vask og tebord skal være, dækker overflødige vaske af, tørrer måske borde af og får flyttet lidt rundt på dem, bringer varer og kasser/redskaber ind fra bilen, finder skåle, fade service og bestik frem, tømmer evt. opvaskemaskine, stiller redskaber op, skyller spirer og går i gang med at kigge på råvarerne og få fremstillet aftenens måltid.

Det er både sjovt og udfordrende at deltage i turen på denne måde. Vi står op kl. 5 og er på til kl. 20.30. Der kan dog pauses for den frivilliges vedkommende mellem kl. ca. 9.30 og kl. 14.30, når det passer ind i kørsels- og indhandlingsplanlægning. Men der er også meget fin læring i at være med ude at handle. For netop her lægges grunden til alle måltiderne 🙂

Køkkenfolket sover i deres eget rum så tæt på køkkenet som muligt – en sjælden gang i selve køkkenet. Som regel kan vi gå til ro mellem kl. 21 og 21.30, når der er sat korn og frø i blød til dagen efter, og spirerne er skyllet en ekstra gang.

Uret ringer kl. 5.00 og lidt afhængig af, hvor langt der er til toiletter og køkken, er vi færdige med at pakke vores sovegrej sammen mellem 5.20 og 5.30.

I køkkenet står alt, som vi forlod det aftenen før. Der skylles spirer og frø. Tages ud af køleskabene, stillet op på buffet’en og tages fat med skylning og snitning. Kl. 7 præcis er vi klar med morgenmad og frokost, og deltagerne er forhåbentlig klar til at få præsenteret maden 🙂

Der spises fra kl. 7 til kl. 8. Ryddes op fra 8 til 9.15 – igen kommer det lidt an på, hvordan køkkenet er indrettet. Nogle køkkener kræver mange skridt og er derfor langsommere at arbejde i, andre er mindre og derfor faktisk ofte hurtigere at arbejde i.

Den overordnede arbejdsdeling er, at jeg pakker maden, demonterer maskiner og pakker kasser, mens du som frivillig vasker af, rydder op og sætter på plads.

Vi gør en ihærdig indsats for at efterlade køkkenerne i fin stand eller i hvert fald som vi modtog dem. Og derfor får vi lov at komme tilbage til skolerne år efter år.

I løbet af dagen handler vi ind – og vi opsøger også friske råvarer, hvor vi kan finde dem: i naturen, hos økologiske avlere – ja sågar i vandløb og åer. I år fandt vi frisk brøndkarse i Vejle ådal og lækre spiselige svampe ved Sukkertoppen ved Gl. Ry. Det sidste var dog kun noget, vi kunne gøre, fordi den frivillige var svampeekspert 🙂

Beslutter du at være med som frivillig, hører jeg gerne fra dig. Vi vil så mødes på forhånd, lave lidt mad sammen og tale om planlægningen 🙂

Tip:

Hvis du ind i mellem laver en kande urtete, som ikke lige finder ned i din kop og står og bliver kold, fordi du enten ikke har lyst til te, eller har for travlt eller….  så si urterne fra og stil teen i køleskabet.

Den kolde te er udmærket som “vand” i din smoothie næste morgen. Den er fyldt med mineraler, som er bedre i din krop end i afløbet 🙂

 

Nysgerrig på Cuba?

Nogen, som er frisk på at tage med til Cuba på studietur i vegetabilske råvarer i december?
Eller måske har du lige været på Cuba? Så vil jeg rigtig gerne høre fra dig 🙂

Kærlig hilsen

Birthe

Tlf. 2084 9991

Rå humus

Opskriften herunder blev til på 2016-sommerens første kursus-uge, hvor deltagerne to og to med lidt vejledning havde fingrene nede i de friske råvarer og lærte sig at bruge masser af krydderier og lave uvante sammensætninger. 
Det kom der mange sjove og velsmagende retter ud af.
 
Dét, med den rå humus, var en opgave, som blev stillet ud fra spørgsmålet: 
Kan en rå humus af spirede kikærter smage lige så godt som en ordinær humus på kogte kikærter?
 
Dorte og Pia gik til opgaven på følgende måde: Først tilberedtes den kogte humus og alle ingredienserne blev skrevet op. 
Dernæst begyndte de på præcis samme måde med den rå. Og smagte på den!
 
Kogte kikærter ca. 4 dl
hvidløg 5 fed
citron/limesaft 1/2 dl
spidskommen 1 ts
olivenolie 1/2 dl
tamari 2 sp
gurkemeje 1 stor ts
knuste sesamfrø ca. 1 dl
i knivspids knust peber
vand 
 
De var enige om, at det ikke var godt nok – at smagen måtte kunne blive bedre.
 
De tog en portion fra denne første udgave, som blev kaldt nr. 2 (Nr. 1 var den kogte humus, som de havde kopieret indtil nu)
 
I denne 2. omgang blev tilsat:
 
 fint kokos 1/2 dl
knuste fennikelfrø 1 sp
surkålssaft
 
Så blev der smag og evalueret igen! Naej, der mangler stadig noget………
 
Portionen blev delt endnu en gang, så vi nu var ved tredje udgave af den rå humus,
og efter en del overvejelse blev følgende tilføjet:
 
Portionen blev delt endnu en gang – og efter en del overvejelse blev følgende tilføjet:
 
surkål 2-3 sp
tørrede dildspidser 2 sp
 

Og så blev der endelig dømt godkendt!

Fra nyhedsbrevet august 2016

 

Sommerferie forude….

– så er det godt at have hjemme-apoteket lige ved hånden….

Selv om jeg håber, at du ikke får brug for det, så er naturlige remedier dejlige at have i bagagen, hvis man lige står og har brug for dem 🙂

Arnika-tinktur

– til stød, slag, forvridninger, forstuvninger – duppes direkte på huden – NB: ikke på rifter eller åbne sår.

Arnika er udtræk af planten guldblomme. Den fordeler væske i vævene og mindsker blå mærker og hævelser.

Kan bestilles på alle apoteker.

Bachs Nødhjælpsdråber

– dæmper uro, bekymring, angst og chock. Kan gives til alle – også helt små børn.

