økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Wednesday d. 01. September - Ø-bakker på en solskinsdag

Poul Martin - pedel og leder i Mamutten - snupper guitaren, da børnene synger Mammen-sangen for os.
Vi har lige haft dem med til Wush-cirkel og dryppet en masse gode ønsker for dagen ud over os selv og hinanden: godt vejr, god matematiktime, ingen lektier, en kop, solskin og meget mere.

Hanne har meldt sin ankomst som endags-deltager - vi venter på hende - hun har siddet i en trafikprop i Viborg. Hun kommer helt fra Stubbekøbing, Lolland for at se, hvad Fod på Livet er.
Og så går det mod Himmelstrup-skoven og Ø-bakker.

Køkkenholdet bliver tilbage og rydder op - og går til morgensang kl. 9.15.
I skolens indgangsparti står denne nye garderobe - en genial indretning - der kan hænge tøj fra 80 børn - den gør rummet harmonisk med sin runde form - den tillader, at man ser hele lokalet, fordi den er "gennemskuelig".



Da køkkengrejet er rent, maden i kasserne og alt stuvet i den store bil, siger vi farvel til den lille friskoles leder, Dynes. Han erklærer gæstfrit, at vi er velkomne igen til næste år.

Næste punkt på dagsordenen er Bjerringbro - vi mangler en suppeøse - den "gamle" er forduftet i mylderet af skolekøkkener. Marianne finder en til fem kroner i en genbrugs, mens jeg lægger dagbog på nettet på biblioteket.

Næste stop er Solhjulet lidt nord for Bjerringbro. Vi møder stedets søde folk ved indgangen - de genkender os fra sidste år - og det er hyggeligt som altid at besøge dem. Vi skal have flere batater, porrer, grønkål, salat, ingefær og blomkål. At gå gennem Solhjulets haller er en duft-oplevelse - særlig krydderiafdelingen lige før kontoret er herlig.

Som dagens absolutte toppunkt tager vi til Ø-bakker, hvor også vandregruppen kommer i dag. Marianne kigger lyngen efter i sømmene. 




Vi finder en lun plet og spiser frokost - gruppen er her et sted - men der er masser af små lavninger
og de kan være mange steder, uden vi kan få øje på dem.
Vi funderer på, om de "tør" gå over åen ad den skitserede rute. Der må være meget vand i ådalen, og det er tvivlsomt om man kan kommer over. 
Da vi lidt senere kører til Ørum ad Velds-vejen indhenter vi deltagerne - de har taget asfalten. 
Klogt - for sådan her så der ud, da Marianne og jeg kørte ned og inspicerede åen fra nordsiden.

Man kunne måske være kommet over - men humlen er, at der lige ved siden af de tilsynelandende græsrabatter, er ganske dybt vand langs vejen. Men sådan er det: vand og væltede træer er force majeure!

Her billeder fra gruppens dag.


Så til dagens måltid: Marianne komponerer en gulerods-rødkålssalat - super smukke farver - der er fennikel-pesto - gul/orange/rød salat og linser med porrer. 
Om aftenen snakker vi om, hvordan man nærmer sig en livsstil, hvor man fortrinsvis spiser mange grøntsager - ca. 20 til 80 - altså hver gang man spiser en del korn, kerner eller andet syredannende, spiser man 4 dele grønt. For mange er det en kæmpe social udfordring og slet ikke realistisk i dagligdagen.
Men deltagerne er enige om, at man føler sig fantastisk tilpas med Solskinsmaden. Så hvad gør man? Man må tage lidt ind ad gangen. Det er de færreste, som kan springe lige ud i at spise Solskinsmad fra den ene dag til den anden. For slet ikke at tale om at få sit køkken til at indeholde de ting, som Solskinsmaden fordrer for at komme til at smage godt - være lækker og indbydende.
Til den udfordring har jeg for nylig komponeret en planche, som viser, hvordan man kan begynde med nogle få ting, som fungerer godt og langsomt bygge indholdet i sine køkkenskabe op til at indeholde flere ting. "Madcirklen" viser i centrum, hvad man som minimum kan klare sig fint med i mange uger. Derfra kan man langsomt tilføre flere ingredienser - een ad gangen - uden at behøve at føle sig overvældet eller tro, at man skal kunne det hele mmed det samme.
Madcirklen vil udkomme som tillig til en bog om nogle måneder.