økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Thursday d. 18. August - Og endnu mere sol.... hvor heldige kan vi blive ved at være?

Morgenmad i Smakken - herlig blå himmel - højt humør. Der er stadig nogle mega ømme knæ og lægge, men det tynder ud i de helt store støn, når deltagerne rejser sig fra stolene.
Vi har to gæster med på dagens vandring, Charlotte og Karsten. De studerer nysgerrigt de sidste rester af morgenbuffet, og Jesper tilbyder rå glaskål og hokkaido fra madpakke-afdelingen. Uhm, ikke dårligt indrømmer de.

Samling på p-pladsen - kirkeklokken bimler, som den så hyggeligt har gjort natten igennem. Det er en lang dag, som nok kan få flokken målrettet i gang fra morgenstunden.

Køkkenholdet er på udkig efter danske, modne æbler og grønne urter til mad og madposer. Her er Eva og Ankie i purløgene.

Vi fik også dejlig friske squash, som blandt andet kan bruges til disse lækre squashskiver med stærk dressing, forårsløg og rødløg.

Her et billede fra tilbehørsafdelingen. Der er friskrevet peberrod til suppen, friskhakket grønkål, dressing, iblødsatte hasselnødder og finthakket rødløg.

Det er en træt men stolt gruppe, som sætter sig til aftenmødet. Vi gør det kort med en lille rapport fra køkkenholdet om, hvad deres dag har indeholdt. Deltagerne har spurgt til, hvad vi dog gør hele dagen, fra de går kl 8 til vi mødes igen kl 16-stykker.? De fleste dage er fulde af læsning, lodsning, aftaler, dagbog, jagt på friske råvarer og plejning af lokale kontakter, som yder projektet støtte med deres opbakning og velvilje.

Og så gælder det underlagene. Der er arrangeret skolefotografering i gymnastiksalen, men vi kan sagtens være der alligevel. Og... der gås direkte til drømmeland!