Fås i helsekostforretninger og Matas. Som dråber og spray. Eet pust eller een dråbe under tungen.

Bukkehorn (pulveriseret)

– indvortes ved alle problemer med hals-næse-svægl-tandpine-forkølelser-betændelser, forstoppelse, maveonder oma.

En stor teskefuld blandes med kogende vand, omrøres, tilsættes koldt vand til drikkelig temperatur. Omrør, mens du drikker, så du får det hele med 🙂

– udvortes ved rifter, sår, slag, vabler, insekt-stik, eksem, kløe.

En skefuld overhældes med kogende vand og afkøler, til passende temperatur. Omrøres og duppes på det syge område eller lægges som omslag.

Bukkehorn er det mest alsidige remedie, du kan bruge i en snæver situation. Det skader aldrig – bygger kun op.

Fås i helsekost, Matas og på nogle apoteker.

Hvidløg/løg

– til alle insektstik- og bid. Især bi- og hvepsestik.

Ha’ et fed hvidløg liggende i rygsækken. Det vejer ingenting, og det kan hurtigt pilles, bides over og sættes på, hvis uheldet indtræffer.

Alle løg har en sammentrækkende virkning. Når det kommer på huden, trækker det giften tilbage, så den ikke fordeler sig yderligere i vævet.

Andre sammentrækkende grønne urter kan også anvendes: fx vejbred, malurt, rosmarin, salvie. Læg et friskt blad på huden eller tyg bladet og bland med spyt og læg på som omslag.

Hvidkål, spidskål – og anden kål

– til alle udvortes sår, rifter, vabler, eksem, kløe mm. som skal heles eller helbredes.

Et kålblad dyppes i kogende vand eller stryges og foldes om det betændte eller sårede sted og holdes på plads med hud-tape eller plastfolie.

Eller: tyg hvidkål/spidskål og læg på som omslag. Plastfolie anvendes til at holde fugtigheden. Lad sidde et par timer eller natten over.

Sidst men ikke mindst: Vand

Ved hovedpiner, mavepiner, smerter ved vandladning, blærebetændelse, kvalme, allergier, træthed, svimmelhed, muskelsmerter, kramper, ryg- og lændesmerter, angst.

I alle disse situationer er vand det første, man bør gribe til. Evt. lunkent vand tilsat lidt havsalt eller himalayasalt.

 

Den nemmeste sommer-softice

– og den bedste 😉

Hold øje med, hvornår økologiske bananer er billige.

Somme tider er der “madspilds-bananer på tilbud til en femmer.

Som regel er det blot bananer, som er blevet rigtig modne og har fået sorte prikker på sit gule skind.

Og så er de allerbedst!

——–

Skræl og læg bananerne hele i en plastikpose og i fryseren.

Når den søde tand synger: Bræk bananerne i to-tre stykker, blend med kokosmel og vand til en dejlig kold softice.  Nydes straks!

Variation: Tilsæt en håndfuld frosne eller friske solbær i blenderen og/eller lidt ægte vanilje – lidt kanel – karob eller rå kakao – friske frø af spansk kørvel/sødskærm eller mynteblade.

God fornøjelse 😉

Fra nyhedsbrevet juni 2016

 

Artiskok på menuen

Som du måske ved, er artiskoksaft et fint og meget brugt middel til at rense sin lever og vedligeholde dens funktion. Leverens trivsel er afgørende for vores immunforsvar. Man kan købe ren artiskoksaft på flaske eller få det koncentreret som et levermiddel, hvor man tager et vist antal dråber i vand.

Som grøntsag bruges artiskokken normalt kogt/dampet som en udsøgt delikatesse. Nogle kalder artiskokken for rigmands mad – og måske er den lidt luksus, men nu hvor den er i sæson i Europa, kan den fås for rimelige penge. Og så dyr som kød, bliver den aldrig 🙂

I opvarmet/kogt tilstand er artiskokkens leverstimulerende egenskaber mindre end i rå tilstand. Så hvorfor ikke prøve artiskok som rawfood? Det er langt mere delikat, end det lige lyder. Og blev allerede foreslået og beskrevet af en af sidste århundredes store helseprofeter, Dr. A. Vogel.
Han skriver blandt andet om leveren i sin bog Leveren som sundhedsregulator: Ved siden af gulerødder udgør artiskokken en af de bedste helsegrøntsager til leverforstyrrelser og leversygdomme. Med rå artiskokker har jeg set en så væsentlig forbedring af tilstanden hos leverpatienter allerede efter 2-3 dage, at det gang på gang har overrasket mig.

Fremgangsmåden er akkurat den samme som med den kogte: Man skyller artiskokken, skærer stilken af lige under blomsterbunden, piller de underste, nederste små blade af og serverer!
Man løsner et blad ad gangen og bider den nederste, hvide, lidt tykke ende af. Den er sprød og knaser let. Den mørke del af bladet er sej og kasseres.
Dyp evt. i en god dressing akkurat som med den kogte artiskok. Bladene bliver mindre og mindre, og blødere og blødere. Fortsæt ind til de tørre og lidt stikkende tidselblomster, som fjernes. Herefter spises til sidst blomsterbunden. God appetit!

Fra nyhedsbrevet september 2015

Hud og cremer
Har du somme tider stået i en helsekostforretning eller et supermarked og læst på en bøtte eller flaske med kropslotion, hvorpå der under indholdsfortegnelse stod: agurk, abrikos, granatæble eller avocado? Og fået den der glade fornemmelse af, at: det lyder rigtig naturligt og godt med avocado. Og så fået lyst til at købe den…?!!

Nu er det sjældent, at avocado, agurk eller anden frugt/grøntsag er hovedingrediens i en creme. Så dét, vi reagerer på, er snarere tanken om, at der er noget naturligt og noget kendt i cremen. Hvilket jo er en sund reaktion. For det er ofte sådan, at de fleste af ingredienserne i en creme er noget, som vi ikke ved, hvad er. Eller i hvert fald har svært ved at gennemskue.

