økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Sunday d. 02. September - En hoppende ko syd for Ålborg

Skørping – vi har overnattet i SFO’en – det har været fint. Massers af plads, selv om køkkenet måtte dele sig lidt for at få kogemulighed.

 

 

Vejret ser fint ud, selv om der er lovet byger over dagen. Jeg tager støvler på, men det havde nu ikke været nødvendigt.

Ulla skal lige have noget til at holde sine vabler i ave.

Det holder tørt til midt på dagen – indtil vi ankommer til Kaj og  hans fine biler, som han elsker at vise os.

 

Katten er lige så kælen, som den plejer at være.

 


Vi får sagt farvel og tak for de mange år, vi har nydt at gæste her midtvejs på dagsruten og de mange gode samtaler.

Deltagerne ankommer lidt i grupper. Det er begyndt at regne lidt. Da de går forbi et hestestutteri iklædt kutterne, møder de en rytter til hest. Hesten bliver mildest talt forvirret over de formummede skabninger i blafrende regntøj og stejler. Deltagerne forsøger at sætte sig ned for at berolige den, men det ender med at rytter og hest må vende og tage en anden rute.

Lisa har fået et hel ko til at ”hoppe” op i luften af bar forskrækkelse. Sådan bliver det i hvert fald fortalt. ” Jeg gjorde bare sådan her” siger Lisa. Og ja, det er da helt klart, hvorfor koen hoppede……. !! J J