økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Saturday d. 03. September - Indian summer på vej til Rebild

Vi har sovet rigtig godt.
Det er lørdag, og det betyder afsked med Marianne i køkkenet. Tak for din indsats i den forløbne uge, Marianne - vi har heldigvis grinet og moret os udover arbejdet med at få buffet'erne op at stå. Tak for de dejlige supper og alt det andet.
Lillian går også fra i køkkenet, men bliver hos os på resten af turen som deltager. Tak for din søde hjælp og beredvillighed til at få det hele til at lykkes.


En velvoksen madpakke er et must - i hvert fald for denne deltager. Andre deltagere begynder på dette tidspunkt af turen at mærke behovet for mad stilne af i takt med at roen indfinder sig psykisk og fysisk. Det er helt normalt. Vores evne til at trække næringsstoferne ud af fødeemnerne bliver bedre og bedre, jo mere og grundigere vi tygger maden, og den indre harmoni opstår.

 


Finn Pedersen fra Suldrup - tidligere 4-ugers deltager fra 2008 og frivillig i køkkenet i 2009 er trådt til som stifinder de næste 3 dage. Gruppen er ved at være klar til afgang fra Valsgård skole.
Køkkenholdet rydder op og pakke bilen. Jeg har sendt en sms til Kim, pedel på skolen, om jeg kan blive og skrive dagbog til kl 10.  Det må jeg meget gerne, returnerer han. Fint, for jeg er flere dage bagud.
Marianne og Lillian gør pænt i orden, så alt er på sin rette plads, men jeg skriver og loader billeder op på nettet. Nu er torsdagen også på.
Kim, som er pedel på skolen, kommer med sin lille charmetrold af en søn, for at se, om vi er færdige, så skolen kan lukkes behørrigt efter os. Tak for denne gang - vi glæder os til at komme tilbage næste år og høre om, hvordan det er gået med integreringen af de mange nye børn.
Held og lykke  med det, Valsgård!

Vi kører ud efter gruppen ved at følge dagens rute mod Arden. Da vi når op til Finn, står Lillian af og går med på resten af ruten.


Lidt senere passerer vi denne lille pige med en labrador-hvalp i sin dukkevogn. Det kunne vi simpelt hen ikke stå for. Vi måtte standse og gå tilbage for at kigge nærmere på disse to yndige størrelser, selv om det betød, at Marianne kom til at vente 50 minutter på næste tog i Arden.

 Køk-holdet er reduceret til undertegnede - så det er nemt at beslutte, hvor frokosten skal indtages. Jeg kører forbi Rebild og ind på p-pladsen ved Ravnkilde. Derpå en spadseretur mod nord til en fin udsigt over Gravlev å og dal.


Lyngen blomstrer og bierne summer - det er eftersommer i Danmark.


Fårene kalder - de store lam bevæger sig nu langt væk fra moderfårene, men vil alligevel ikke slippe kontakten endnu. Så bakkerne genlyder af deres lyse brægen og fårenes noget dybere svar.
Klokken 14 rejser jeg mig og går tilbage til bilen. Ankie ankommer med toget 14.30 på Skørping station.


Da vi kommer til skolen, er der allerede dukket deltagere op, som nyder det fine vejr. Andre har taget en ekstra tur i Rebild bakker. Kristine og Lisa havde mødt to farvestrålende rekrutter. De var camouflage-malede i hovederne og var på en todages 150 km tur hver med 40 kg på ryggen.
De to piger havde også været på en oplever i Store Oksø - de havde badet i orange vand, fortalte de.


Råhygge foran skolen i Skørping.


Efter aftensmaden spiller Lisa op til sang.


Og det så lunt, at aftenmødet kan holdes udenfor.
Amdi har taget min udfordring op - om at definere, hvad rene tanker er. Han var forleden aften kommet til at spørge, hvor lang tid, der går, før også tankerne bliver rene på solskinsmad?
Amdi fortalte lidt om, hvordan han selv har oplevet at blive tanketom på sin camino i 2007. Det er ikke noget man selv kan beslutte. Det er der bare - vupti - af sig selv, når man har gået længe.Amdi talte også om, hvad han personligt oplever som støj i hverdagen, og hvordan han efterhånden bliver mere og mere opmærksom, så de "store" tanker om livet og tilværelsen får mere plads, og det ego-centrerede får mindre at sige.
Bagefter var der andre kommentarer og spørgsmål.


Diana har søgt ly under sjalet for ikke at få kulde - hun ligner en ren fatima, siger LIsa. Og det må vi jo give hende ret i. Næste morgen har Diana alligevel fået lidt kriller i halsen og tyer til at gå med hvidløg i munden. Og så selvfølgelig: den allestedsnærværende bukkehorn - den ordineres straks!

Sov godt og tak for en dejlig dag!