I de fleste cremer accepterer vi et vist indhold af konserveringsstoffer. Producenterne er dog blevet bedre til at tilbyde sundere produkter, simpelt hen fordi det er det, vi som forbrugere efterspørger. Og det er glædeligt.

Men dét med agurken eller avocadoen…!?
Det er jo interessant, at vi kan stå dér i butikken og føle os glade ved tanken om, at der er avocado i cremen.
Når vi så kommer hjem og tilbereder vores smoothie eller guacamole til aftensmaden, skærer vi avocadoer op, tager skindet af, putter det grønne frugtkød i blenderen, smider skallerne og stenene i affaldsposen og vasker hænderne.….!! Eller hvad…? Hvad gør du?

Nogle af os har set vore bedstemødre skære en citron over, presse saften ud og bruge den til, hvad det nu var, den skulle anvendes til, for derefter at vride fingrene rundt inde i den udpressede halve citronskal. For at hvidne fingrene og styrke neglebåndede, som de udtrykte sig. Deres fingere var ofte hårdt medtagede fra arbejdet i haven eller i marken, og syren i citronen hjalp til at gøre fingrene lysere og lugte mindre af jord.
Det er der ikke så meget brug for i dag. Men vi kan godt tage lidt ved lære alligevel.

Når vi skærer enden af en agurk, kan den åbne flade på ende-stykket lige så godt bruges formålstjenligt – gnid den let rundt i ansigtet, inden det kasseres. Det giver huden fugtighed, mineraler og vitaminer. Og det bliver man ikke grøn i hovedet af.

På samme måde kan man anvende avocadoers nærings- og fedtstof på indersiden af skallerne og resterne på stenen – en ressource som ellers bare smides ud.
Når avocadoens frugtkød er taget ud, så vend skallerne og gnid fedtstoffet fra dem og stenen mellem hænderne. Smør det i ansigtet og på arme og ben etc..

Helt gratis får du her tilført huden den fineste og mest optimale næring. Og læg mærke til, at fedtstoffet forsvinder ind i huden næsten lige så hurtigt, som en købt creme gør.
Vi har vænnet os til, at kropslotioner kommer ud af plastikflasker og dåser, men sådan behøver det ikke at være 🙂 Det kræver bare lidt tilvænning at blive dus med naturligheden. Og de tørre grå fibre, som lige skal børstes af, når fedtstoffet er trukket ind i huden.

Kan man bruge andre ting? Ja, da. Alle juicer fra grøntsager og frugter vil blive optaget af huden. Kun fantasien sætter grænser her 🙂 Og så måske lige, hvor farverig man har lyst til at optræde. Vi ved alle, hvor intenst røde fingre vi får, når vi skræller en rødbede eller stener kirsebær ud. Så brugen af de mere farverige plantesafter kan afhænge af, om man skal ud til middag eller have karnevals-eftermiddag med børnebørnene.

Rigtig god fornøjelse med eksperimenterne 🙂

Fra nyhedsbrevet august 2015

 

Stilke
Tja, mærkelig overskrift. Men jeg har lyst til at slå et slag for stilkenes værdi.

For et par år siden var jeg så heldig at tilbringe nogle uger på Hippocrates Health Institute (HHI) i Florida. Det er videreførelsen af det gamle Ann Wigmore-institut, som tidligere lå i Boston. Og som er kendt for at have begyndt at bruge hvedegræsjuice til at helbrede alt. I hvert fald alt, hvad der kan helbredes. Hvedegræssets høje indhold af næringsstoffer og livsenergi sætter kroppens egne helbredelseskræfter i gang.

Under et ophold på HHI bliver man blandt meget andet undervist i dyrkning af hvedegræs – og en masse andre spirer. I dette undervisningsforløb var der særligt en oplysning, som jeg tog til mig: den om stilkene!

Når man dyrker hvedegræs, ærtespirer, solsikkespirer og boghvedespirer, er det vigtigt, at man ved præcis, hvornår spirerne indeholder det maximale indhold af næringsstoffer. Niveauet stiger til et bestemt punkt og falder derefter. For hvedegræssets vedkommende er næringsindholdet højest, lige før græsset begynder at dele sig til to blade. Det er derfor vigtigt at vide, at man på dette tidspunkt skal høste hele bakken og lægge spirerne på køl, fremfor at skære af spirerne over fx en uges tid efterhånden, som man bruger dem.

Det kom bag på mange, at græsset ikke bliver ved med at producere en masse næringsstoffer.
Men det skyldes, at frøet har en vis kapacitet/bagage af næringsstoffer, og når den er opbrugt, går det langsommere med at trække næringsstoffer til sig.

Underviseren gjorde opmærksom på, at fordi planten bruger stænglen til at transportere næringsstoffer op til bladene/blomsterne, hvor de til sidst bruges til at sætte nyt liv i gang/skabe frø, er det også i stænglerne (og altså ikke i bladene) man finder den største næringsværdi.

I dag da jeg stod og beundrede min frodige spanske kørvel (den som dufter og smager af lakrids), kom jeg til at tænke på ovenstående. Det faldt mig ind, at jeg næsten aldrig bruger den spanske kørvel ud over dens første spæde og lækre blade. Så snart den er blevet stor, føles bladene tørre og kedelige i salaten, og den får lov til at blive stående og se dekorativ ud.

Men hvis det med stænglen var rigtigt, kunne man jo forsøge at bruge den på en anden måde..!!
Jeg plukkede10 af de største stængler, bragte dem ind på køkkenbordet, klippede alle bladene af og smed dem i komposten, skyllede stænglerne og skar dem i små sprøde stykker i salaten. Ikke dårligt 🙂
Hvilket får mig til at tænke på, at vi jo altid bruger bladselleriens stængel og ikke specielt dens blade. Som netop er en tør omgang.
Og hvad med persille og dild? Her er også lækre stilke, som meget ofte bliver smidt væk. Også de kan skæres i tynde fine stykker og bruges i salater og supper.

Og når vi nu er ved det: så er det også marven/stokken i salathoveder og kål, som er særlig næringsfuld. Den de fleste smider væk.

