økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Monday d. 13. August - Broen

Afgang fra Eskilstrup skole. Himlen er så blå, så blå. Der blæser en blid brise – en super dag at gå over den gamle Storstrømsbro.

Efter lidt morgenstræk, strygning af central- og guvernørmeridian, banken på thymus og holden på pandepunkterne, får vi på Lises opfordring også lige mindet hinanden om fiffet med at gå 1-2-3 i stedet for 1-2, 1-2. Hvis man bliver træt ude på vandringen, er det overraskende effektivt at begynde at tælle skridt i rytmen 1-2-3. Når det går højt, kan man også lave sin egen melodi på 1-2-3.

Der er ønske om at synge den gamle bortsendelsessang:

Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være din ven,
Og må solen varme din kind.
Og må regnen vande mildt din jord,
ind til vi ses igen,
Må Gud holde, holde dig i sin hånd.

Og til sidst er Wush-cirkelen fuld af gode ønsker for dagen.

Ude  på ruten bliver der skiftet fodtøj, så fødderne kan holde. Tatjana "siges" at have fem par med for at være på den sikre side :-) Og der gås flittigt med 1,2,3 for at holde energien i top.

Claus får en sjov oplevelse med en lidt gnaven hund, som  har travlt med at gøre ham opmærksom på, at den har retten på sin side, og at den helst ser ham ude af sit felt. Claus er ikke til sinds at lade hunden bestemme og tager en gulerod frem fra madpakken, som han tilbyder hunden. Og jo, den lader sig lokke og vender endda tilbage for at få mere! Så nu tror vi, at den første vege-hund er etableret på Falster! 

Der er nogle deltagere, som har lidt gys i maven ved tanken om den gamle Storstrømsbro. Den Er virkelig gammel. Det har vi syntes alle de ni tidligere gange, vi har passeret den. Man ser jo alle detaljerne, når man spadserer over. I dag er udsigten dog så skøn, at det delvis afleder opmærksomheden fra jern og beton.

Dagen slutter lidt sørg-muntert. Alle når frem - trætte og mætte af sol og skønne udsigter. Dog har en enkelt deltager haft et fald og - viser det sig - brækket højre arm. Hun må en tur på skadestuen og kommer retur med gibs og et lidt forsigtigt smil. 
Vi indgiver mod og stamina ved at fortælle hende, at vi for 4 år siden havde en anden deltager, som brækkede armen på 4.dagen og alligevel nåede Skagen i fin form. Så det kan hun sikkert også.

På aftenmødet er det tydeligt, at gruppen er meget klar til liggeunderlagene efter en lang 3. dag.

Men først lidt venepumpedemonstration ved Lisa.