økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Friday d. 19. August - Storm over bæltet

Ok startvejr fra Skælskør til Kobæk - og på vejen til Espe regner det nogle få minutter med store dråber,

 

Så her er regnslagene lige kommet op af sækkene.

Det tager dog ikke vandreglæder fra deltagerne. Her Lis og Bente i front.

Og her Mette.

Bil og køkkenhold møder gruppen.

Herfra går turen mod Klarskov kursuscenter, Korsør Lystskov og MS Bien ved Caspar Brandts Plads.

Det kommer dog aldrig til nogen sejltur, for skipper Jens meddeler, at der er varslet orkanstød, og han vil ikke sejle. Det vil  bare blive en dårlig oplevelse at befinde sig to timer på de skumklædte bølger.

Ingvard, vores dejlige stifinder, er på pletten med plan B. Halvdelen af flokken går til stationen, og den anden halvdel tager en taxa. Så hopper gruppen på toget under og over bæltet, går fra Nyborg station til havnen og følger derefter den skitserede rute, som planlagt. Godt gået, folkens!

I mnellemtiden er køkkenholdet kørt over broen med kurs mod Vindinge skole, hvor solhjulet har annonceret deres ankomst med varer mellem kl. 9 0g 11. Vi læsser deltagernes bagage ud af bilen og ind i skolens samlingssal og venter, og venter og venter - til kl 11.30.
Så ringer vi til Solhjulet og får at vide, at varerne er læsset af et andet sted end aftalt. Afsted og hente dem og få dem i kølige kasser.

 

Resten af eftermiddagen går med at forberede aftenens lille  overraskelse til den søde tand, rawfooodkage, som serveres til teen.
Men først og fremmest er der solskins-fondue til aftensmåltidet.

Om aftenen fortæller Lise om et sært møde med en stor dame ude på ruten. Damen havde været meget interesseret i, hvad deltagerne skulle og ret imponeret over at høre om de 700 km. Men da det kom til maden... så mente hun godt nok, at det skulle hun eddermame ikke have noget af. Hun ville eddermame have sin bøf og ville eddermam... osv. eddermame.... Jo, kedeligt er det ikke ;-)