Prøv at smage på fx det inderste af en blomkålsmarv – ja, det tykke, som blomkålsrosetterne sidder på. Det smager ofte bedre end selve buketterne.
Ligesom det inderste i en broccoli-stok kan spises både rå og dampet. Her skal man så lige ind under den træede overflade – derind hvor næringsstofferne transporteres 😉

God appetit !

Fra nyhedsbrevet maj 2015

På opfordring

En ting er at lave en enkelt skål med salat eller grønt. Noget andet er at stable et helt grønt måltid på benene til gæster. For et par uger siden havde jeg min dejlige familie på besøg, og her er vores menu – til videre inspiration.

(billede)

 

Linsegryden.
Et par dl grønne linser skylles og stilles i blød natten over. Skift vandet og kog med 1 stor tsk Garam Masala til linserne er møre – med bid i. Ca. 10 min. – længere hvis du ikke lige har fået dem stillet i blød.

Salt ganske let og tilsæt et bundt groft skårne forårsløg og læg låget på gryden, så løgene bliver let dampede men stadig er rå. Prøv også med andre løg-planter fx. porreringe eller ramsløg.

 

Rødbedemedaljerne er også tilberedt ved varme. Skyl eller skrub et par store velformede rødbeder. Skær dem 1 cm tykke skiver. Gem enderne til en anden gang, så du her bruger de store skiver. Damp i en dampgryde eller på en damprist i ca. 10 min, så du beholder så mange mineraler i rødbederne som muligt. Skiverne må gerne være med lidt bid. Lad dem køle af. Beregn 3-4 stk. til hver person.

Mandel/hvidløgsmosen er inspireret af Hanne, som i 2004 deltog i Fod på Livet-turen fra Gedser til Skagen. Hanne serverede hvidløgscremen på en buffet, og den egner sig glimrende til alle slags rå og tilberedte retter.

Læg en stor portion mandler i blød i koldt vand i mindst 12 timer. Smut dem og blend dem sammen med hvidløg (antal fed afhænger af, hvor stærk du vil have cremen! Smag dig lidt frem. Begynd med 3-4 fed til 500 g mandler) – tilsæt lidt hav- eller himalayasalt. Tilsæt vand gradvist, så cremen beholder en vis fasthed. Lidt citronsaft kan blendes med – men vær obs. på citron – se lidt længere nede!
Det grønne lag består her af velskyllet babysalat og rucula. Det kunne også være friske mælkebøtter, spinat eller andre mørkegrønne blade. Klap vandet af bladene, inden du lægger rødbedeskiverne på.

Her er pyntet med rosenpeber – det kunne også være fx. nigellafrø.

 

Skålen med den lyse mos, som ligner guacamole, er en rå sellerimousse.

Rens en halv knoldselleri. Blend med lidt vand, citronsaft, lidt salt, nogle håndfulde iblødsatte solsikkekerner (eller andre nødder/kerner) et par sp tørret timian, 1 ts gurkemeje og lidt spidskommen. Blend til massen er jævn uden klumper. Hvis du synes, mosen mangler blidhed, tilsæt 1 sp olivenolie eller 1 håndfuld cashewnødder.

 

Batat-salat. Søde kartofler eller batater er sjældne at få økologisk. Men større gårdbutikker og af og til Føtex har dem. Skyl og skræl. I denne version er rodfrugten skåret op med en alm. kartoffelskræller – det giver en tynd og let bøjet skive, som nemt trækker dressing til sig. Her er blot blandet med 1 sp olivenolie – du kan også fint bruge citronsaft.
Men…. hvis/når du bruger citron til at fremhæve smagsnuancer, så vær opmærksom på, hvor mange andre steder i en given menu, du bruger citron, så ikke alle retterne pludselig er syrlige. Du vil gerne have en håndfuld forskellige smage, så måltidet føles harmonisk.

Skyl og skær nogle stilke af bladselleri og bland også blødsatte valnøddekerner i.

 

Til sidst er der en salat af rød spidskål. Den rå kål er blot skyllet og snittet fint og iblandet opblødte, grønne rosiner.

Når du sætter fx rosiner i blød, er det en ide at skylle grundigt først. Så kan du anvende udblødningsvandet som sødemiddel. Jo længere tid rosinerne står i vandet, des mindre sødestof er der i rosinerne og jo sødere bliver vandet. Det er altså en balance, du skal afstemme med, hvor lidt eller meget sødt, du vil tilføre din salat.
Som tilbehør kan fx serveres surkål og soltørrede oliven.

Nu kunne dit spørgsmål godt lyde: mon min familie ville blive mætte af den menu??

Svaret er “ja, det vil de blive!”. Ikke “tungt” mætte, som når de har spist kød. Men behagelig mætte med overskud til at gå en tur eller spille bold i haven.

Og når onkel Viggo bekymret spørger, om han får protein nok, så er svaret, at de 5-7 gram, han behøver om dagen, findes i overflod i dette måltids værdifulde planteproteiner 😉

God fornøjelse og ditto appetit!

Fra nyhedsbrevet marts 2015

 

“Darm mit Charme” på dansk!

Giulia Enders smukke bog om vores tamsystem udkommer endelig på dansk i næste måned den 20. februar.

Bogen kan anbefales 😉

Aldrig har det så opmærksomhedsforsømte organ i vores krop fået så smuk og lidenskabelig opmærksomhed som i Giulias humor-fyldte og kærlige beskrivelse. Her er intet overladt til gætterier. Alt beskrives udtømmende – nå ja, 😉 med en sand entusiasme, som får læseren til nærme sig sin indre verden med den ærbødighed, som vitterlig tilkommer vores lange indre optagelsestunnel. Har man først læst bogen, vil man for altid have et totalt ændret og positivt syn på afføring, prutter og rumlen i maven.

Velkommen til vores indre univers udlagt i al sin vidunderlige pragt.

Fra nyhedsbrevet januar/februar 2015

 

Kan man i Danmark få æbler, som slet ikke er sprøjtede?

Jeg er vokset op på en økologisk æbleplantage i tresserne – og der blev altid sprøjtet med svovl, for at æblerne ikke skulle få (for meget) skurv.
De fleste forbrugere tror, at økologisk frugt er u-sprøjtet og bliver overraskede, når de bliver informeret om, hvordan æblerne behandles og hvor ofte.

