økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Sunday d. 19. August - Sol over Fyn

 

Sød søvn på Steiner skolen for alle – her i de gode energier får de fleste sig en god nattesøvn og møder op til morgenbordet og de små stole (det er en SFO for 0’te til 3. Kl,) med store smil og klar til endnu en etape.

Jesper har sovet under åben himmel, vi andre i de smukke lokaler med de mange fine ting, de bløde farver og de spændende billeder.
Morgenen er blid både temperaturmæssigt og farvemæssigt.

 

Kl. 8.15 går gruppen af sted – først med Kristine og siden med Lise og Ulla som stifindere. Det viser sig at blive en endnu varmere dag end forventet. Men heldigvis er der skygge på Langesøstien og deltagerne er mindre medtagede i dag end i går.
Vi konkurrerer med cykelløbet Fyn Rundt om pladsen på stien. Det myldrer med cyklister.

Pårup kirke er vanen tro vores frokost-sted. Der hviles ud i skyggen og en lille lur bliver der også plads til.

På Havrehedskolen har Poul Erik låst køk-holdet ind og fundet frem til en dejlig kølig sal. Her er bygget om siden sidst. Dejligt at komme til en ikke-luknings-truet skole.

Vi har gæster i dag. Jesper har besøg af sin kæreste, Linda, som går med på turen og spiser sammen med os.
Også Lise K. og Bente har besøg – og gæsterne siger, at de nyder maden. Menuen er solris af råris og quinoa, en grøn salat med batavia, broccoli og morgenfruekronblade, tangsalat af arametang og hakkede salatløg med persille marineret med olie, salt, garam massala, citronskal, rød salat af sød kartoffel og hokkaido med græskarkerner, humus x 2, og græskar i tranebærmarinade.

Tusind tak til Lises svigerinde for de smukke roser! Det var sådan en sød tanke!