økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Sunday d. 30. August - Mis Sukkertop!

Ja, for nogle missede den virkelig, og andre nød den i fulde drag!

Dagen begyndte som de fleste forrige - med en bitterdram af mælkebøttesaft. Her Karin, Bente og Jesper.

Der gøres klar til afgang foran Brædstrup skole.

Lone og Karsten mødte op som gæster i morges og ville med på dagsetapen. Lone skulle træne til Camino’en. Vi var kommet til Wusch-cirklen, da de kom til Brædstrup skole. Det varede nu ikke længe med deres selskab. Allerede da gruppen holdt første pause, blev det for langsomt for de to, og de smuttede videre alene. Lone var simpelt hen i for god form!

 
Det blev dagen, hvor Jesper kapitulerede og tog Lars’ regnslag med i tasken – og fik brug for det!
Som han senere formulerede det: det gjorde at rygsækken holdt sig tør!
 
Der optrådte nogle mærkelige køer på dagens rute: nogle af dem havde fået hvidt mavebælte på! 

Lars klarede oprydningen i køkkenet, mens jeg lagde dagbog ind for lørdag. Det er noget af en opgave at være substitut for Skye, men Lars er rigtig god til at holde på en kniv og næsten lige så hurtig til at bruge den. Vi havde maden færdig en halv time før tid i morges!
 
Vi handlede ind i Voervadbros torvehal, gulerødder, rødbeder, purløg og persille. Så satte vi bilen på p-pladsen ved klostermøllen og begav os opover. I sol. Da vi nåede toppen, sad der en flok vi kendte og nød udsigten over Mossø. Betagende! Der var et smukt lys mod nordøst. Vi fik madglassene frem og udvekslede oplevelser.
Pludselig siger Jesper: Kan I mærke, hvor stille der blev lige med ét! Og ganske rigtigt. Da vi vendte os om, var himlen meget, meget mørk. Der gik nøjagtig 60 sekunder, hvor maden røg ned i taskerne, og regnslagene hevet op og på, så silede det ned om ørerne på os. De fleste af os havde ikke nået at få regnbukser på, så fra knæene og ned var alt vådt. Ganske glat blev det også på skovstierne. Så det gik langsomt nedover.
 
På P-pladsen gik Lars med gruppen, mens jeg kiggede lidt nærmere på klostermøllen. En af historierne på plancherne fortalte om, at nonnerne ikke spiste noget med fire fødder!
 
Her udsigten ved klostermøllen.
 
På skolen mødte jeg Torben, der som sidste år var venligheden selv. Han giver kram og tager sig tid til at sørge for, at vi har det godt. Og for at understrege det, ja så kørte jeg ud for at lede efter Lars, som jeg havde lovet, og imens ankom den lille gruppe, som havde misset Sukkertoppen. Og sørme om ikke Torben tog hele turen igen med dem også. Og så var det Jette gav ham de blomster, hun havde plukket.
 
Hanne havde energi til køkkentjans - det blev til en dejlig dressing og skønne sushi med avocado!
 
Her til aften har vi ligget flade af grin hen over bordene, og tårene har trillet ned ad kinderne under latterudbrud. Der ruller en del vittigheder ud over Jesper A.s læber. Og vi er åbenbart i god grine-form efter Elses grundige træning i fredags.
 
Vejrudsigt kan vi ikke få her – ingen netforbindelse – Himmelbjerget spærrer måske!!??
Men vi har sunget – da vi kom til Højt på en gren en krage sad, var der nogle, som huskede sjove historier om den sang. Og en ville have de sidste vers, som hun havde klappet til sammen med Skye for to år siden. Hallo skye! Du er savnet!
Vi har tonet på badeværelset. Det har en guddommelig akustik og er temmelig stort, så vi med lidt god vilje kan stå en halv snes derinde. Men vi mangler lidt overtonesang! :-))
 
Bentes afslutningsbemærkning, da hun tog tilløb til at rejse sig fra bordet, lød: Nu skal vi se, om vi ka’ rejse det hele op!
 
Tak for endnu en herlig dag! Og mange kærlige hilsener til jer derhjemme!
 
Birthe