Begrundelsen er lige til: avlerne mener ikke at kunne producere frugt, hvis de ikke kan forhindre skurvangreb! Og svovl anses for så relativt ugiftigt, at frugten altså må kaldes økologisk og “u-sprøjtet”, selv om det er en sandhed med modifikationer.

Men: Kan man ikke dyrke æbler uden svovl….?
Selv om man siger god for svovl fra officiel side, vil mange af os hellere være på den sikre side og spise æbler uden svovl.

Til forskel fra min barndoms æble-sorter, som virkelig kom til at se uskønne ud, når en sæson havde været for fugtig – ja, der var ofte mere sort skurv at se end æble – så har man i dag fremavlet en hel hær af såkaldte skurv-resistente sorter.
Det betyder, at det er blevet langt mindre almindeligt at se skurv på de æbler, som er i handlen. Og det betyder, at man faktisk godt kan dyrke æbler uden at sprøjte – hvis man vil!
Det siger i hvert fald de avlere, som gør det.

Forleden var jeg så heldig at møde en af disse frugtavlere, som virkelig har kærlighed til jorden, til planterne, til dyrene og til menneskene.
Jeg og to veninder besøgte KysØko – en frugtplantage mellem Slagelse og Næstved – på Kyseoverdrevsvej 37 – med omkring 7600 frugttræer – som ikke sprøjtes med hverken svovl, kvasia, neem eller kaliumkarbonat (det er det udvalg, som de fleste økologiske æbleavlere benytter sig af).

53 forskellige æblesorter er der på KysØko! Mange af dem gamle sorter.
Anders tog imod og førte os ind på plantagens lager. Her duftede af æbler, kasserne stod fint stablet og smagsprøverne på de mange sorter ville ingen ende tage. Det var virkelig svært at vælge.

I den ene ende af lageret var et fint moderne mosteri af høj standard.
Anders og Susanne laver æblemost på enkeltsorter, såkaldte sortsrene æblemoste, fx Discovery, Rød Aroma, Holsteiner Cox osv. Mosten bliver frosset ned i plastflasker uden at være pasteuriseret og indeholder som sådan 20 x så mange flavonoider og dobbelt så meget C-vitamin som almindelig most.

Det var som sagt svært at vælge, hvilke æbler der skulle med hjem i kassen. Anders er heldigvis en tålmodig mand – og jo længere vi som besøgende går rundt mellem de mange kasser, des flere æbler finder vi ud af at tage med hjem. Og jo flere specialiteter dukker der op: Rå koldslynget honning, hvor bierne har trukket på æbleblomster, æble-mjød og frisk peberrod!

Det tog sin tid, inden vi var færdige med at handle – og vi var enige om en ting, da vi kørte fra Kysoko: Her vil vi komme igen for at købe go’e gammeldags moderne æbler.
Ikke kun fordi æblerne er sunde og rene – også fordi det er en stor oplevelse at handle på KysØko!

Der er mere information at hente på hjemmesiden www.kysoko.dk

———

Jeg ønsker jer alle en dejlig november – lad os gå mange skønne ture til lyden af knitrende og brogede blade under fødderne.

Fra nyhedsbrevet november/december 2014

 

Om influenza og vaccine

Jeg får mange spørgsmål vedr. influenza fra klienter på klinikken.
Den første og vigtigste betingelse for at undgå at blive smittet er naturligvis et sundt og stærkt immunforsvar. Det tilvejebringes ved at være afstresset og spise basedannende mad.
Sørg for rigelig med grønne grøntsager i dagligdagen, farvede rodfrugter, hvidløg og vand.
Sig nej tak! til slik, kager, mælkeprodukter og rødt kød og færdigproduceret indkøbt mad som pålæg og konserves.
Gå en tur i frisk luft hver dag! Her i vinterhalvåret skal det helst være midt på dagen.
Drik bukkehorns-te! Se evt. forrige nyhedsbrev for september.

Der findes homøopatiske influenza-præparater, som kan indtages forebyggende. Mange vælger det fremfor vaccination.
Men et robust immunforsvar er og bliver det sikreste!! Og det billigste 😉

Skulle du alligevel lægge dig, så lad kroppen faste på kogt vand, urteteer og grøntsags-suppe. Undgå bolsjer og diverse sugetabletter – de er fyldt med syredannende stoffer. Og selv om de synes at lindre i øjeblikket, forlænger de smerten på den lange bane.

Brug et gammelt effektivt husråd: Snup et par gamle sokker, dyp dem i opvarmet eddikevand (1/2 dl eddike til 3 liter vand varmes op til kogepunktet i en gryde) vrid dem i et håndklæde, tag dem på fødderne – et par store plastikposer udenom – lig med dem i en halv times tid. Det trækker affaldsstoffer ud af kroppen.

Jeg ønsker alle et dejligt efterår – med mange skønne gåture.

Fra nyhedsbrevet oktober 2014

 

Bukkehorn og hvidkål

-kom jeg til at nævne i sidste nyhedsbrev. Det var vist en frejdig joke for de, som havde været med på sommerugen i Gl. Ry. I er jo ikke i tvivl, vel!

Det var der til gengæld andre, som blev. Derfor kommer her lidt omkring de to gamle husråd.

 

Bukkehorn er en lille, ret uanselig plante/blomst. I min familie har det været hjemmets vigtigste førstehjælp til næsten alt – fra forkølelser til sårheling – og var en fuldstændig afgørende del af det råd, som den gamle naturopat Axel. O. Hansen gav min mor, da hun i 1954 af lægerne havde fået 3 måneder tilbage at leve i. Min mor havde mistet højre nyre pga. nyresvigt, og da man ikke kendte til dialyse på det tidspunkt, kunne man kun give nyresyge denne kedelige besked. Bukkehorn og rå grøntsager vendte den dom til et langt og aktivt liv – hun har foreløbig overlevet i 60 år 🙂

I Fod på Livet har bukkehorn haft sin faste plads – især til to ting: maveproblemer/ forstoppelse og vabler/slidte fødder.
Når det gælder maven/tarmene drikker man en kop morgen og aften. 1 stor teskefuld i en kop – hæld kogende vand halvt op i koppen og rør rundt – derefter fyldes op med koldt vand, og det hele drikkes under omrøring, så “fyldet” kommer med ned i maven 🙂
Hvis man vil gøre det endnu mere virkningsfuldt, blander man frisk knust hørfrø i, og passer på, at vandet ikke er for varmt, når det hældes i koppen. De fine omega-3 fedtsyrer bryder sig nemlig ikke om alt for høje temperaturer.

