økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Tuesday d. 06. September - Vinden bar os

Det er morgen og madposepakketid på Sulsted skole lidt nord for Nørre Sundby.



Sulsted skole er en dejlig stor skole - ren og pæn, hvor vi møder lutter venlighed og imødekommenhed.
Her er skoleleder Bent Larsen på besøg i hjemkundskab sammen med serviceleder Ole Sørensen.
Det er super hyggeligt, når vi også får hilst på skolens leder. Tak for det!


Ole er altid utrolig sød og hjælpsom - det er en fornøjelse af komme her.


Ude foran står gruppen parat efter wush-cirklen. Der er lovet ustadigt vejr, men det er ganske lunt stadigvæk, og vi er fortrøstningsfulde. For skulle der komme regn nu, så har vi da bare haft den flotteste tur, jeg kan mindes overhovedet i Fod på Livets 9-årige liv.


Køkkenholdet møde gruppen på p-pladsen ved Røverstuen.Vinden har været i syd og har på det nærmeste båret deltatgerne frem. Fint, for detop denne strækning kan godt føles lang, fordi vejene forekommer ret lige og temmelig lange at spejde ud over.


De fleste er her - dog mangler vi Amdi....?  Nogle mener, at han kan have fået problemer med sin støvle. Jeg ringer til ham, men får kun en tlf-svarer. Og jeg hører senere, at han var kommet ind på pladsen 2 minutter efter, at vi var kørt - i fin form.

Der er set på meget sortbroget kvæg denne dag. Mange af dyrene har fået sokker på - de går tydeligvis i mudder til knæene.

På vej til skolen tager Marie en tur ind i kirken - hun er træt  og svinger sig ned på en kirkebænk i 5 min. Så hører hun pludselig døren blive lukket, og vups, så er hun alene i en låst kirke. Måske lige spændende nok, når man er træt og sulten.
Marie ringer til mig, og Jesper spæner det bedste han har lært for at komme til undsætning. Marie finder dog et tlf nr. i kirken og bliver hurtigt låst ud i friheden.


Om aftenen har Jesper bedt om at få ordet for at fortælle om, hvordan det gik for ham med mad, da han første gang kom hjem fra 4 uger med Fod på Livet. Han mente dengang, at det kun skulle være for en kort periode, at han ville spise mange rå grøntsager. Men den ene uge tog den anden, og efter et stykke tid, måtte han indrømme over for sig selv - og over for sin søn, Andreas, at han faktisk var blevet vegetar.


Aftenen byder på fløjtespil - Marie har købt sig en blokfløjte, som hun går og spiller på om dagen ude på turen.

Da Lisa spiller op til sang, viser Kristine sangens tekst med tegnsprog. Det er så smukt at se hendes bevægelser, at vi helt glemmer at synge med.

God nat og sov godt.
Birthe