økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Thursday d. 08. September - Så fik vi endelig brug for regnslag og -bukser

Det er torsdag morgen på Sindal Privatskole i den tidligere Hørmested skoles bygninger. Atmosfæren er den gode, glade stemning, som altid har præget stedet her. og de voksne, vi møder er utrolig skønne. De er glade for, at vi kommer med vores friske pust ude fra den store verden, siger de.


Vi er med til morgensang 8.05. Her venter en gruppe
Der er 44 børn pt, så der må gerne komme mange flere til.


Det er Silkes 7-års-fødselsdag, og hun får derfor lov at sidde i fødselsdagsstolen - en fin rød plysstol. Den er hendes hele dagen!
Først synger børnene skolens sang for os - så synger vi pilgrimssangen og Fod på Livet-sangen for dem.


Så er der morgensamling i skolegården med gode strækøvelser.

Og afgang ud på turens næstsidste etape. Der er lovet gedigne regnbyger - og nu er det sidste chance for at opleve noget ordentlig regn på denne tur. Rita har endnu ikke haft lejlighed til at afprøve sine nyindkøbte regnbukser. Men, men..... hun skal ikke komme til at vente længe. I dag bliver nemlig dagen, hvor deltagerne får regn, blæst, torden, regnbue og sol - alt sammen på samme tid. "Ganske flot", kommer de senere hjem og fortæller.


I køkkenet rydder vi op, mens nulte klasse har læsetime.
Og så ud på ruten og sætte pile - men ak, pilene regner væk, før deltagerne kan nå at få glæde af dem.
Til gengæld finder alle fint vej over Råbjerg mose, som i dagens anledning viser sig fra sin smukkeste side.
Lisa har sat sig selv på en opgave: nemlig at finde ud af, hvad de hvide sted et sted hen mod slutningen af grusvejen - op mod Jennetvej - betyder. Hun går efter sin intuition og får en ældre herre i motoriseret køretøj i sigte. Hva' hun laver her? Jo, om han kan fortælle hende hemmeligheden om de hvide sten? Nå, dem! Jam, de er da bar' te', så a bond ka' find ind te ´si mark, siger manden.
Nå, vi havde i sandhed set frem til en mere mystisk elle dramatisk historie. Lisa er ikke sikker på, at hun helt kan høre, hvad manden siger. Men hun takker og kommer hjem med ovenstående forklaring.

Lise føler sig kaldet til at omdøbe vandringen fra Gedser til Skagen til "Mirabelleruten". Som hun siger, så har mirabellerne været lige nøjagtig spisemodne hele vejen op gennem landet. Et helt fantastisk orgie af smage og farver. Og hvis man ikke lige kunne finde vej, så kunne man altid afsøge området under den nærmeste mirabelle og konstatere om der lå udspyttede sten under træet. Så vidste man, at man var på rette vej


Ankie er kommet til Ålbæk og er gået i gang med delikatessen til aftenteen: lakridser best ående af sveskemos mmættet med lakridspulver - smager lidt som gammeldags spejderhagl.


På aftenbuffeten er der blandt andet grøn salat med rødløg, tang, rødkål med noritang, kålroe i "citronfromage" og råris.


Her er Ritas smukke  tallerken!
Vi havde planlagt at se en film i aften, men undertegnede fik skævvinklet fodringen af pc'en, så dvd'en gik forkert. Til gengæld viste det sig, at vi havde god brug for tiden til at tale om, hvordan det er at komme hjem fra solskinsmad i 4 uger og for de flestes vedkommende begynde at spise det, som de plejer. Og hvordan man kan lave lidt om efterhånden uden helt at skræmme sine omgivelser.

God nat og sov godt.

Kærlig hilsen
Birthe