Til fødderne laver man blot en kop som beskrevet ovenfor, hælder den i en fodbalje og fylder tilpas meget håndvarmt vand oveni, placerer fødderne i baljen og bliver siddende i 5-10 min. Hvis man ikke skal ud at gå dagen efter, kan man blive siddende i op til en halv time. Men det gælder om at afpasse tidsrummet, så fødderne ikke bliver alt for opblødte.

Bukkehornets mange fortræffelige egenskaber trænger med vandet ind i blodbane og væv og gør sit arbejde effektivt.
I Fod på Livet har vi ofte haft deltagere, som ikke har troet, at de ville komme ud at gå næste dag. Men bukkehorn og hvidkål gør underværker. Læs mere om bukkehorn efter nyhedsbrevet.
Hvidkålen er kendt for at have hudlægende/betændelsesdrivende egenskaber. Da jeg var barn, var det almindelig kendt, at man kunne stryge et hvidkålsblad med strygejernet for at gøre hvidkålsbladet blødt. Derefter skulle det lægges på fx en fod eller et underben og gøres fast – så ville evt. sår og rifter hurtigere læges.

Jeg har så kombineret den gamle viden med nyere viden om spyttets rensende og lægende egenskaber – især ens eget spyt!
Så i Fod på Livet har vi en helt fast opskrift på dårlige fødder og vabler: Først et kort bukkehornsfodbad. Og mens man sidder med fødderne i gult vand (bukkehorn har en smuk, naturlig, gul farve) – tygger man hvidkål og spytter det ud i en lille skål. Bagefter lægger man det på de dårlige steder som kompres. Den tyggede kål holdes på plads med et stykke plastikwrap snurret nogle gange rundt om benet.
Virkningen er til at få øje på. Metoden er billig. Og den har ingen bivirkninger.

Så meget om kål og bukkehorn. Jeg håber, du har fået inspiration til at bruge disse to herlige planter til dit eget eller familiens bedste.

Herunder kan du læse, hvad Wikipedia og Carsten Vagn Hansen siger om bukkehorn.
Og her er tre af de bukkehornsblomster, jeg har kunnet finde på nettet. Man skulle ikke tro, det var dem samme familie. De ser meget forskellige ud!

Wikipedia:
Almindelig Bukkehorn (Trigonella foenum-graecum) er en enårig, urteagtig plante med en opstigende vækst. Alle dele af planten lugter kraftigt krydret. Friske skud og tørrede frø bruges som krydderi enten rent eller i forskellige blandinger med andre krydderier (“karry“).

Alm. Bukkehorn er en enårig, urteagtig plante med en spinkel, opret til opstigende vækst. Stænglerne er runde i tværsnit og rigt forgrenede. Bladene sidder spredtstillet, og de er trekoblede (som kløverblade) med smalle, omvendt ægformede småblade, der har savtakket rand på den yderste halvdel, mens den inderste er helrandet.

Blomstringen foregår i apriljuni, hvor man finder blomsterne enkeltvis eller parvis i bladhjørnerne. De enkelte blomster er kortstilkede, 5-tallige og bygget som andre blomster i Ærteblomst-familien. Kronbladene er flødefarvede til gulligt-hvide med en lysviolet basis. Frugterne er hornformede, smalle bælge med 10-20 frø i hver.

Rodnettet er kraftigt med en dybtgående pælerod og flere trævlede siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,80 x 1,00 m (80 x 100 cm/år).

Alm. Bukkehorn hører hjemme i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien og Central- og Sydøsteuropa. Genetiske undersøgelser viser, at Nordafrika og Mellemøsten formentlig må være artens oprindelige hjemsted. Her findes den i halvtørre områder med vinterregn og veldrænet jord,[1] men helt vildtvoksende eksemplarer er vanskelige at adskille fra dyrkede.

Planten indeholder stoffer med kraftig, antioxidant virkning [2], og frøene har en god effekt over for sukkersyge[3]. Nyere undersøgelser viser, at udtræk af planten virker dræbende på nematoder i jorden[4]

Særligt plantens frø er populære som krydderi i indisk og thailandsk madlavning, og de er en vigtig bestanddel i de fleste karryblandinger. Plantens blade (tørrede eller friske) bruges også undertiden som krydderurt. Bukkehornsfrø støder man oftest på i tørret tilstand. De er gullige og rombeformede og meget hårde. Frøene indeholder blandt andet stoffet sotolon, en mælkesyreester (formel: 3-Hydroxy-4,5-dimethylfuran-2(5H)-on), som er kraftigt aromatisk og hovedansvarligt for den karakteristiske karrylugt. Indtagelse af selv ganske små mængder bukkehornsfrø kan give anledning til en kraftig lugt fra sved og urin.

Desuden bruges planten enten i frisk eller tørret tilstand som foder til husdyr (foenum-graecum er latin og betyder “græsk hø”).


Her er, hvad den tidligere radiodoktor, Carsten Vagn Hansen, skriver om bukkehorn på sin hjemmeside:

Bukkehornsfrø –  Trigonella foenum graecum – indeholder en række naturlige stoffer i form af alkaloider, proteiner, aminosyrer, flavonoider, saponine cumarin, fedtstoffer, fibre og vitaminer samt mineraler. Bukkehornsfrø er en fast bestanddel af karry, der findes i mange forskellige afskygninger, især i Indien.

Bukkehornsfrø virker let nedsættende på kolesterol, formentlig på grund af fiberindholdet, og virker stabiliserende på blodsukkeret på grund af forbedring af insulinens virkning hos type 2 diabetikere, hvor der også i en undersøgelse fandtes en klar nedsættelse af kolesterol. Bukkehornsfrø virker også slimløsnende, modvirker forstoppelse og bedrer appetitten. I laboratorieforsøg har man fundet, at stoffet fenugreekin, der findes i bukkehornsfrø, hæmmer virus, styrker hjertet, virker vanddrivende, betændelseshæmmende, blodsukkernedsættende og sænker blodtrykket. Bodybuildere har brugt bukkehornsfrø til at fremme muskeludviklingen med. Det skal også kunne hjælpe på uren hud og betændte sår, både ind- og udvortes. Som afkog skal det være godt mod tandkødsbetændelse.

Man kan få bukkehornsfrø i kapsler (A.O. Hansens 103), i karry, eller man kan bruge det som te, der laves på en teskefuld bukkehornsfrø.

I mindre mængder er der ikke påvist nogen bivirkninger af bukkehornsfrø. Optagelsen af lægemidler, der tages sammen med karry under et måltid, kan påvirkes på grund af det høje indhold af vandopløselige fibre. Bukkehornsfrø har ry for at virke stimulerende på livmoderen, så det frarådes, også på grund af indholdsstofferne i øvrigt, under graviditet og amning at indtage større mængder af f.eks. karry end de, der normalt findes i maden. Bukkehornsfrø er på EU’s liste som en naturlig smagstilsætning til mad i mindre mængder.
————————————————————————————————————–

Jeg kan tilføje, at jo friskere bukkehornspulver er, desto bedre virker det. Det kan altså betale sig selv at kværne de hårde frø til pulver, lige inden man skal bruge det.
Frøene er også fine at bruge til spiring – lige så nemme at spire som mingbønner og linser.

Afslutningsvis: Det siges, at enten elsker eller også hader man smagen af bukkehorn. Det er nu min erfaring, at hvis man er syg nok, så kan man over et par uger vænne sig til den.

Det skulle også være ganske vist, at så længe man har affaldsstoffer i kroppen, som skal renses ud, lugter man af bukkehorn.
Når først man er renset ud, dufter man af bukkehorn ;-))

Fra nyhedsbrevet september 2014

 

Bedre temperatur-regulering i varmen

Syns du det har været lidt for varmt til at arbejde og være udenfor i den seneste tid? Sådan er der mange, som har det med temperaturer over 25 grader!

Måske har du aldrig rigtig lagt mærke til, hvor meget dit kostvalg betyder for din måde at have det på i varmt vejr?

Måske har du “altid” vidst det og navigeret efter det i mange år.

Efter hjemkomst fra sommerugen i Ry havde jeg fuld fart på med alt det, som skulle indhentes og ordnes. Jeg havde vænnet mig til at stå op ved halv seks tiden og være i sving stort set uden pauser til kl. 22.

Så jeg blev virkelig forbavset, da jeg om mandagen pludselig blev sløv, svedte, syntes det var ulidelig varmt og bare havde lyst til at lægge mig på sofaen.

Ikke at jeg ikke har prøvet den følelse før. Min krop er nu engang så sensitiv, at hvis jeg indtager fx hvede eller for meget kogt mad, så er der kontant afregning næste dag med mindre energi og mindre arbejdstrang.

Det, som slog mig mest, var oplevelsen af skiftet i temperaturreguleringen. Det var helt tydeligt, at kroppen denne dag var uden sin sædvanlige evne til at “være til” i varmen på en tilpasset måde. Vel havde jeg konstateret, at det var varmt de andre dage, men nu var det sådan en mere utilpas fornemmelse, hvor kroppen kæmpede med varmen i stedet for at tolerere den.

Og sløvheden – den var som en dør, jeg gik ind i.

Første tanke var: Har jeg fået vand nok? Ja, det havde jeg vist.

Har jeg sovet nok? Ja, der var heller ikke noget at komme efter.

Hvad har jeg spist? Jo, jeg havde været på gæstevisit og spist kogte kartofler, kogte gulerødder, mange smuttede mandler, der var røget et par håndfulde moreller ned, som ikke var økologiske…. og kogte mung-bønner… så jo. Men alligevel….!? Det var jo alt sammen planteføde….

Da temperaturerne havde bestemt sig for at blive ved med at ligge tæt ved de 30 grader, besluttede jeg mig for at “forske” lidt videre.

Næste dag var jeg tilbage i den sædvanlige høje energi ved at spise grønne blade, snittet kål, gulerødder, lidt kogt ris og ingen opvarmede grøntsager. Sløvheden holdt sig væk, temperaturreguleringen var igen i tomform!

Og så kunne jeg jo have landet den der og sige: Hold dig til den rå og grønne planteføde, så har du maximalt energiniveau. Men det ville være for nemt. Jeg kunne ikke dy mig for at udfordre skæbnen lidt yderligere. Jeg måtte vide, hvad der ville ske, hvis jeg prøvede at spise noget “sukkerholdigt” – hvilket i min terminologi vil sige tørret frugt! Ville det være ok, eller ville det også kompromittere kroppens evne til at selvregulere?

Som tænkt, så gjort: Der findes i handlen nogle få raw-bar’er, som ikke indeholder hverken agavesirup, soja, honning eller rørsukker, men kun fx dadler, nødder og lidt krydderier.

Jeg spiste to. Der gik 20-30 minutter, så sneg følelsen af træthed sig ind. Jeg lo og tænkte: Selv årsag!

Et par dage efter prøvede jeg igen at spise kogte grøntsager til et måltid i stedet for de rå. Resultatet var det samme: Temperaturreguleringen blev dårligere, og energiniveauet sank.

Så: især her i varmen er grønne blade af enhver art den helt rigtige måde at holde dampen oppe på – i hvert fald for mig. Fx. med lidt fint kokos og lidt tamari på.

Bland med agurk, rød peberfrugt og snittet spidskål. Det smager fortryllende, og man kan tygge længe på det. Især når man sætter sig med maden og koncentrerer sig om den. Hvis man derimod sætter sig foran skærmen eller med avisen, er det noget helt andet. Så ryger opmærksomheden fra maven op i hovedet, og processen mister sin meditative og afslappende karakter 😉

Og hvad nu, hvis man en dag er røget ned i et energitomt og svedfyldt hul?

Så er man først og fremmest en erfaring rigere – hvis man da er opmærksom på forskellen på, hvornår man selv fungerer på henholdsvis lav og høj energi.

Og den nemmeste måde at komme op af hullet på igen er at drikke ekstra vand og evt. holde en fastedag.

Hvis du eksperimenterer med ovenstående og finder ud af noget, som virker for dig, og du har lyst til at dele dine erfaringer, så hører jeg gerne fra dig.

Fortsat dejlig sommer til dig 🙂

Fra nyhedsbrevet juli/august 2014

 

Video
Jeg får en del henvendelser fra mennesker, som gerne vil spise mindre kød, og som har svært ved at komme ind på sporet. Så jeg gentager det bedste råd, jeg kender:
Se videoen “Den bedste tale du nogensinde vil høre” af Gary Yourofsky.

Klik her: http://www.youtube.com/watch?v=7lklESe1pMs

Denne film har hjulpet mange til at få både følelser og etik med i deres personlige sundhedsprojekt/plantespiserprojekt.


Choko-drøm

Opskrift på en lille lækker sag til en lun sommeraften.

Følgende findeles i køkkenmaskinen:
6-8 store, bløde dadler (udtag sten)
150 g koldsmuttede mandler (udblødes i koldt vand natten over og smuttes)
(cashew-nødder kan evt. bruges i stedet for mandler) Kør nødder og dadler først!
ca. 3-4 cm frisk rå ingefær
4 sp fintmalede rå kakaonibs (brug en kaffekværn, så det bliver til pulver)
5 sp blød/smeltet kokosmasse
1 sp kanel (varièr evt. med pulveriseret kardemomme)
2 sp rå karob
1 ts vanilje
10 store jordbær el andre bær (evt. frosne men optøede)

Læg kokosmel i et lille tærtefad og fordel den bløde choko-masse ovenpå.
Tryk massen ned og ud til kanten, så evt. luftlommer forsvinder.

Sæt i køleskab i et par timer, så kokosmassen stivner og gør kagen skærevenlig.

Pynt med kokosmel og jordbærstykker.

Servér med flydende banansorbet (frosne bananskiver blended med vand umiddelbart før servering. Frosne jordbær kan også blandes i.

Fra nyhedsbrevet juni 2014
                    

 

Grønt tip til flere brændenælder
“Brændenælder kan man leve af”, har blandt andre multikunstneren Friedensreich Hundertwasser bekendtgjort. Han er pt. aktuel med sine farvestrålende og inspirerende malerier og mange andre inspiratoriske og dagsaktuelle input på museet Arken ved Ishøj.
I naturen myldrer det lige nu med lækre sprøde brændenældeskud. Fulde af jern og kisel er de. Fat en skål og et par handsker og pluk løs.
Når du har fået nok af brændenældepesto og suppe, så put et par store håndfulde brændenældetoppe og en håndfuld spansk kørvel i din foodprocessor sammen med lidt bløde eller udblødte dadler, citronsaft, et stykke frisk ingefær, lidt knust kardemomme og vanilje + et par spiseskefulde smeltet kokosfedt.
Når massen er kørt jævn, rulles til kugler og vendes i kokosmel. Sæt i køleskab.

Fra nyhedsbrevet maj 2014

 

  1. Tip til lækker grønkålspesto:
    Udblød en kopfuld tørrede havtornebær i mindst et døgn.

Mos en moden avocado – kør 3-4 blade skyllet grønkål gennem persillehakkeren eller køkkenmaskinen og bland i mosen sammen med havtornebærrene. Server straks.                          

Fra nyhedsbrevet februar 2014

 

Januar-grønkål
Til sidst et tip til januars C-vitamin indtag. Selv om grønkålsplanterne overlever en kold og mørk vinter, er de krøllede blade ofte noget tørre i det på denne årstid. I hvert fald hører jeg mange, som siger, at de næsten ikke kan tygge sig gennem de grove fibre.

En løsning er at køre den friske og skyllede grønkål gennem en persillehakker eller findele den i en lille køkkenmaskine. Det fungerer godt, hvis man ikke putter for meget i ad gangen.
Og så kan man “avocado-massere” grønkålen, som restaurant Firefly Garden på Kultorvet benævnte det på sit menukort sidste vinter. Massagen består blot i at tilsætte lidt avocado, når grønkålen køres i køkkenmaskinen – ikke for meget, blot lige så den tørre fornemmelse i grønkålen forsvinder.
De kreative vil samtidig tilsætte et stænk citronsaft, en anelse kardemomme og/eller lidt cayennepeber, måske lidt havsalt/himalayasalt.

En anden mulighed er at massere med mandelmos, ja endda måske endda med hvidløgs-mandelmos.
Sæt mandlerne i koldt vand i min. 14 timer – de kan sagtens stå længere, hvis du husker at skylle dem.
Pil den brune skal af – og fjern evt. dårlige. Ofte viser en kernes dårligdom sig først, når den er på begyndende spirestadie, som den jo er, når den bliver lagt i blød.

Kør evt. mandler og friskpillede hvidløg i køkkenmaskinen først med lidt vand, så mandelmosen har en passende konsistens, inden den køres sammen med grønkålen. Det giver mulighed for evt. at hakke grønkålen med kniv og massere den med mandelmosen bagefter. Og det giver en anden konsistens, som nogle vil foretrække.

Har man travlt, går det dog fint at hælde det hele i en stor køkkenmaskine på en gang: mandler, hvidløg (som kan udelades) grønkål, vand og krydderier ad libitum.
Uden vand bliver blandingen før tør.

Den masserede grønkål kan i et snuptag forvandles til en indbydende kold forret/suppe ved blot at tilsætte yderligere vand el. bouillon.
Og mangler man en dip til rå grøntsags-hapser eller en ekstra dressing til buffeten, er det kun vandmængden, som bestemmer konsistensen og anvendelsen.

Velbekomme og rigtig god fornøjelse!

Fra nyhedsbrevet januar 2014